Dato: 18. november 1839
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Collin, g. Lind
Sprog: dansk.

Brev nr. 26

Fra H.C. Andersen til Louise Collin den 18. november 1839.324

Kjøb. 18 Nov 1839325

Min eiegode Søster!

Gud lønne Dem for Deres Deeltagelse! i dette Øieblik læser jeg Deres Brev! – De og Ingeborg er mig – hvad Ingen vil være og blive for mig! – Eduard har jeg alt længe maatte betragtet, som Fremmet, han er det – og bliver det! – Deres Fader har jeg altid seet op til, som til det Ufeilbare, – han har stødt mig saa haardt fra sig – kunde jeg kun selv indsee mine Feil, da vilde jeg forandre den – men jeg kan ikke! Og dog har han vist Ret, naar man dømmer, som en streng Gud tør dømme. Jeg føler min Afmagt, føler hvor lidet jeg gavner i Verden, hvor tom min hele Stræben er – og dog tør man jo ikke døe. Jeg tænkte igaar paa Døden, som en Christen ikke skulde tænke paa den, kun De og Deres Søster stode saa trofaste for mig, den Kjærlighed De igaar viiste mig, lod mig føle at jeg dog havde Venner endnu –, men hvorlænge! Bliv ikke vred paa mig, men jeg tror ikke paa nogen Venner meer! De kan forandre sig, jeg kan forandre mig! – Dog hvad Ondt der møder os, naar vi ikke kan selv indsee at det udspringer af vore Handlinger komme fra Gud i en høiere Hensigt. Tal ikke til Deres Fader om den hele Sag, jeg beklager mig ikke, – jeg maa jo, naar jeg feiler, bære Følgerne af mine Feil, skee hvad der maa, to Søstre vil maaske dog græde over mig naar jeg har Ro! – Vi sees snart, og jeg skal være fattet og uden alle Fagter. Gud velsigne Dem og Deres. Hils Deres Søster! imorgen taler jeg med Dem!!!326

Broderen.

[Udskrift]

Frøk. Louise Collin

Tekst fra: Ejnar Askgaard