Dato: 8. juli 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Erik Lassen Oksen
Sprog: dansk.

Chur den 8 Juli 1873.

Kjære unge Ven!

Paa Glion blev jeg da i tre Uger, gik saa til Genf hvor vor Landsmand Jules Jurgensen som der har en smuk Villa, indbød mig; derfra over Fribourg hvor det mageløse Orgelspil henrykkede mig, naaede jeg Bern; tilbragte der et Par Dage og havde ret en fornøielig, festlig Middag hos min Læge, den berømte Dr Dor, der havde samlet en Kreds af Venner om mig; saa gik Farten til Interlaken og til det mægtige Vandfald Giessbach som jeg to Aftener efter hinanden saae i magisk Belysning, det er et heelt Feerie [Feerige], en Baggrund for Shakspears Alfeverden. Med egen Vogn foer jeg over Brünig til Luzern og derfra til Brunnen hvor jeg modtog Deres og Webers kjærkomne Breve! hjertelig Tak! Bøgh og jeg blev her hele 10 Dage ved den vexlende, urolige Vierwaldstatersøe [d]et ved Wilhelm Tell meest historiske Sted i Schweitz; vi besøgte Alt[d]orf hvor Tells Figur-Statue staaer, netop der hvor han skjød Æblet af Sønnens Hoved. Over Zürichersøen gik nu Reisen til Ragatz med Underverdenens mægtige Hule, hvor Vandet, næsten koghedt, sprudler ud af Fjeldet. Det er nu i Dag otte Dage siden vi naaede Chur og i den Mellemtid har jeg med Bøgh gjort en stor anstrængende Reise, som jeg ganske godt har holdt ud; jeg vilde føre ham over Alperne, lade ham faae et lille Indkig i Italien; vi lagde Veien over Splügen og naaede ogsaa ned til den italienske Stad Chiavena, men Varmen, nu i Juli, var der ganske infernalsk, det var næsten ikke mueligt at træde ud i Solskinnet; imidlertid vilde vi dog til Comersøen og blive en Dag eller to der paa Bellagio. Vi kjørte, men i Sumpegnen ned mod Collico blev vor stakkels Hest overfaldet af store giftige Fluer, vist i tusindviis, det arme Dyr blev rasende, steilede, slog ud, snurrede rundt, smed sig. Bøgh slap først af Vognen, derpaa kom Kudsken og endelig, med Nød og Neppe, jeg. Hesten tog nu Fart tilbage med Vognen og Bøgh og jeg maatte i den ildhede Sol, uden at finde et eneste Træes Skygge gaae paa vore Been tilbage til Chiavena, hvor jeg saa godt som kogt, dryppende af Vand, laae flere Timer paa Sengen i et halv mørkt Værelse. Der kunde have hændet en stor Ulykke men Gud vilde det bedre. Dagen derpaa fandt jeg det raadeligst igjen at komme op i Bjergene, vi lagde da Veien over Engadin-Dalen, kom til St Moritz hvor Ministeren Krieger, Advokat Brock og flere Danske ere, vi søgte dem forgjæves og kom nu over Samaden i Dag tilbage til Chur. Ved den lille By Bergun i Graubunden, overraskedes vi ved at møde en Bekjendt hjemme fra, han kom spadserende med to smaa Drenge, det var Gjanelli fra Kongens Ny torv, vi bleve gjensidig overraskede glade. Bergun er hans Fødeby. Vil De nu hjertelig hilse Weber, jeg skriver om ikke lang Tid til ham [Brev], naar jeg nogenlunde kan mælde ham min Ankomst til Fredericia, hvor jeg glæder mig til at vi mødes. Hils Hr Wied og Frue; bring Fru melchior vedlagte lille Skrivels eog tænk venlig paa

Deres hengivne H. C. Andersen.

[I Margin pa 4. side:] Nicolai Bøgh sender Hilsen!

Tekst fra: Helge Topsøe-Jensen