Dato: 3. november 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

754 Til E. Collin. Kjøbenhavns Mandag aften den 3 Nov 1873

Kjære Ven !

hvor jeg dog i den sidste Tid plager Dem ! bær over med mig. Igjen har jeg tilbragt en febril Aften i det jeg ikke før nu, efter Klokken 10, har fundet et Papir jeg søgte efter, nemlig det der omsluttede de 25 Rdlr De var saa venlig at besørge for mig til Etatsraad Suhr, sendt som Bidrag til Ørsteds Monument. Iaften læser jeg i den Berlingske Tidende, de forskjellige indkomne Summer og mellem disse de 25 Rdlr fra S. T., men i Avisen * er et andet Mærke, der staaer S. F.Jeg saae strax at det ikke var det rette men kunde ikke finde det originale Papir De havde givet mig med tilføjet Quitering. Først nu med Sengetid fandt jeg det og har da endelig Ro ! Skal ikke Vedkommende gjøres opmærksom paa Feilskriften eller Trykfeilen at den kan rettes i Avisen. Tag Dem venlig deraf; jeg taaler ikke i denne Tid mange nerveuse Bevægelser. De bærer jo over med Deres syge Ven

H.C.Andersen

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost