Dato: 3. juni 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Genf den 3 Juni 1873.

Kjære Fru Melchior!

Bøgh og jeg er, som De seer af Overskriften, her i Genf og reise, om Gud vil, herfra overmorgen. De har allerede i disse Dage hørt fra os og om os. Det var en stor glad Overraskelse at see paa Glion Hr Israel Melchior og Birgitte. I Fredags den 30 Mai, som vi sad i god Ro i vor Stue, kom den Hamborgske Advokat Mai og spurgte om vi ikke havde Lyst at kjøre med til Vevay, han skulde ned at hæve Penge, jeg trængte til det samme og glædede mig dernæst til at overraske Carl Melchior med et Besøg. Vi kjørte Klokken henved to, kom til Vevay, men Carl var ikke dernede han var kjørt ud, blev der sagt; vi kom tilbage paa Glion Kl 6, nær Middagstid, og tænk nu min Overraskelse ved at see Carl der; ham vi først ventede Pindsedag og endnu mere, Hr Israel og Birgitte kom os imøde; de vare komne Klokken 3 og havde saaledes i hele tre Timer gaaet alene om der oppe, dog Hr Israel Melchior havde photograferet, De vil hjemme faae at see Resultatet af hans Eensomhed. De vare komne med Toget til Montreux og gaaet op til Glion. De glædede mig med at tage Deel i vor Middag og efter Kaffen vandrede de igjen ned, altfor kort blev Besøget, det var et heelt Uheld at jeg netop den Dag skulde være reist til Vevay, jeg som i tre Uger altid blev hjemme i Hotellet. Jeg vilde overtale Hr Israel til at blive Natten over, men han sagde at han længtes efter Hjemmet [overstreget: og] i Kjøbenhavn og et Døgns Ophold paa Glion vilde blive en ligesaa lang Tids Udsættelse af hans Ankomst hjemme. - Søndag morgen modtog jeg Brev fra ham og Carl, de vilde den Dag rejse ned til Genf, vi fik dem ikke mere at see paa denne Reise, og da netop Aftenen forud Brev var indtruffet fra Jules Jürgensen i Genf, dog endelig at lægge Veien over hans By, at vi [overstreget: dog] kunde see hinanden, tog jeg en rask Beslutning og forlod Pindsemorgen det smukke Glion, hvor rigtignok den sidste Tid havde bragt os megen Kulde og igjen sat mig en Deel tilbage fra mit begyndende gode Befindende. Hvad skal der blive af mig, hjælpes jeg ikke op igjen! Kulden virker strax ind paa mig, da bliver jeg igjen stakaandet og jeg har megen Besvær med at stige opad. Jeg er strax træt, Blodet stiger mig til Hovedet og Beenene ere som vare de mør bankede. Paa Banegaarden her i Genf tog Jürgensen imod os og vi kjørte strax til Malagnou lige tæt ved Genf, hvor han har sin Villa; han veed jeg skriver i Dag og har bedet mig særdeles hilse Dem og Deres Mand. Bøgh er meget glad ved nu at have seet Genf og jeg har lovet ham at vi ville lægge Veien til Bern over Fribourg at han kan faa den store Hængebro at see og høre det smukke Orgelspil. Anden Pintsedag, igaar, skulde vi have tilbragt igaar hos Professor Dor, nu see vi ham først næste Søndag og da gaaer Reisen til Interlaken og Brunnen, det sidste Sted blive vi i en otte Dage. Veiret er varmt og smukt, var kun mit Befindende bedre, jeg havde troet at flyve fra Glion let som en Fugl, men i den sidste Uge frøs Vingerne aldeles døde paa mig; det vil sige Benene bleve tungere og tungere, jeg frøs saa det knagede i de andre Lemmer, nu tøes de op igjen. Hils Deres Mand og Børn. Naar Hr Israel Melchior er hjemme da siig ham ret hvilken Glæde det var mig at see ham med Birgitte. - Gid at jeg kun høre alt Godt fra Hjemmet og særligt fra det kjære "Rolighed".

Deres taknmligt hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad