H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Dorothea Melchior 22. juli 1873

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 22. juli 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Hanover 22 Juli 1873.

Kjære Fru Melchior! Iaftes kom jeg her til her til Hanover og modtog Deres kjære Brev, hjertelig Tak! - Jeg skrev senest fra Nürnberg og lagde i min Skrivelse en deilig Rose jeg havde faaet af Kaulbach, jeg vil haabe at den er naaet til Dem. De saae iøvrigt vistnok at jeg var meget forstemt over mit Befindende, det Bøgh ikke ret kan bedømme, han seer Alt i Rosenrødt, maaskee for at trøste mig. Det var en meget piinlig Reise fra Nürnberg til Bamberg, i det jeg leed af Mave-Onde og havde min Nød med Banetoget. Jeg maatte to Gange, efter Lægens Raad, tage Opium for [at] holde imod; Dagen derpaa havde jeg det bedre og vovede Farten til Meiningen; her i den deilige friske Luft, Hotellet ligger ud til Slotshaven, blev jeg saa godt som helbredt for det Onde, jeg nu havde lidt af i en Uge og saa godt som Intet nydt uden Risengrød, Havresuppe og Opium, men Kræfterne vare mærkeligt aftagne og Blodet stiger mig til Hovedet strax naar jeg reiser mig fra en Stol, saa at jeg maa holde mig fast for ikke at falde og det er dog skeet tre Gange, siden jeg forlod München. Nu reiste jeg til Eisenach for at Bøgh kunde faae Wartburg at see da vi havde opgivet Dresden. - Han var meget glad og især ved at høre at Digteren Fritz Reuter boede her, ja havde bygget sig, udenfor Byen, en stor elegant Villa. Det kan den Poet! jeg er ikke blevet stillet saaledes, og har maaskee dog ligesaa megen Betydning som Fritz Reuter og et ganske anderledes verdensstort Publicum! Jeg gav Bøgh et af mine Kort til ham og Bøgh blev hjerteligt modtaget og kom med eet af de fornøiede Ansigter hjem, jeg saa gjerne seer; han havde faaet Reuters og Kones Portrætter af dem, og havde til mig tusinde hjertelige Hilsener, men han kunde ikke besøge mig, da han havde Gigt i Benene og ikke kunde gaae. Næste Morgen leiede jeg en Vogn op til Wartburg, men da vi var saa temmeligt deroppe holdt Vognen; længer turde ikke kjøres, det steileste Stykke Vei var tilbage. Jeg ansaae det for en Umulighed at naae derop, men efter stor Anstrengelse og flere Steder at have hvilet kom jeg til Slottet, hvor jeg sank aldeles sammen. Bøgh gik at see Borgen, jeg drev det til at see Luthers Værelse og Sangersalen; derpaa besøgte vi Reuter i hans rige Huus. De vare meest opfyldte af "Nur ein Geiger", den Bog havde trøstet og oplivet ham i hans Fængselstid, sagde han. Mig var Besøget paa Wartburg ikke godt, jeg havde betydeligt overanstrænget mig; Bøgh trængte stærkt paa at forcere Reisen og gjentog og gjentager altid: "Lægen vil jo at De snarest skal komme hjem!"; men der er Maade med Alt, jeg veed bedst hvad jeg kan og jeg gjør saa hvad jeg vil! - Her i Hanover fik jeg iaftes ogsaa brev fra Excellensen Beaulieu i Dresden, han raadede mig til at komme der, Cholera-Tilfældene vare saa godt som ingen; men nu er jeg engang i Hanover og iaften gaaer det til Hamborg hvorfra Deres Broder har skrevet at Sundheds Tilstanden er god. Overmorgen, om Gud vil, gaaer det da til Fredericia og er der et godt Hotel i Middelfarth bliver jeg der et Døgn sammen med Veber. Jeg troer at Bøgh derfra gjerne vil til sine Forældre og det er jo ogsaa en Besvær herfra at gaae til Kjøbenhavn og igjen tilbage til Fyen, en Vei han kan udenad. Han er meget lykkelig over Deres venlige Brev til ham. Hvad Heltens Navn angaaer, i det Digt han skrev om Friebourg, da kjender Ingen dennes Navn, hans Gjærning er hans Berømmelse Lindetræet og Sagnet hans Monument. Jeg kan tænke mig Deres store Glæde ved den kjære Carls Hjemkomst og ved at see ham saa kraftig, saa udviklet og dog det samme naturlige, ufordærvede Menneske. Hvor jeg nu længes efter at see Dem Alle paa Rolighed! Af Deres Mands Brev har jeg forstaaet at jeg til enhver Tid var velkommen, men af Deres Brev seer jeg hvor opfyldt af kjære Venner, De har det derude og nu hører jeg at der jo kommer to af Simon Henriques Sønner til. Har De da Plads for mig! - Rimeligviis reiser jeg bort ud paa Efteraaret, dersom jeg har Kræfter der til, sjæleligt har jeg det godt, men den Mathed jeg føler er saa stor, synes mig, som den var i Vinter; dog maa jeg tilføie, det var efter i otte Dage at have lidt af Mave-Onde, ikke ret faaet at spise og derpaa i 5 til 7 Timer kjørt med Hurtigtog i den mest brændende Varme! Hils alle Børnene, hils Deres Mand, Husets Folk og Vennerne som komme der! - Bøgh hilser!

Hjerteligst

H. C. Andersen.

E.S. hermed et Egeblad fra Wartburg

Tekst fra: Niels Oxenvad