Dato: 25. august 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Nicolaj Bøgh
Sprog: dansk.

Rolighed 25 August 1873

Kjære Ven.

Meget længes jeg efter at faae Brev fra Dem, høre om Deres Broder Frederiks Befindende og hvorledes William Bloch har det. Jeg sidder endnu paa min Stue, i Dag er det fire Uger siden jeg kom; mine Kræfter ville ikke komme igjen; mit Humeur er borte. Om en Ugestid tager jeg til Byen, boer i min gamle Sygestue i Nyhavn; jeg gruer for denne Vinter, Intet har jeg at glæde mig til! Hils Deres Forældre og Tante Lotte! Glem mig ikke ganske

Hjerteligst

H. C. Andersen

Til Hr. Nicolai Bøgh

Tekst fra: Solveig Brunholm