Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 3. december 1839
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Tirsdagen den 3 Decemb 1839.

I største Hast disse Ord! – I Løverdags skulde Mulatten opføres, men det blev opsat formedelst Decorationer, i Dag var Placaten oppe, og efter Prøven at slutte ventede mig en Triumph, en Glæde, saa jeg sov halv febersyg i Nat, imorges stod Folk udenfor Comedie-Huset og da – Klokken 8 1/2 døde Frederik den Sjette; hele Staden er i Bevægelse, Christian den ottende er udraabt, jeg hørte det selv. Underligt, i Løverdagsaftes var jeg hans Gjæst, jeg sad ved den nuværende Dronnings Side og læste Mulatten. Hils Deres kjære lidende Fader, skriv mig snart, ret snart til, i denne Uge og De skal faae et langt Brev. I dette Øieblik raabes Hurra for Christian den 8de under mine Vinduer.

Broderen !

Lad Thomsen læse dette Brev, saasnart De kan og bring ham min Hilsen ! dog nei, jeg vil heller skrive en lille Seddel; send ham den ind ! – Deres Onkel har jeg talt med i Theatret; jeg veed ei hvor de boer. Alle condolerer mig i Dag med, da man var opfyldt med Tanken om at see Mulatten iaften.

ihast !

Tekst fra: H.C. Andersens Hus