Dato: 27. november 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

760. Til E. Collin. Kjøbenhavn 27 Nov: 1873

Kjære Ven !

De bliver vred paa mig, De svarer mig ærgerlig, jeg veed det og dog maa jeg skrive. Mit Hoved er saa tungt, mit Hjerte slaaer saa sygt, jeg har det ikke godt, jeg veed at jeg ikke mere bliver rask, hvor længe skal jeg dog holde denne arbeidsløse Tid ud ! men det var ikke herom jeg vilde skrive ! –Iaftes stod i den berlingske Tidende den fjerde Bekjendtgjørelse om de indkomne Bidrag til Mindesmærket for H. C. Ørsted, og der stod tilføiet:

»I sidste Bekjendtgjørelse var anført Hr: Hellerung i Hamborg 50 Rdlr istedet for de Herr Hellerung & Hamborg 50 Rdlr.«

Da jeg saaledes seer at man retter Skrive? eller Trykfeil, kan jeg ikke forstaae at man ikke viser mig samme simple Opmærksomhed. De, kjære Ven, er kjed af hele Sagen, men maaskee at Jonas kan bringe det i Orden, saa at der ved næste Bekjendtgjørelse fra Etatsraad Suhr maa blive tilføiet: "I vor første Bekjendtgjørelse var anført: "ved H. C. Andersen tilsendt fra S. F. 25 Rdlr«, istedet for: "ved H. C Andersen tilsendt fra S. T. 25 Rdlr«.

Det Hele er vel for de Fleste en Smaating, men i et offentligt Regnskab, maa hver Tryk? eller Skrivefeil rettes.

Jeg længes meget efter at see Dem, Deres Kone eller Jonas; i Dag gaaer jeg neppe ud, uagtet Melchiors vente mig, men jeg hører slet ikke hjemme i enstørre Kreds,jeg er dog til Besvær hvor jeg kommer, om man endogsaa mene[r] mig det nok saa godt. Gid at jeg i Dag maatte see Theodor eller Hornemann at jeg kan høre om hvad det er som knuger mig saaledes i Hjertet; jeg har en saadan Angest og Træthed. Lev vel !

Deres hengivne H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost