Dato: 19. december 1839
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Torsdag d: 19de Decbr. [1839]

Førend alt Andet, maae jeg bringe Dem min Tak, fordi De vil sende mig Deres Bog min kjære Broder Andersen, jeg glæder mig saa uhyre til den, de Titler De i Deres foregaaende Brev gav mig, love i mine Tanker saa meget at jeg ret er begjærlig efter Bogen, det er saa deiligt at jeg slet ikke kjender den, den skal være min Juleglæde. Før Mandag Formiddag faaer jeg den ikke, Ageposten kommer gjerne seent Søndag Aften, og vore Boghandlere ere ikke expedite til at udpakke deres Bogpakker, jeg vil først selv læse den, saa skal Fader have den, og saa skal den læses højt Juleaften her hjemme, vi have det hemmelige Haab at Louise kommer her ud til denne Aften, saa vi dog endnu engang i dette Liv kunne blive Alle samlede, gid hun dog maae komme, det bliver maaskee sidste Gang ! Den kjære Fader har dog havt nogle taalelige Dage, nu er det desværre igjen mindre godt, men vi paaskjønne dog saa inderligt enhver lille Lindring og enhver kort Bedring giver dog ogsaa lidt Kræfter. Jeg bragte ham Deres sønlige Hilsen, forelæste ham Deres hjertelige deeltagende Ord, de bevægede ham og han bad mig hilse og takke Dem ret meget , Deres Deeltagelse virkede velgjørende paa Moder og os Alle, ikke mindst paa Søsteren, o, De er min gode Broder Andersen, som jeg ret holder af ! De er for Øvrigt et forskrækkeligt Phantasi-Menneske, hvor kan De dog falde paa den Idee, at De skulde angribes af Faders smertelige Sygdom ! Lægerne ere enige i at Fader har tildraget sig sit Onde i den strænge Vinter vi for et Par Aar siden havde, ved for sin Alder at gaae alt for tynt klædt, han tænkte ikke derpaa den kjære Fader, han var jo altid rask og frøs sielden eller aldrig, hvad der skal kunde frembringe denne Sygdom er at drikke mange hidsende Ting, i saa Henseende kan da ingen have været maadeligere end Fader, som i enhver anden; den simpleste Føde var ham altid den kjæreste! – Tak for den udførlige Beskrivelse over Aftenbesøget hos Dronningen, det har ret interesseret mig, jeg kan godt tænke mig at det har været en behagelig Aften, og det især fordi, das Geschmeis ikke var tilstede, kongelige Personer ere jo i Almindelighed elskværdigst naar de ere ene og vor nuværende Konge og hans Dronning ere dog virkelig begge i høj Grad elskværdige, eller kunne i det mindste være det. Jeg kan godt tænke mig at de Steder, De angiver især maae have tiltalt Deres Tilhørere. – Det er dog i Grunden en interessant Tid for Øjeblikket; men jeg kan ogsaa forestille mig at den idelige Snakken frem og tilbage over de samme Gjenstande der vist i Hovedstaden finder Sted let kan blive trættende, blot de ikke snakke saa meget at de blive sløve til at handle, det er rigtignok store Fordringer der gjøres til vor nuværende Konge469 . Lehmann og hans Slæng forekommer sig vist selv saa kraftige og store og – det er dog saa let at fordre, det tænke de ikke paa, hvis Kongen gjorde Lehm. til første Minister blev han maaskee den ivrigste Aristocrat. Endskjøndt det jo bestandig er den samme store Sorg og Glæde der ideligt bliver varieret i de forskillige Adresser, kan jeg dog ikke uden Interesse læse dem, ja forleden Morgen da jeg i den berlingske Tidende læste Kongens Svar til vore fyenske Afsendinger470 , blev jeg ganske begeistret for ham og saa glad stemt, at jeg da jeg Øjeblikket efter gik ned til Børnene, gjerne kunne have raabt til ethvert bekjendt Ansigt jeg mødte: "Saa raab dog Vivat for Christian d. 8de". Nu kaste Kjøbenhavnerne deres varme Beundring og Kjærlighed paa Kongen, vi Fyenboer gav Prinds Christian den, det føler han idet mindste for Øjeblikket. Jeg har talt saa længe herom; men De veed nok at vor Familie altid har været Prinds Christiansk sindet, – vi have ikke havt Grund til andet. – De spørger hvordan mine Forældre toge Kongens Død, den bevægede dem, og et Par Gange naar Faders Blik er falden paa Kongens Buste ere Taarene komne ham i Øjnene; men han græder jo næsten over alt. Den stakkels Enkedronning siger da ikke et Menneske et trøstende Ord. – Tak for de to smukke Afskrifter af de Billeder der ikke kommer i Deres Bog, hvor det dog er Skade at de maae udelades, jeg finder især det sidste saa deiligt, ja det er ubeskriveligt smukt, Deres Beskrivelse giver dette Billede paa Forgjængelighed et saa gribende og dog henrivende Lys, saa man føler at idet mindste den Pensel der har malt det maae være udødelig. Kjære Andersen, hvor jeg glæder mig til Deres Bog! –

Fredag. – Jeg vilde have sendt Dem dette Brev til Juleaften, det vilde have glædet mig at tænke, at De ved Modtagelsen af det maaskee havde sendt Tanken til vor lille Kreds til Deres Kjære her i Hjemmet; men nu veed jeg ikke hvor det skal søge Dem, De tilbringe maaskee Juleaften paa Nyssøe471 , og jeg synes dog ogsaa at jeg saa gjerne vilde tale med Dem om Deres Bog; men saa faaer De først dette Brev Torsdag i næste Uge. "Hvad vil De helst at jeg skal gjøre?" vilde jeg saa gjerne spørge; men De kan jo ikke høre det! Det fornøjede mig saa meget at De havde husket at beskrive mig Deres Stemning og Tilstand den 3die Decbr., det interesserede mig rigtignok langt mere end Herzes foregaaende472 . Sig Andersen sagde Fader da jeg forelæste ham det, at ligesom han har følt mine legemlige Smerter med mig, saaledes kan jeg med ham føle Nedstemtheden af hans skuffede Forvæntning ! Det er jo deiligt at Fremstillingen af Mulatten er saa hældig, ja jeg kan tænke mig at Fr. Heiberg maae være en yndig sielfuld Cicilie, siger Holst sin Monolog lige saa smukt - det er dog forunderligt med Nielsen ! Endskjøndt hvad jeg har seet af ham har egentlig ikke tiltalt mig særdeles, hans smukke Organ bestikker ! Jeg har seet ham give Ryges Rolle i Palnatoke473 , det var saa kraftløst – Tante Jane har jeg efter hendes Hjemkomst endnu ikke talt der ventede hende Sorg og Ængstelse i Hjemmet, Oncle har efter Reisen halvt et Anfald af sin Hovedsvimmel og er bleven aarladt; men var dog igjen saavel at han kunde møde sin Kone i Nyborg og forberede hende paa at Tante Ida474 ogsaa var bleven syg, hun har været overordentlig haardt angreben; men er dog nu lidt i Bedring. Caroline der er den eneste Ubundne har været derude nogle Dage for at pleie hende til Søsteren kom hjem. Caro. fortalte mig at Tante Jane havde [syntes] saa overordentlig godt om Deres Mulat, hun er saa livl[ig] har vist ret udtalt sig derover under Læsningen. Horr[atios] og Cecilies Monologer har især tiltalt hende. – Lille Flo[ra Thom]sen475 , der i Forældrenes Fraværelse jævnligt har gjæstet os [bragte] mig Onsdag Aften Deres lille Brev, det var smukt af Dem at De vilde benytte Leiligheden, men – det var dog ikke mere end jeg havde ventet, derfor bad jeg ogsaa Flora, da hun om Formiddagen var hos os, hvis hendes Forældre havde Brev med, da at bringe mig det. Det var vist et smukt Brev fra Fredericke Bremer, hvordan mon dette vil forekomme Dem ovenpaa, jeg glemmer ogsaa ganske Digteren for Broderen, og giver Dem mit ensformige upoetiske Hverdagsliv, og De siger dog at De glæder Dem ved mine Breve, det er venligt af Dem, jeg sidder her i Stuen hvor de Alle tale i Mundene paa hinanden saa jeg ikke kan samle en fornuftig Tanke. "Stundom äfven vaken drömmer jag!"476 kjender De denne Arie, den er saa yndig, jeg drømmer ogsaa undertiden vaagen idet mindste beskylde Søstrene mig derfor; men mine Drømme ere saa flygtige, jeg kan ikke fastholde dem, ikke give Dem disse Drømme og de vilde maaskee heller ikke interessere Dem. I Aften kan jeg slet ikke skrive, jeg har stryget fra 2 til 7, og saa er jeg altid saa gjennemtræt og angreben at jeg ikke kan tænke, hvor det dog er usselt at Aanden skal være saa afhængig af Legemet; men jeg har ogsaa brugt mig selv formeget i denne Uge, jeg har foruden mine Timer maattet jage med nogle Arbeider for Børnene og mig selv til Julen, og har i de sidste 8 Dage ikke maattet skrive mindre end 10 Smaavers til Andres Juleforæringer, et Stambogstykke og en Asylsang, det kjeder og trætter mig, naar jeg blot havde Kraft til at sige Nej; men det har jeg ikke ! Mon De skulde have bestemt Dem til at tilbringe Julen paa Nyssøe. Helligdagene ere jo hyggelige paa Landet; men man er somoftest paa denne Aarstid fængslet til Stuen, hvordan passer det med Andersen? Om den nyssøske Nattergal Frk. Schwarzen end slaaer nok saa smukt, (og siden Theatret er lukket savner De vistnok Musik) saa vil De dog savne Vandet, og de grønne Træer, en smuk Vinterhimmel er der jo rigtignok, hvis vi ikke faae Regn og Taage, og en interessant Omgivelse det er jo ogsaa godt. –

Søndag. – Ageposten kommer vist seent i Aften jeg faaer ikke Deres Bog før jeg sender dette bort. Skulde jeg lade det ligge til Onsdag? saa er De maaskee reist, saa kigger min Aand, og mit Brev ikke Juleaften ind af Deres Dør! Naar De igjen skriver, saa fortæl mig hvor, og hvordan De har tilbragt den ! – Louise er her, er det ikke deiligt ! Med Fader er det igjen meget slemt ! Ja De maae nok sige min trofast udholdende Moder. Gud hvor hun er velsignet. Min kjære Broder Andersen, gid noget af den Lykke maae søge Dem, der som det lader har forladt os. Gid De ret maae faae en lys Juel og et glædeligt Nytaar, Sundhed og Konstnerhæld, ja alle de gode Ting som mit Hjerte ønsker Dem. Alle her hjemme hilse Dem hjerteligt gjennem Søsteren. – Tante A? skriver rigtignok ikke; men mindes Dem med Godhed, jeg har forelæst hende Deres sidste Brev og skal hilse. Skriv mig nu ret snart til. I Morgen faaer jeg jo Deres Bog, Tak, Tak, i mit næste Brev skriver jeg om den. Levvel ! –

Jette.

Mandag Morgen. Ageposten kom først tidlig paa Morgenstunden jeg vaagnede derved! Mon den bringer min Bog tænkte jeg. Jeg drømte i Nat at jeg alt havde den, læste i den; den var trykt med saadanne forunderlige Typer; men det forekom mig (hvad nu ingen Nød har) at den var saa tør og langtrukken som om den kunde være af Herz. Men Gud, er den af Andersen maatte jeg hvert Øjeblik udraabe !

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost