Dato: 12. juni 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Steen Andersen Bille
Sprog: dansk.

Interlaken den 12 Juni 1873.

Kjære Ven!

De og Deres Frue have vistnok, ved Fru Melchior modtaget flere hjertelige Hilsener fra mig og vide at med min Sundhed gaaer det ganske godt fremad; tre Uger tilbragte jeg paa Glion og drak "Molken"; den og især det smukke varme Veir bekom mig godt, men saa slog dette om i Regn og Kulde, Regnen strømmede ned, og jeg kunde ikke gjøre mine stadige, nødvendige Morgenvandringer. Pintsemorgen forlod jeg Glion og tilbragte nogle Dage i Bern, sammen med min elskværdige Læge Professor Dor og hans Familie, han var særdeles tilfreds med mit Befindende og ventede, at jeg snart vilde være ganske rask; men / selv har jeg desværre ikke den Tro, jeg føler mig særdeles mat og har Besvær endnu ved at gaae, dertil kommer at jeg er saa nerveus at alt Uventet forskrækker mig, jeg faaer ved hver lille Sinds Bevægelse Taarer i Øinene; efter at have udtalt dette vil De bedst forstaae min Stemning i det jeg skriver dette; jeg har en Sag paa Hjertet, som jeg anseer at, mellem mine Venner De er den der kan give mig det klareste Svar og sige hvad jeg har at gjøre eller ikke at gjøre. Jeg faaer "Dagbladet" sendt; saaledes læste jeg i Eftermiddag i Nm. 129 (Mandag den 9 Juni,) en Artikel fra "The Chicago Times" om en Amerikaners Besøg hos mig i Danmark! jeg blev ved Indholdet, ved det den /Mand har ladet mig sige i allerhøieste Grad forbauset, da jeg aldeles ikke har Erindring om et saadant Besøg og aldrig til Nogen har kunnet sige hvad han lader mig sige. - Der kommer i de senere Aar en Mængde Fremmede, især Amerikanere, og aflægge mig et Besøg eller bede om at faae en Haandskrift, den seneste Komne jeg mindes, var en saadan og jeg synes han sagde han var Blad-Udgiver, den Mand søgte mig paa "Rolighed", var kun nogle Øieblik hos mig, og jeg var sjælelig forvisset om, at jeg ikke har sagt Noget af alt Det han meddeler. Hvor skulde jeg ogsaa det! Enhver som kjender mig maa see at det ikke er Andersen som her taler.

Dog, det kan heller ikke have været denne Mand der har / skrevet dette; thi han siger at jeg var just ifærd med at læse om Napoleons sidste Øieblikke paa Chislehurst; men da laae jeg jo syg, modtog ikke Besøg af Fremmede; det maa de vide, der vare omkring mig og jeg var virkelig ikke oplagt til saa lange udførlige Samtaler. Han siger at jeg fortalte at jeg havde været sammen med Napoleon og hans Moder i Schweitz, jeg har aldrig seet dem der, - han lader mig fortælle at jeg har seet Czaren lege med sine Børn. Hvor det? Jeg har aldrig været i Rusland aldrig seet dets Keiser; han lader mig omtale Keiseren af Østerrig Keiser Wilhelm og Gemaldinde. Jeg tør døe paa aldrig at have udtalt mig saaledes. Jeg veed aldeles af Intet! -

Det Hele forbauser mig i allerhøieste Grad og jeg kan ikke bære al den Usandhed - paa en / Tid, hvori jeg endnu er et sygeligt Menneske. Det Hele er i Grunden saa latterligt at jeg selv ikke kan bestemme mig til at give nogen Erklæring i Avisen. Hr. Topsøe har ved en hver Leilighed viist at han har Godhed og Interesse for mig, han har ganske vist optaget denne amerikanske Historie for at vise hvad man der "kan hitte paa"; han har ogsaa i Dagbladet givet det "Anecdot-Pladsen", alt dette indseer jeg fornuftig viis; men jeg har ikke Ro før jeg dog har raadført mig med Nogen hjemme og De er, som sagt, den af Venner jeg veed vil sige om jeg skal lade den And flyve eller bede Dem give den et Skud i Maven; det er imidlertid ikke første Gang at jeg i Amerika er bleven fremstillet / ganske anderledes end jeg er; for omtrent et Aar siden i et meget læst amerikansk Maanedsskrift en Artikel om mig: at jeg i Kjøbenhavn altid kaldtes »lille Hans« - og naar jeg viste mig paa Gaden blev jeg strax fulgt efter af en heel Skare Børn, som trak mig i Ærmet og bad mig fortælle Eventyr, "lille Hans" var da strax saa godmodig at gaae ind i en Port og fortælle for den unge Forsamling!

Jeg skrev til en af Medarbejderne af dette Skrift og fik til Svar Beklagelse over at Sligt var optaget, men det var skrevet af en Dansk derovre som sagde at han kjendte mig saa særdeles godt - men af hele Meddelelsen viiste sig, at han aldeles ikke, og aldrig havde kjendt mig. Den / Historie er ikke trykt i noget dansk Blad, men den næsten fortjente det.

Nu haaber jeg snarest, om faa Postdage at faae Brev fra Dem, sendt til Brunnen ved Vierwaldstættersøen, der bliver jeg hele næste Uge og venter Brevet poste restante. Denne min Skrivelse til Dem maa De gjerne vise Fru Melchior; jeg veed, den vil interessere hende, vil De ogsaa hjerteligste hilse Hr. Topsøe og Frue, naturligviis hilser De særligt Deres egen elskværdige Frue og alle Børnene!

Venskabeligst og hjerteligst

H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 252-258)