Du har søgt på: +Rigsarkivet

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 5. januar 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Theodor Reitzel
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 5. Jan 1874

Kjære ven!

Fra Theatret er talt til mig om, at " Den nye Barselsstue" igjen skal paa Scenen og jeg er ved at foreslaa Rollebesætningen, ved samme Leilighed har jeg bragt i erindring om "Da Spanierne var her" men jeg kan ikke nævne de spillende, da jeg intet Exemplar eier, Vil De derfor være saa god, ved mit Bud, at sende mig et Exemplar .

-

Det gjør mig ondt, at vi ikke endnu have seet hinanden i det nye Aar; jeg har aldeles ingen besøgt Nytaarsdag, og havde haabet at De eller Deres Hr. Broder havde / forundt mig en lille Visit, det havde De glædeligt forvænt mig med i de andre Aaringer.

Jeg vil imidlertid haabe, at De ikke er syg; Ved Julen skrantede De, veed jeg. Nu Hjertelig tak for det gamle Aaret, Gud give os alle i det nye Sundhed og Tilfredshed. Jeg befinder mig i disse Dage bedre end tidligere, gid at det saaledes gaae frem. Hils Deres Frue, Broder, hele Familien,

hjerteligst fra Deres meget hengivne H. C. Andersen.

Velbaarne Hr. Boghandler Th.: Reitzel.

Tekst fra: Solveig Brunholm