737. Fra Henriette Collin. Ellekilde Onsdag 18 Juni [1873]
Kjere Andersen, hvær Gang jeg træder uden for min Havestuedør falder mine Øine paa et Blomsterbed og i dette Bed paa en ganske deilig stor og kraftig Rosenknup som er ligeved at udfolde sig, og det er Dem jeg kan takke for dette Syn da det er paa et af Deres Fødselsdags-Rosentræer, den, voxer.–Tak'ndash;jeg tænker paa Dem naar jeg seer den, og mange Gange foruden'ndash;
Mit sidste Brev sendte vi til Brunnen hvor jeg nu tænker mig Dem og Bøgh rigtig glade nydende den henrivende Natur ved den – næsten – smukkeste af Alle Søer, medens Frøken Agathe a[u]fder Mauer forkorter Dem Tiden ved at synge for Dem'ndash;Lad mig endelig vide om hun endnu kan det.–Jeg faar ved at tænke paa Vierwaldstædter Søen, en rædsom Længsel efter Bjerge, og maa gaa lidt udenfor og betragte vore egne Bak?ker for at finde lidt Lindring i min Udvee.–
Torsdag 19de
Det hjalp! og jeg kan atter tage fat og fortælle Dem lidt hjemligt; Af de store Begivenheder veed De selv langt meer end jeg som sjeldent faar Tid at læse Aviser, og ad andre Veie trænger sjeldent noget Større ind i vort stille Nybyggerliv.–Louise og Viggo er endnu hos os og har det Godt, Gotlieb er ogsaa glad herude – kun naar der kommerBreve til ham, gaar der en Sky over hans stakkels gamle Ansigt.–Theodor opfinder, og udfører sine Opfindelser til Gavn og Glæde for Familien. Ingeborg har det Godt paa Christinelund, men Efterretningerne fra Einar ere meget daarlige'ndash;, i den sidste Tid gaar han saavel legemlig som aandelig tilbage, dog veed Ingeborg kun tildeels hvor daarlig han er, saa De skal intet om tale'ndash;Gid han var død'ndash;Igaar læste jeg i Avisen at vor fælleds gamle Veninde Baronesse Güldencrone (Isabella) er død efter et Par Dages Sygdom, jeg besøgte hende Dagen før vi flyttede ud og fandt hende som altid glad og venlig'ndash;
Fredag 20de
Jeg er ganske enig med Dem kjere Bøgh deri'ndash;som vistnok i meget Andet'ndash;at Andersen er i bestemt Bedring'ndash;Igaar modtog jeg hans og Deres Brev og af Alt hvad De fortæller om Ham, seer jeg tydeligt at han har langt flere Kræfter end tidligere, at han kunde taale at læse op i et større Selskab viser noksom hans Nervers styrkede Tilstand'ndash;ikke at tale om hvilke Kræfter der hører til at bære en Laurbærkrands'ndash;men dertil er han jo rigtignok ligesaa vant, som vi Andre til at bære vor Hat'ndash;
Kan De huske den Tilstand, kjere Andersen, den Mellemting af Graad og Latter, De geraadede i, hiin uforglemmelige Aften, da den gyselige Fru Moldenhauer vilde tvinge Dem til at gaa over i hendes Gemakker og læse høit for hendes Damefremmede, dengang var De virkelig svag, nu er De kun svækket efter en saadan Vinter, men nu kommer den rigtige Sommer os det rigtige Helbred'ndash;Gid det skee.–
Deres Jette Collin.
