Dato: 25. september 1839
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjøbenh 25 Sept 1839

Tak for Deres sidste Epistel; de melfølgende Breve bleve strax besørgede. Fortæl Deres Fader at Liebe396 har for 8 Dage siden udstaaet sin Operation, og den gik særdeles lykkelig, han skal selv have sagt at Sygdommen tidt havde langt skrækkeligere Smerter. Han er efter Omstændighederne meget vel, men der kræves endnu en længere Tid for at være forvisset om Livet, men Alt tyder paa det Bedste og Smerter har han ikke mere. Man antager ogsaa at denne Operation ikke maa gribes uden, som det sidste Middel, hvor derimod den jakobsenske Kuur lader sig anvende, bør denne tilraades; jeg har talt med flere Læger om denne og de sige at den er aldeles ikke smertelig, og at Patienten nogle faae Minutter efter dens Fuldførelse kan gaae hjem og til sit Arbeide. Fortæl Deres gode Fader Alt dette, maaskee kan disse Ord dog give ham noget Mod, saa det er et temmeligt sikkert Haab De udtale. – Mülensted397 , Kommandanten, fortæller man er pludselig ved Bordet, da han feirede sit Sølvbryllup blevet lam og blind, man tvivler om hans Helbredelse. – Hvad mit Stykke Mulatten angaaer, da synes det at gaae i lang Drag; paa Løverdag træder Fru Heiberg første Gang frem i Overskous nye Stykke, en Bryllupsdags Fataliteter398 , det næste nye Skuespil hun viser sig i er "Kammeraterne"399 , nu følger Mulatten, men der skal males to nye Decorationer siger man, til første og anden Act, og her er ikke Plads til at male disse, da der arbeides paa Tepper og Couliser for den nye Ballet: Festen i Albano400 , som opføres den 28 October. – Mit lille Arbeide, den Usynlige paa Sprogø, som af alle Stykkerne man gav i Sommer, vandt meest Bifald er det eneste af disse der er forkastet, saasnart jeg hørte det slog jeg Alarm og man gav de taabligste Grunde, endelig overdrog man Heiberg at sige om det skulde gaae, og han erklærede Stykket for slet , men at det burde spilles aligevel, eftersom Publicum med saa stormende Bifald havde optaget det. Heiberg besøgte mig og sagde mig, med lidt nettere Udtryk, hvad han havde skrevet til Directionen derom og for at klappe mig lidt fortalte han, at han vel havde vist jeg blev læst i Tydskland; men han under sit Ophold der var blevet forbauset over det store Navn jeg eiede i Tydskland, jeg var langt mere kjendt og yndet end nogen anden dansk Digter, Alle havde spurgt ham om mig. Directionen var imidlertid ved Heibergs Dom lige nær og nu fortalte man mig at Honoraret blev kun 50 Rdlr om jeg da vilde vove mit Digternavn, jeg svarede at mit Digternavn leed ikke ved at Publicum udpeeb en Baggatel, det selv første Gang havde været henrykt over, og at jeg vilde have det frem for at vise Directionen at de havde behandlet mig ubillig. Nu gaaer Stykket, rimeligviis i næste Uge! Det kan gjerne være at det falder, men jeg vil have det frem, og kun Directionens Magtsprog skal nu kunde forhindre det401 . Fra Sverrig har jeg faaet Indbydelse til to af de smukkeste skaanske Godser nemlig Grev de la Gardi402 og Baron Rammels403 , dog skeer der neppe Besøg i dette Aar, men rimeligviis til næste Sommer. For "Folkebogen" der muligviis udkommer til Nytaar, har jeg allerede skrevet to Digte: (Historie om Konerne og en Paaskesang) Een Parabel: Boghveden, samt et Eventyr: den onde Konge404 .

Kjøbenhavn den 28 Sept 1839.

Igaar hørte jeg fra Liebe, han er saa vel at han gaaer oppe, al Smerte og al Fare er forbi, bring Deres Fader denne trøstende Efterretning, og siig ham at Liebes Sygdom havde udviklet sig til en Grad der var saa stærk, som man endnu har Exempler paa. – Siig Deres gode Fader min inderligste Deeltagelse, siig ham at jeg i Liebe har ligesom en Forudfølelse af at hans Sygdom endnu bedre vil opløse sig. Men hvorfor lide saa længe! i denne Verden maa man handle snart og dristigt. Idet mindste skulde han tale med Jacopsen og Thal405 . Iaften kom Heiberg til mig i Parquettet og sagde mig at den Usynlige gaaer paa Onsdag, der skal idag i Directionen have været stor Strid, da Bournonville ikke vilde tillade at den lille Jomf Fredstrup dandsede Jaleo i Vaudevillen, men nu skeer det dog406 . Jeg har ordenlig sat mig paa Bagbenene, kan De tro, skjøndt den hele Bagatel ikke er alt det Vrøvl værd. Jeg vil Intet taale af Directionen, Intet taale af Nogen ! jeg slaaer fra mig, jeg vil hvad jeg vil, eller gaae til Grunde ! – Iforgaars fik jeg Hauchs Roman407 , han sendte mig den med et kjærligt Brev, jeg har næsten gjennemlæst den ja, han er en Digter ! Det er, naar man kommer fra Hertss Stemninger408 , til Hauchs polske Familie, som kjørte man fra den snevre, kvalme Peer Madsens Gang ud i den friske Skov, hvor Vinden luftede, Træerne duftede og man blev opfyldt med Tanker og Følelser, der ikke før rørte sig i os! læs den ! – Fru Heiberg er endnu meget svag ! hun er færdig med sin Rolle i Mulatten, men det seer langvarig ud med dens Opførelse; Jensen har alt første Act oversat409 , den kan snart gaae paa tydsk før paa dansk. Jeg har igaar skrevet en Arabesk, den vil vist behage dem, den ligner – ja den ligner den danske Digter Andersen, det er Maanen der hver Aften fortæller en Begivenhed for en fattig Knøs paa sit Tagkammer, det kunde blive 1000 og een Nat om jeg vilde410 . "En sand Nydelse have Kjøbenhavnerne i denne Tid" for at bruge Provinds Avisernes Stiil, men sandt er det; vi have Sangerinden Mad: Bishop der omtrent gjør Mellemledet mellem Mad Simonsen og Malibrann, det er et mageløst Foredrag ; De skulde høre hende synge den skottske Balade om gamle Robin Gray, det bliver en heel Tragedie hun foresynger os411 . – Deres Tante hører jeg aldrig fra, hun holder jo dog af Hovedstaden og naar hun skrev til mig, fik hun strax et Epistel om hvorledes det rørte sig indenfor Voldene, jeg sender hende en Hilsen, saa stor, at den kan deles med Fru Guidbrand. Det er sandt, forleden, ja man hører forunderlige Ting, fortaltes der i Kjøbenhavn, at H. C. Andersen var forlovet med en Frøken Guldbrand i Odense412 , jeg benægtede det paa det bestemteste. – Med min Vand-Gaaen, er det nu forbi, i Løverdags var jeg sidste Gang i de salte Strømme, da fik jeg ondt i Halsen og nu denne Pine er forbi, vil Vandets Varme ikke stige over elleve Grader, det er lidt kjøligt at begynde med igjen. Skriv mig til i næste Uge, thi sæt at min Usynlige pibes ud paa Onsdag, saa bliver jeg lynende gal og da er det godt jeg hører lidt, der tyder paa at de gamle Venner ogsaa leve. De skriver altsaa paa en Novelle ! fortæl os lidt af det qvindelige Hjertes Hemmeligheder, fortæl højt alt hvad der sidder i de skjulteste Kroge, saa vinde vi Noget ved denne Novelle. – Beskriv os engang det bedste Indtryk Tollerlund har gjort paa Dem, mal os Stige med sine Fiskerhytter og sin Lystighed, som De jo tidt har seet den. – Jomf. Andersen kom da ikke til at spille Dronningen paa 16 Aar, det var saaledes paa Prøven at de Alle raadede hende derfra og hun var fornuftig nok til at tage imod Raad. Imorgen vil jeg besøge Liebe og dersom der af vor Samtale kommer noget Særegent, der kunde være godt for Deres Fader at vide, skal jeg skrive til ham derom; Jomf: Rieffel413 , den udmærkede Pianistinde er kommet her til Byen, jeg har lovet hende at føre hende til Fru Heiberg, som hun da haaber fortæller et af mine Børne-Eventyr paa Concerten der er bestemt til den 11te. Mine Børne-Eventyr udkomme sidst i næste Uge414 , De har dem altsaa først Søndag otte Dage. Men Du min Skaber, nu er Papiret forbi, og jeg har ikke faaet talt tre Ord, altsaa mere næste Gang. Hels dem Alle i Hjemmet.

Deres broderligt sindede H. C. A.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus