Dato: 5. september 1839
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 5 Sept 1839.

I denne Eftermiddag fik jeg Deres Brev, der i det det kom mig i Hænder gjorte mig glad, men da jeg læste og læste, saae ret Deres søsterlige Sind og skuffede Venten efter Brev fra mig gjorte det mig ganske kjed af mig selv. "Men har hun ikke faaet et Slags Epistel fra Nysø", tænkte jeg, "i Jomf: Salomons Brev skrev jeg". Først da jeg kom om paa sidste Side saae jeg at dette Brev da endelig var indtruffet. Jeg griber nu strax Pennen og havde alt gjort det, uden Paamindelse; men efter at have skrevet derude laae jeg bestandig paa Indreisen og vilde derfor ikke skrive derfra, da alle Breve gaae over Kjøbenhavn til Fyen. Tak for det smukke Sindelag, den Godhed, som kun en Søster kan føle for Broderen, en saadan lyser der fra hver Linie. De skal nu høre mit Digterliv siden vi sidst vare sammen. Jeg tog til Kjøbenhavn, slet ikke til Sorø379 , thi da jeg med Deligensen om Aftenen kom til Slagelse, og havde sovet der, paakom mig en saadan Skræk for at blive 3 1/2 Dag i Sorø, selv hos kjære Venner, at jeg lod mig indskrive lige til Kjøbenhavn, og var der om Aftenen. Her drev jeg nu om i 10 lange, varme Dage, gik til Condittor, gjorte Vesitter, sprang i Vandet og kjedede mig, arbeide kunde jeg slet ikke, nu kom Indbydelse fra Fru Stampe, og efter denne, endnu et Brev, da besluttede jeg mig til at tage derud og har moret mig. Over fjorten Dage levede jeg der i den smukke Natur. Thorvaldsen var meget flittig380 , arbeidede fra 8 om Morgenen til 5 1/2 om Middagen, jeg bestilte Intet, jeg gik om Formiddagen i den nærliggende Skov ved Stranden og – dog det har jeg jo fortalt Dem i Mamsellens Brev, jeg vil altsaa holde mig til den sidste Uge, som var den interessanteste. Vi vare en Dag paa "Grevens Vænge", hvor Contesse Danneskjold, gift med Grev Holk, boer381 ; det er en Slags Forpagterbolig, men som den for Louis XIV i Versaille; Alt smaat men fyrsteligt, her gjorte jeg Bekjendtskab med den Danneskjoldske Familie og blev indbudt til en stor Dinée paa Gisselfeldt hvor Prinds Christian og Caroline Amalie skulde mødes382 . Da vi om Natten kjørte hjem, bad Baronessen mig skrive en lille Sang vi kunde synge, jeg lavede den mens vi kjørte og Klokken 10 næste Dag fløi Joqeien med den til Gisselfeldt. Festen her var ganske allerkjæreste, og før Taffelet underholdt Prindsessen sig meget naadig med mig, nu gik vi i Haven der var glimrende oplyst med brogede Lamper, paa Søen brændte Navnetræk og Lamper i Festons paa Baadene. I en lille Pavillon drak Prindsen og Prindsessen Thee og udenfor sang vi Alle min Vise ( De kan faae den hos Thomsen i Portefeulen paa Søndag383 , til Gjengjæld kan De fortælle ham hvad jeg her skriver om Stadsen og ret hilse ham og Frue). Enhver havde forberedt sig paa at Sangen skulde gaae godt og derfor lært anden Stemme, nu sang de Alle kun anden Stemme det var skrækkeligt. Prindsen traadte derpaa frem med Prindsessen ved Haanden og bragte den danneskjoldske Familie sin hjertelige Tak, med en Apostroph til Digteren, hvem de da begge mere, end fortjent var, takkede. Rundt om stod en uhyre Vrimmel af Folket, komne fra Ringsted, Nestved og Kjøge. Da de kongelige havde takket mig strømmede der fra de Andre en Roes over denne ubetydelige Sang, langt mere, end selv Mulatten har indbragt. "Hvilken Idee! ! !" – "Ja Hr Andersen har altid kun glimrende Ideer!" Paa Nyse havde jeg en Dag klippet af et stort Karduuspapir, hvad De vist kjender, "en Sol" og paa hver skrevet et lille Vers, hvis Udtryk just ikke vare saa særdeles veiede, den gjorte Lykke der og Baronessen tog den derfor, mig uafvidende med til Gisselfelde hvor hun forærede den til Grevinde Danneskjold; jeg gik nu i Haven efter min Vise var afsjunget, da kommer den engelske Danneskjold384 og siger til mig Prindsen vil tale med Dem. Jeg gik ind i Pavillonen, hvor kun Prindsen, hun og de fornemste Damer sad, Prindssessen holdt i Haanden min Sol og spurgte hvorledes man legede med den, jeg svarede at det var et Spøg beregnet for Familien paa Nysø og aldeles ikke noget der kunde tage sig ud i denne Kreds. Hun pegede nu paa en Straale og bad mig læse, jeg gjorte det stille, kun med Øinene, og der stod: "Det er reent forbandet, Du tør ikke gaae i Vandet og jeg skulde mene, Du var een af de Rene!" – "Det [er] meget uskyldigt !" sagde jeg, "men dog neppe passende her at oplæse, De tillader derfor jeg lægger det bort!" jeg kastede det da i et Vindue. Nu bad hun mig sige en Replik af Mulatten og jeg gav hende den om Hesten385 og tilbød hende i Kjøbenhavn at læse hele Stykket, hun takkede meget elskeligt og sagde "at hun vilde tillade sig at sende Bud, og dersom jeg da ikke var u[d]buden, haabede hun at see mig." Hun bad mig derpaa tage Plads ved Bordet hos sig og vi talte vist en halv Time sammen om Thorvaldsens Frise, Fru Heibergs Hals etc. Nu kom Grev Moltke fra Bregentved386 , præsenterede mig for sin Frue til hos dem næste Dag at tage Deel i Festen og Dinéen paa Bregentved. Der kom vi da i Løverdags og saae et prægtigt Fyrværk brænde af, det skal have kostet 300 Rdlr., efter Bordet var Dands og da Thorvaldsen og jeg havde bestemt Søndagmorgen at tage med Dagvognen fra Rønnedekro, hvor vi ville overnatte, tilbød Greven os at overnatte hos sig; næste Morgen befordrede han os meget elegant til Kjøge, hvor Thorvaldsen, Lieutenanten Carl Stampe387 , og jeg skillingede sammen til en lukt Vogn og i denne rullede vi til Byen hvor vi indtraf Klokken 6. Igaar Aftes efter at alle Sagerne vare bragte til Slottet kjørte Thorvaldsen igjen ud til Nyssøe og vi fik ham til at tage med Deligensen og ikke med Dagvognen. See saaledes er Tiden gaaet. I Mandags saae jeg første Act af Parykmageren388 , men fik nok, da jeg gjerne vil høre Sang i et Syngestykke. Jomf. Fjeldsted389 gjorte stor Lykke med Cachucha, men det var daarligt, aldeles ikke som Jomf. Grahn, den lille Petrine gjør det langt bedre, Fjeldsted viiste slet ikke det Characteristiske, hverken det Sandselige, som Fany Elsler390 giver, eller den spanske Majestæt, som Taglioni gav. Hos Grahn saae man dog en Mellem-Slags. Derimod havde jeg en sand Nydelse ved den engelske Madam Bishops Consert391 , det er en Sangerinde, som man ikke hører dem her til Lands. Hvad Betty Salomonsen angaaer, da troer jeg ikke hun har det saaledes, som hun har drømt sig det, men jeg troer hun har meget godt af den Skole hun er i, hun syntes mig ogsaa langt naturligere, end før; iøvrigt er hun altfor svagelig til at være ude og mindst kan hun være det i et saa bevægeligt Huus som det paa Nysø, hun seer ellers der mange interessante Mennesker og det er jo "enstorbehagelighed" . At hun havde et lille Horn i Siden paa mig da jeg kom mærkede jeg nok, hun har det vist ogsaa endnu, men behandler det med Klogskab. Dem talte hun ret kjærligt om og jeg sender her hendes Hilsen. Baronen synes at være det bedste Hoved paa Gaarden han siger mange træffende Sandheder, der ere høist ubehagelige for dem de angaaer, men morer det øvrige Publicum. Jeg havde en Scene med Baronessen hvori jeg sagde hende haarde Sandheder og fra det Øieblik gik det meget ypperligt. Jeg troer ogsaa at jeg mere har vundet Kredsen derude iaar, end ifjor. – Thorvaldsen fortalte mig om Byron, at da denne bekjendte Statue blev gjort392 , sad Byron og talte meget livligt og muntert, men saasnart Thorvaldsen begyndte paa sit Arbeide, trak Byron et melancholsk Ansigt. De maa ikke forandre Deres Ansigt, sagde Th, saaledes er ikke naturligt ! jo det er min Natur svarede B. Thorvaldsen gjorte imidlertid Statuen færdig, Alle fandt den liig, men B saae paa den og rystede med Hovedet; "Den seer ikke ulykkelig ud!" – Det skulde nu være saa ulykkeligt ! tilføiede Thorvaldsen i Fortællingen for os. Fru Heiberg ventes hjem i denne Maaned og har ved Badet lært 3 Roller, een i Overskous Lystspil, een i La Camaraderi og Cecilie i Mulatten. Jomf. Andersen spiller i denne Tid Fru Heibergs Roller, paa Mandag skal hun give Dronningen paa sexten Aar393. I næste Uge vil Rødhetten blive opført, den lille Jomfru Berg giver Tittelrollen394;. Men jeg taler kun om Alt uden omkring mig, og dog er, medens jeg skriver, min Tanke i Deres Stue, hos de kjærlige Søstre, den gode Moder og den lidende Fader. Forelæs ham mit Brev, læg saa megen Mildhed og Venskab i Ordene der udtaler min Hilsen, saa meget De kan. Fortæl ham at Liebe i denne Tid er lagt ind paa Hospitalet for at forberede sig til Operationen, som han venter Alt af, han er ogsaa meget lidende, lidende, som Deres Fader, men Lægerne give ham meget Haab. Hagen der brak Benet har lidt skrækkeligt, han er savet og skaaret, igaar Aftes døde han395 og vistnok i sin bedste Tid, thi altid før betragtede man ham som en tom Nar, nu har den mandige Udholdenhed han viiste i sin Lidelse vakt Alles Beundring. – Drevsens er kommet hjem, dog Fru Drevsen frygter jeg er ikke bedre. De have truffet flere Venner af Andersens Muse og det har glædet dem, især over et Møde paa Rhinen, det var Komponisten Mendelsohn Bartholdy, da han hørte de vare danske spurgte han dem strax om de kjendte Forfatteren til Nur ein Geiger. Han elskede mig høit og Ingeborg og Louise sagde da at jeg var dem saa godt, som en Broder, Drevsen maatte vise ham min Haandskrift og min Blouse, som han havde med. Bring Deres Søster Thea min broderlige Lykønskning ! naar hun skriver "Fætter Frederik" til, da haaber jeg hun deler den og sender ham den halve, den kan gaae for en Heel. De maa ogsaa ret kjærligt trykke Louise i Haanden til Velkomst, fra mig, samt bede hende bringe min Compliment til Fru Grevinden. Dersom De ret begreb hvor kjært et Brev fra Dem, altid er mig, saa skrev De mig nu til med det allerførste. I dette Øieblik faaer jeg et Brev fra Fru Bügel, om jeg iaar, som altid vil benytte Løverdagen i hendes Loge, det er rigtignok at give Bager Børn Hvedebrød. Gid jeg kunde overdrage denne Plads til Søsteren. Der var endnu en Mængde jeg skulde skrive om; det er en kjedelig Fornemmelse at maatte, for Papirets Skyld, holde op med et Brev, i det man ikke har sagt Halvparten af hvad man vil sige. Hels den fortræffelige Tante og alle Søstrene ret meget, men især Faderen og Moderen fra Deres trofast, hengivne A.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus