Du har søgt på:

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 18. oktober 1839
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 78. Fra H. C. Andersen. Kjøbenh: 18 Oct 1839.

Kjære Frøken Wulff!

Jeg maa nok sætte denne Overskrift for at man strax kan see at Epistlet her er til La Sorella! - Veiret er jo deilig, De studerer nok Farvespillet i Naturen, saaledes, som det aabenbarer sig paa Blade og Skyer; det gaaer med Sommeren, som med Sæbeboblen, den er skjønnest naar den brister. Igaar var jeg paa Maler-Salen og saa Christensens1002 nye Decoration til Balletten »Festen i Albano«;1003 til Høiere er et Osteria med Altan og rigt Viinløv, til Venstre en moderne Bolig paa Ruiner fra Oldtiden; Baggrunden af Theatret er sænket ned, man seer Toppen af Pinier og ud over disse Campagnien mod Rom. Det bliver seer De, meget smukt. Hils den kjære Thorvaldsen fra mig, dog som Hilsen kan De læse nedskrevne Digt,1004 jeg har sat sammen i disse Dage, naar han smiler derved, er jeg belønnet.

Et Digt om Konerne.

En Kurvemager havde gjort
En Kurv. Nu, det var ikke stort,
Men den var smuk og Manden værdig.
»Nu, Gud skee Lov at den er færdig!«
Udraabte han, da Konen kom;
Men Konen brød sig ei derom.
»Siig, Gud skee Lov den er istand!«!
»Det gjør jeg ikke, lille Mand!
Du har jo sagt det, det er nok!«
»Siig Gud skee Lov!« - han tog sin Stok.
Hun sagde: »nei, jeg ikke vil!«
Saa fik hun Prygl, og han slog til.
Høit skreeg hun; Nabokonen kom,
Og spurgte ud: hvorfor? Hvorom?
Og strax saasnart hun hørte det,
Saa gav hun ganske Konen ret,
Gik hjem og hun var meget vred,
Knap fik hun Tid at sidde ned,
Sin Mand fortalte hun det Hele.
»Din Mening kan jeg ikke dele!«
Begyndte han: »det var ei Ret,
At Konen ikke sagde det!«
»Jo, det var Ret! hun skulde ei,
Jeg havde heller ikke, jeg!«?
»Du«, smaalo Manden, »ei Du turde
»For jeg slog ogsaa! ja, jeg gjorde!«
»Det gad jeg see, min lille Mand!«?
»Siig, Gud skee Lov, den er istand!«
»Det gjør jeg ei!« - Saa slog han til.
Hun skreeg. Det var det samme Spil.
Strax kom den næste Nabomoer,
Hun hørte Alt og høit hun svoer,
At Konerne de havde Ret;
Sin Mand hun strax fortalte det,
Og Enden her, jo det gik smukt,
Madammen med fik sit Produkt.
Fra Huus til Huus det stadigt gik,
Og Prygl de Allesammen fik,
Thi ingen Kone fandt Behov
At sige Mandens: Gud skee Lov!
Fra Gade det til Gade kom,
Tilsidst saa var det Byen om,
Ja Landet med, og eens det gik,
De sagde nei, og Prygl de fik.
Om det er Sandhed eller hvad ??
Du spørge kan Din Kone ad.
Moral:
Brug Kys og ikke Stok min Ven,
Thi hun forstokkes kun ved den!

I Dag skal der være Directions Forsamling angaaende: Mulatten, den vil altsaa i November komme paa Scenen.1005 Den Usynlige, denne Ubetydelighed, som morer, er nu gaaet 5 Gange og vil næste Løverdag træde frem for sjette Gang.1006 Mad Bishop1007 har tilbudet at træde op i 3 italienske Operaer og sætte disse i Scene, men hun forlanger herfor 5000 Rdlr og »nogle Beneficer«. - Elise lovede mig et smukt Hoved i Leer af eet af Thorvaldsens Basrelieffs, nu beder jeg ogsaa Dem derom, lad mig nu see hvem der gjør meest for mig. Broderen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost