745. Til Henriette Collin.
Kjøbenhavn den 25 Sep 1873.
Kjære Fru Collin !
Hvor det dog er længe siden at jeg saae Dem, Deres Mand og Jonas! hvor længes jeg dog efter dem alle Tre ! Den 9de September tog jeg her ind til Byen, Værelserne ere, nu jeg har faaet Alt ordnet, meget hyggelige, de nye Vertinder, meget opmærksomme, tidt lidt formeget ! Theodor og Emil komme jevnligt til mig, men "det gode Befindende« vil dog ikke ret over Dørtærskelen. Mine Been og Arme ere som slaaede over og igjen kun klinkede; hver pludselig Bevægelse, og Stigen op ad Trapper gjør mig stak aandet, dertil kommer en slem Slimhoste, som jeg havde den i Vinter her hjemme, men var fri for paa hele Reisen. Jeg har Angst for at vove mig hen i Theatret, og at forsøge en Vandring i Nyhavn er en Umulighed. Hvad skal det blive til ! Mit Humeur er aldeles ødelagt. At Louise Dreven har det saa godt er velsignet og glædeligt, men derop kommer jeg nok aldrig, hele fire Etager ! det vil være mig som Halvvejen til Maanen. Den unge Componist Grandjean, Sønnen i »den gamle Gaard«, har dedictret os bragt mig sin nyeste Composition, "Billeder til Eventyret: Den lille Havfrue", det roses, men jeg har endnu ikke hørt samme. Nu giver han en Tonedigtning til: »Sneedronningen«: lille Gerda mellem Blomsterne – Hartmanns, som endnu er paa Landet, have været i Byen og besøgt mig een Gang, ogsaa Fru Lund har jeg seet eengang, Bøgh derimod sjeldnere, og William Bloch aldeles ikke uagtet han nu har været over otte Dage her i Byen efter at han kom hjem fra Belgien og Frankerige. Jeg føler mig temmelig eensom, dog kan jeg nu om Aftenen begynde at læse, det var ikke Tilfældet i Vinter.
Siden jeg skrev Ovenstaaende har jeg kjørt en Tour, været i "Rosenvænget« og traf Fru Drevsen i Haven, siddende i Solskinnet, omgivet af Fru Lind og Fru Poulsen, (Vandmandens Kone). Frøken Ørsted, som i 10 Maaneder var syg er nu næsten aldeles vel, hun har besøgt mig to Gange og senest i Dag, medens jeg var ude i Rosenvænget. Jeg er uheldig med at jeg saa tidt sidder Mutters ene og kjører jeg saa en Dag ud, kun en Timestid, saa komme Besøgene, saaledes forleden, Fru Koch, Elise Stampe, Fru Jøhnke, etc.– Igaar forstyrredes min gode Stemning ved et meget trist Brev fra Frøken Hallager, hun beklagede sig over at hun var blevet "tilsidesat", at man havde faaet mig fra hende etc.–Theodor siger at De endnu bliver I4 Dage paa Ellekilde; er det saa, da glæd med Brev
Deres taknemlige
H. C. Andersen.
[I Margen:] Hils Deres Mand og min Ven Jonas Collin.
