Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 5. august 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Nicolaj Bøgh
Sprog: dansk.

"Rolighed" den 5 Aug. 1873.

Kjære unge Ven!

Tak for Deres hjertelige, indholdsrige Brev! Jeg modtog det allerede for to Dage siden; men endnu har jeg ikke skrevet, kan ikke skrive; det gaaer meget langsomt med at komme til Kræfter. Strax i Tirsdags var Professor Hornemann her; han boer i Hellebæk; idag var han her igjen; jeg har siden jeg kom til "Rolighed"; ikke maattet forlade mit Værelse; det er saaledes nu over otte Dage, at jeg har siddet her, uden Appetit eller Hvile. Hjemreisen paa Jernbanen i den brændende Solhede har aldeles ødelagt mig. / Hornemann synes imidlertid idag, at jeg er mere ved Kræfter end for en Uge siden. Hans Medhjælper den unge Doctor Stampe kommer jævnligt til mig. Melchiors have antaget en Vaagekone, som dagligt er hos mig og om Natten hviler i Stuen tæt ved, om Noget skulde blive paa Færde. Jeg synes, jeg er svagere, end da jeg reiste ud, og har en forfærdelig Angest for igjen at komme paa Jernbane. Tak for Alt hvad De paa Reisen har været for mig, ved qvik og livlig tale; tak for al den Omsorg og Deeltagelse De har viist mig. Jeg er glad ved den anke at De vil have Gavn af denne / deres første udflugt. Det var saa belønnende og glædeligt for mig hver Gang jeg saa De ret nød alt det Nye og Skjønne, Vorherre har udfoldet for os. Nu er De i Deres Hjem hos Forædre og Slægt; jeg har en stille Forestilling om den frugtfyldte Præstehave med Dammen og Piletræerne; jeg seer De har Glæde af at fortælle for Deres Gamle, trofaste Tante Lotta! send hende hjertelige Hilsener; bring lignende i fuldt Maal til Deres Forældre. - Jeg havde haabet at see William Block før han reiste, han kom ikke. Hils ham og hans Broder. Idag har jeg ikke Kræfter til at skrive / Mere, mit Bryst knuger mig, mine Øine lukke sig. Hils Deres Broder Frederik og glæd mig, en Dag med Brev igjen.
Deres trofaste, ældre Ven

H. C. Andersen.

E.S.

Fra Badegjæsterne i Middelfart er kommet Telegram til mig; Brev har jeg modtaget fra Veber. Alle Melchiors sende venlige Hilsener!

Tekst fra: Solveig Brunholm