Dato: 19. august 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Emil Hornemann
Sprog: dansk.

"Rolighed", Tirsdag morgen den 19 August 1873

Kjære Ven!

De maa endeligt ikke uleilige Dem herud! jeg har her kun en Meddelelse og et Spørgsmaal, som jeg kan faae skriftlig besvaret. Da det Tunge-Slik de gav mig ikke lindrede, men Munden vedblev at lide af Tørhed, holdt jeg op dermed som De sagde. Iaftes da jeg gik tilsengs plagedes jeg med Slim, saa at jeg var nær ved at kaste op. Jeg drak da ikke Thee, eller havde en Kop Thee ved Sengen, men derimod Mælk, som smagte mig bedre, men / med Tørheden synes jeg næsten at det er blevet værre inat, om Sligt er mueligt, det er som Munden indvendig var overdraget med en tør Fernis der ideligt sagde Knæk og dertil har jeg en Fornemmelse af samme ned i den venstre Side af Halsen. Imidlertid ved Dag, ved de forskjellige Maaltider og altid med Vandglasset foran sig, er det nok til at holde ud, men blev jeg heelt fri derfor, var det jo bedre. Jeg kan dernæst aldeles ikke komme itl Kræfter i Benene. Igaar gik jeg Haven rundt men med Vaage-Konen efter mig som ideligt maatte bringe mig en Stol, det er ynkeligt! i Vinter, da / De jo siger at jeg var sygere, kunde jeg dog, uden saadan Hjælp, gjøre det samme! hvad skal der blive af! jeg gruer for at komme til Byen, til Nyhavn, til det gamle Sygehuus og nu til en ny Omgivelse, som jeg igen skal dressere for at faae det nogenlunde som jeg Vane-Menneske maa have det. Mit Humeur er under Nul! Reise har jeg ikke Mod til og hvor hen? - Alt kuer mig! Maven alene er god, den er indtil dette Øieblik i ypperlig Stand, hvad jeg endogsaa spiser. Hils Deres velsignede Kone, ja havde jeg en saadan! havde man en Børnekreds om sig, som / De har det; hvor langt lykkeligere end nu! - ja jeg troer det, men jeg veed det ikke! - Gud har været uendelig god og naadig mod mig! saa uendeligt Meget er blevet forundt mig, men nu er Tiden jeg skal slettes ud og et nyt Tal sættes istedet.

Jeg er tidt uendeligt bedrøvet og ene - om! - tilgiv mig mit Klagemaal! Lev vel!

Deres taknemlige

H. C. Andersen

Til Dr. Professor

E. Hornemann.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 981-84)