Dato: 18. november 1839
Fra: Lucie Marie Ingemann, f. Mandix   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sorøe d 18de Nobr 1839

Kjære Andersen!

Venligst Tak for de sidste Børne-Eventyr, hvormed De fornøiede os i Sommer, og som nu atter har moret os! »Paradisets Have« og »Storkene« holder jeg meest af*. »Den flyvende Kuffert« er mig mere et lystigt satirisk Indfald, end et Barne-Eventyr. Dedicationen til Fru Heiberg er en smuk Compliment. Jeg haaber »Mulatten« vil blive godt modtaget, som den fortjener, og jeg formoder, »Billedbogen uden Billeder« neppe vil savne Billedlivet for den poetiske Sands. Thi Malere ere Digterne, det forstaaer sig, om det end er en mislig Sag, at lade enhver gammel italiensk og nederlandsk Maler ved Sjælevandring gaae igjen i de danske Poeter, som Hjort nylig har gjort og hvorved, især hvad Deres Poesie angaaer, Lignelsen synes mig ligesaa træffende som hiin velbekjendte i den gamle Præken: »Ligesom Løven er et grimmigt Dyr, saaledes skulle vi nu vandre i et nyt Levnet«. Hauchs »polske Familie« har ogsaa tiltalt mig særdeles; men at Hjort ikke kan rose den uden directe at forurette Øhlenschlæger og mig og indirecte alle andre danske Romandigtere, har naturligviis indigneret mig. Dog min Expectoration derimod har jeg kun henlagt i min Pult.

Trøst mod Hyperdanskhed

(I anledning af en Yttring om at synge sig »i Klemme i Danskheden«)

I Kjærlighed til lutter Danske

Vist ingen Digter sig fordyber ganske:

Al overdreven Kjærlighed gaaer bort,

Naar blot man kjender Molbech og Peer Hjort.

Min Søsters Død angreeb os endeel; hendes Bortgang var dog saa mild og venlig som mueligt.

Gud velsigne Dem! Lev vel! Hjertelig Hilsen fra min Kone og

Deres Hengivne Ingemann

William Hauch opholder sig i Kjøbenhavn hos Lieutenant Ibsen. Bogen til ham afleverede jeg til Moderen, der ogsaa for Øjeblikket er i Kjøbenhavn.

* Den første hører til de fortrinligste Eventyr, jeg kjender. Min Kone finder det ligeledes saa udmærket smukt.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost