H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Louise Melchior 15. november 1873

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 15. november 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Melchior
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 15 Nov: 1873.

Kjære Frøken Louise!

Gud glæde og velsigne Dem i det nye Livsaar, som begynder i Dag! jeg vilde mundtligt have sagt Dem hvad jeg her skriver, men jeg er i Dag meget angrebet af Stakaandethed; jeg forsøgte at gaae lidt om Hjørnet men følte mig i den kolde Luft saa angrebet og nerveus at jeg med stor Besvær naaede tilbage og sidder nu i min varme Stue, som jeg ikke tør forlade. Hvor det dog er ret kjedsommeligt, ikke at kunne see de Mennesker man ret holder af! hils Deres Forældre og Søskende. Gid jeg snart maa være saa vel at jeg glad kan see Dem Allesammen. Idag er Sindet tungt og Kræfterne reent borte. Med Tankerne er jeg i Hjemmet paa Høibroplads, hvor jeg haaber De ret har en festlig Dag og en glad Aften.

Deres hengivne, ærbødige

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad (microfilmscan 78, 171-73)