Dato: 6. juli 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

739. Til Henriette Collin. Samaden; Graubünden, den 6 Juli 1873.

Kjære Fru Collin !

Det er mig ikke klart naar jeg sidst skrev Dem til, jeg har troet at det senest var fra Brunnen, Bøgh mener at det var fra Gießbach, det er altsaa afsendt fra Luzern og jeg har i Brunnen modtaget Deres og Jonas's Skrivelse! hjertelig Tak. Da jeg der paa Skibsbroen traadte i Land, jeg havde mældt min Ankomst til Agathe Aufdermauer, blev jeg modtaget af Broderen med den Meddelelse at Agathe var død nu ved Juletid, at hun tidt havde talt om mig, tidt sagt: Skal jeg dog aldrig mere faae HrAndersen at see!« hendes Død bevægede mig, jeg var, som De veed, den Tid saa forstemt og nerveus over den amerikanske Løgne-Anmældelse; jeg blev heri Pension i 10 Dage, uagtet Hotellet nu er kun lille imod det Agathe har ladet bygge før sin Død, ovre paa den anden Side af Byen mod Wilhelm Tells Capel. Alt er forandret; før kunde man kun med Dampskib naae fra Brunnen til Fluelen, nu er der sprængt, med mange Tuneler en Vei langs Søen der ned og en lignende Vei fører op til Frohnalp hvor der er et storartet Hotel Axnstein, her besøgte vi vor Landsmand Petit, Consul fra Lübech, han havde været nede hos os; en Dag Bøgh og jeg var kjørt til Aldorf kom Gades Svigerfader Ersløv, vi saae ham ikke. Over Züricher Søen gik nu Reisen til Ragatz, hvor vi besøgte Klippesvælget med Tamina Kilden. I Chur tog jeg den Beslutning, da jeg dog vilde see endnu engang, før jeg døer, via mala, at glæde Bøgh med et lille Indkig i Italien, det blev jo en hundred Rig[s]daler og lidt mere end jeg just behøvede at give ud, men jeg veed det seer min fortræffelige Veninde Fru Collin ikke paa, hun finder det aldeles rigtig. Jeg leiede, paa en Uge, en Vogn og nu kjørte vi over Splügen, ind i Italien, Bellagio i Comosøen var Maalet for Reisen, længer vovede vi ilkke at gaae i denne voldsomme Varme, vi kom til Chiavena ind under Kastanietræer og Laurbær, men Solen brændte infernalsk; iforgaars tidlig skulde vi da til Collico for at gaae med Dampskib; men Heden var forfærdelig, de store giftige Fluer omsusede os og stak i den Grad vor stak Hest at den blev rasende, vilde rive sig løs, splintre Vognen; Bøgh slap vel ned, Kudsken senere og jeg tilsidst; der kunde have skeet en stor Ulykke men Gud være Lovet vi slap med hele Lemmer; Hesten foer med Vogn afsted tilbage til Chiavena og Bøgh og jeg maatte i den brændende Sol mellem høie Mure, ikke et Træ skyggede, gaae paa vore Fødder en god Fjerding Vei før vi naaede Byen hvor jeg dryppende af Vand lagde mig paa Sengen og laae afkræftet 3 a 4 Timer. Kudsken vilde skaffe en anden Vogn og en italiensk Hest, der bedre taaler Flue Stik, men jeg havde ikke flere Kræfter og besluttede nu at vende om, gaae lige ind i det kolde Graubünden op til Gletscherne ved Bernina. Igaar kom vi her til Samaden, og har i Dag været ved een afde store Gletscher, imorgen gaae vi nord paa og er, om Gud vil, i Chur overmorgen. I München haaber jeg at finde Brev fra Dem poste restante. Bøgh hilser !

Hils Mand og Børn. hjerteligst

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost