Dato: 26. juli 1873
Fra: Nicolaj Bøgh   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Middelfart 26 Juli 1873.

Kjære Fru Melchior! I Hamborg fik jeg Deres seneste kjære Brev og der saae jeg Deres Johanne, hendes Mand og Børn, nu ere de hjemme. Jeg sidder her, mere afkræftet end jeg har været paa Reisen. Det er ynkeligt. Det var med stor Besvær jeg i forgaars naaede Sleswig, men da jeg igaar morges skulde bort var jeg saa afkræftet, at jeg den Mælk jeg tilmorgen nød, maatte jeg som Søsyg strax miste og da jeg naaede til Banegaarden og Toget kom vare alle første Klasser opfyldte paa den allerbageste nær, som kun gik til Flensborg; jeg naaede Vognen men sank aldeles sammen foran den paa Peronnen, Bevidstheden forlod mig og det var kun ved Bøghs Bøn og Løfte om Taknemlighed at jeg blev saa godt som baaret ind i Vognen; det var den besværligste Dag paa Reisen. Ud paa Eftermiddagen naaede jeg Fredericia hvor de to kjære, opmærksomme Mennesker Veber og Oksen modtoge mig og med Besvær kom jeg paa Dampfærgen til Strib, her blev jeg hjertelig modtaget af Biskop Engelstoft og en stor Deel unge Piger bragte mig friske Blomster, en Vogn holdt til mig fra Hotellet, jeg maatte straks frabede mig hvert Besøg. Jeg bliver her, i det mindste til imorgen og gaaer da med Eftermiddags Toget til Korsør, derfra skal jeg telegraphere om Dag og Time jeg kommer til Kjøbenhavn, men vil De lade Een eller Anden, der kan hjælpe mig med Tøiet fra Vaggonen være paa Banegaarden; jeg vilde saa gjerne at Bøgh, der nu er sit Hjem saa nær, tog til det, men er jeg imorgen ikke taaleligt bedre, maa jeg plage ham med [at] følge mig til Korsør, ja maaskee til Kjøbenhavn. Idag har jeg endnu ikke kunnet forlade mit Værelse, mine Been vakle under mig og mine Hænder ryste, for Resten føler jeg ikke til nogen Slags Sygdom, men er saa træt, uendelig træt! Det bliver vel [bedre] i Stilhed og Roe paa Rolighed. Hils Deres Mand [og] Børn. Bøgh hilser, ligesaa Veber og Oksen! -

Hjerteligst

H. C. Andersen.

Kjære Fru Melchior! Jeg haaber iovermorgen at bringe Etatsraad Andersen til Kjbhn, og jeg følger ham lige dertil.

Heden har taget en Deel paa ham, men jeg haaber, at Roligheden paa "Rolighed" og den friske Søluft hurtigt skal bringe Bedring. Tusind Tak for Deres rigtig elskværdige Brev. De er rar imod mig. Brevet skal bort, da Jernbanetoget gaaer.

Deres hengivne

Nicolai Bøgh.

Tekst fra: Niels Oxenvad