Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 13. november 1839
Fra: H.C. Andersen   Til: Emil Hornemann
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 13 Nov: 1839.

Kjære fortræffelige Ven!

Ja dette er nu en gammel Dato, et gammelagtigt Brev, naar De faaer det, men det kan jeg ikke gjøre ved, det kommer af at det har været i London først, dog da flyver det aligevel gjerne igjennem, hver Linie deri er jo dog en dansk Guirlande, hvert Ord en kjøbenhavnsk Bouquet af Danske Bogstaver. God Dag, god Aften eller Morgen! Jeg veed selv ikke hvad Tid de savner Besøg af dette mit aandelige Jeg. Fra vor fælles Kjæreste, vi have jo Een sammen i Dronningens Tvergade, skal jeg hilse mange Gange, hun er blevet et kraftigt ungt Fruentimmer, som gjør Vesitter og banker sine smaae Veninder naar de ville drille Mulle, hun forlanger Viin til naar Folk ude byder hende Kage, kort hun synes at udvikle sig til en nordisk Mad Dudevand eller hvad det er hun bedst kaldes Georges Sand. Alt er ellers i den collinske Familie ved det Gamle, og jeg har tusinde Hilsener, især fra Ingeborg:i den skikkelige, velsignede Emil! Ja saaledes staaer Du med store fractur Bogstaver i alle Hjerter her hjemme. Jeg er ellers ikke ret fornøiet med hendes Helbred, hun har ved Overgangen af Veirliget skrantet, men De kjender hendes ypperlige Humeur, hun har et indre Solskin der belyser, saa en Læg Mand, ikke ret begriber om det staaer sig godt eller galt med Sundheden. Alle Børnene have imidlertid havt Meslinger, men nu er De raske. Viggo og Jakop have korreponderede med hinanden, ret eiendommelige Breve. Geburtsdags Stykket: Koncerten ved Hoffet have ikke behaget, derimod Bournonvilles Ballet Festen i Albano, en Anmælder i Dagen roste den særdeles, havde kun den eneste Indvending at den burde kaldes Divertissement og ikke Ballet hvilket Hr Bournonville blev saa rasende over at han skrev det meest naragtige Stykke jeg endnu har seet, hvor han fortalte at Ballet hedte paa Tydsk Das Ballet og paa Fransk Le ballé, at Devertitment kom af Diverter der betød at more, at skaffe Tidsfordriv og at hans Værk var ikke en Tidsfordriv, havde han sat Sange deri maatte det kaldes aparte og ikke en Aftenunderholdning. Hele Pjesen er imidlerid smuk og har en sydlig Kolorit, uden dog at være correct italiensk, jeg begynde nu dog at sige Bournonville det, men han fik strax Besærkergang: sagde at han var ikke nogen grand Signore, der berømtes i Naborigerne, at han kun var en Bayadere; jeg tænkte, som saa de er en lille Nar! Og saa skildtes vi; Manden er nemlig særdeles forfængelig, og nu har Oehlenschläger i et mindre heldig Digt besjunget ham og Balletten og det kan han ikke taale. Bliver derr Tid i Dag for mig, thi dette Brev skal afsted imorgen, da sende jeg et lille Epistel til hende, men i alle Tilfælde bringes hende min bedste Hilsen, siig at vi alle hvad Dandsen angaaer, skrækkeligt savner hende. Jeg kommer rimeligviis ikke til Paris, thi uden jeg har 1000 Rdlr reiser jeg ikke, men bliver lidt i Tydskland det kommende Foraar, med Mulatten er vi lige nær ved enden, la Cameraderi skal frem med Dødens Vold og Magt og nu er Prøven sat paa Mulatten det vil sige den første Prøve, imorgen otte Dage! saa kan den udsættes igjen i 14 Dage.

Endnu i denne Formiddag var jeg i Nyhavn hos Deres Forældre; alt stod sig godt og Deres Fader var lykkelig over Brevet. Walia skjænkede Kaffe, Christian sad ved Klaveret, klimrede og spurgte: Hva æ Du? Rose bad mig sige Dem at Brodersens Søster havde det godt, hun var nu død. Det er nok intet sørgeligt Budskab, i det høieste eet af de der vække Veemod. Træer og Alt er endnu grønt, vi have faaet et Par smukke Dage, dog i Dag graaner det.

Thorvaldsen er endnu paa Nysø, hvor han vil overvintre, dog kommer han herind til sin Geburtsdag den 19 November. Hans Buste af Oehlenschlæger skal være ganske naturlig. Af oplagte Nyheder er her Hauchs Roman: en polsk Familie i to Dele. Salomons Ring, et dramatisk Digt af Ingemann og man har i vente, et Bind Digt af H. P. Holst. en Folkekomedie af Overskou. En Billedbog uden Billeder af H. C. Andersen. Mad: Bushby giver nu tre nye Soireer i sit Hjem, Prisen er 5 Rdlr. En udmærket Fløitespiller Heinemeyer, fra Hanover er her i denne Tid og gjør stor Lykke. Her er stor Bevægelighed med Komesionstiden, den Adresse i Avisen, den første maae ikke udkomme i Kjøbenhavn hvorfor den er fløttet til Frederiksberg og sendes ind derfra, hver Morgen. Retssagen er i fuld Gang. Her skal nu i Byen oprettes en Bazar for indenlansk. kunstflids Frembringelser, med Hertzs Stemninger og Tilstande skrives endnu det sædvanlige Navn den giver i Bladene er "Forstemninger og Stilstande." - Hils de danske som kjende mig og bryde sig om en Hilsen. Arnesen haaber jeg at faae et lille Epistel istand til, men Tak ham aligevel fordi han skrev mig til, det var langt, men end jeg havde haabet og ventet Glem ikke at faae mig Brev besørget til Marmier og enndu een Bøn har jeg, som jeg beder Dem opfylde eller faae Arnesen dertil; see at opspørge Digteren Heine og er han i Paris, da faaae at vide om han har erholdt paa Tydsk Improvisatoren, med samt et Brev, det er sendt for et paar Aar siden, staaer her jeg gjennem den viewegske Boghandel i Braunschweig ladet sende til ham "Nur ein Geiger". Det er mig meget om at gjøre at faae at vide om ingen af disse Bøger skulde være komne til Mennesket. Det er jo en heel Deel jeg beder Dem om, men Emil er saa ""velsignet og skikkelig", som Ingeborg siger. I det jeg plager Dem, skulde jeg aflægge min Tak for de tilsendte Kobbere men disse har jeg ikke seet endnu, Ingen veed ret Besked, men de komme vel; kun forstaaer jeg ikke deres velsignede lille Brev, De undskylder deri at der ogsaa er Portrætter af Digteren, men det er jo just disse især jeg ønskede, men nu faaer jeg vel snart Fingre paa dem og skal da styrte lige ud til Eduard og betale. Imidlertid Tak, tusinde Tak kjære, gode Ven! - Men det er nok bedst jeg bliver ved med Nyheder, de faaar løst og fast, mine Breve til Folk i Udlandet er aldrig Følelser og Livs Anskuelser, men kun Forretnings Stiil og meget som lader sig fortælle, det Ene mellem det Andet, tag til Takke! Student Arnesen, den underlige forstyrrede Fyr, som blev forelsket. Bjerring der dandse Oachacha, skjød sig forleden oppe hos en Retscurator, efter først at have taget sig nogle Retter til Livs. Den unge Rosenkilde er i Norge og har to Gange optraadt som Leporello i Don Juan og som Urbaini en Engel paa 5te Sal han er pebet og der skrives mod ham paa Vers og Prosa, dog siges der at det er den megen Norskhed, som ikke vil taale de Danske. Arnesens og Overskous Capriciosa blev nylig givet i Horsens, under første Akt kom en høi Autoritet til Byen, Musikken, der var militair, maatte afsted og de ulykkelige Acteurer stod der og qvad uden Acompagnement først til Slutnings Sangen indtraf da de forsvunde og Musikken gjorte doppelt Virkning. Der fortælles om en hvis Herre, om det er en opkogt Anecdote, kan jeg ikke sige, at paa et Bal fornylig, engagerede han en Dame. "Gud bevar' os!" sagde hun, "De har jo ingen Handsker paa!" - "Det gjør ikke noget svarede han, jeg vadsker mig strax efter Dandsen. - Forleden kom en Staldknægt Andersen spadserende med sin Kone gjennem Frederiksberggade, et Vindue styrtede ned og Manden var Dødens Byttte. - Dog det var nu sørgeligt! i Hjemmet har jeg igjen været i Eftermiddag; jeg sagde dem at jeg her i Brevet havde skrevet lidt om hver, " Der staaer ikke noget om mig sagde Malle og jeg lovede at tegne hende, tænk dem en venlig pige paa nogle og tyve, et Smiil halv mildt, halvt: jeg veed hvad jeg vil, gik klædt paa, grønt Silke Forklæde, mageløs udsel i Kappe Tøj, Hænderne foldet over Brystet, paa sin Østerlandsk og de har hende; hun var lige kommet fra Landet. Jeg har udført denne Skildring meget tro, thi jeg har isinde endnu i aften at læse den for hende, at hun kan høre jeg har omtalt hende. Maria er som sædvanlig nydelig og god. Dette er ikke skrevet for at hun skal høre det. - Tjen mig i at købe til mig et Drama, som nok koster 4 Sous og hedder Markedet i St Pjerre, det spilles paa Theater Gaité. - I dette øieblik bragte Wilkens mig Kobberne, om en halv Time har Eduard de 4 #. Tak, tusinde Tak! Men kjøb endnu for dobbelt saa mange Penge til mig, især Digtere, f.Ex Victor Hugo, Scribe, Poul Duport, Tasso, Goethe & (naturligvis af samme Slags som sidst til 2 Sous Stykket) Kjøb mig fra Theatret Nourit, Dejazet, Rachel, Nathan, Elslev & men af kongelige Personer Kun Louis Philip, Vittoria og Gregor XVI. - Den unge Læssøe tager dem vel hjem med dog send dem helst med den Allerførste, thi jeg vilde gjerne have dem smukt indbunde Naar jeg havde 50 Stykker samlede. Den unge Hr Løssøe, som bringer dem dette Brev er et høist elskværdigt Menneske, godmodig i den uendeligste Grad, De vil vist synes godt om han, han sværmer for gamle Mynter og er i Selskab med Etatsraad Brønsted, siig ham lidt Besked i det offentlige Liv og skulde han faae det med Daarlighed, som jeg ikke toer eller venter, saa vær ham en kjærlig Læge! - Iaften er Nyhavn illuminteret da Frøken Gotschalk holder Bryllup med Grosserer Knudsen. Dette Brev er ikke morsomt, som det skulde, det til Arnesen ikke heller, undskyld, men jeg er ei saa ganske i mit Es! Hils alle Lndsmænd, tænk paa mig og mine mange Komessioner og skriv mig et lille Epistel endnu til. Giv en Efterretning om Jmf. Graae, siig mig om De har talt med hende om hun tænkte paa Digteren er saa. Fra Hartmann og hans Kone har jeg mange Hilsener, fra den gamle Studenterforening og jeg troer fra alle Brændehuggerne paa Hjørnet af Havnen, de ser i det mindste med en sælsom Veemod til et hvert Menneske der bruser af sted og har Hovedet lidt paa Hæld De mindes da den unge Docter der altid kom en halv Time senere end man ventede ham, forbi. Lev nu vel. Vær et moralsk godt Menneske, følg min Recept, lig paa Madradseer, drik koldt Vand og husk paa, hvad Mohamed ikke huskede, der kan være Gift i Hønsene. De veed Mahomet døde af - - naa det er jo Sandt det var af en forpestet Kalvesteeg, jeg bær mig ad, som Saft i Sovedrikken, jeg mænger det ene med det andet. Dette Brev haaber jeg, om det ikke har anden Fortjeneste har den dog denne, at det er et Billede paa mit Venskab for dem og paa hele min Person, thi det holder sig i Længden. Levvel kjære Ven

Deres hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus