Du har søgt på:

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 5. januar 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Nicolaj Bøgh
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 5 Januar 1874.

Kjære, fortræffelige Ven!

Glædeligt Nytaar! Dette er rullet op for Dem i Rom; jeg antager, at De ikke mange Dage efter Juul er indtruffen der, med de kjære, deeltagende Venner, hr. og Fru Puggaard! Da jeg første Gang kom til Rom og havde været der en Uge, var det for mig, som var jeg aldeles hjemme, jeg syntes her havde jeg tidligere levet, ingen By i Verden, har saaledes fyldt og holdt mig som Rom og da jeg skulde bort og kjørte ud af Porta del popolo, nordpaa, græd jeg som et Barn, men jeg vidste jo ogsaa jeg kom hjem for at lide haard Medfart og havde ikke Rimelighed for nogensinde at gjensee Rom, Neapel, det deilige Italien. De vender hjem under bedre Forhold, men jeg veed De slipper vistnok Rom med Veemod og glemmer ikke at drikke af Fontana del Trevi, Tryllemiddelet for at komme der igjen. Tak for Deres indholdsrige Brev fra [overstreget: Florentz] Verona; siden jeg modtog det har jeg ikke, fra Nogen af Deres unge Venner hørt et Ord om Dem, uden at Emil Hartmann sagde mig at Brückners allerede vare indtrufne til Verona medens De og Puggaards vare der. De have [B'B har] imidlertid, dog derfor ikke opgivet Venedig, dette underlige Vandspøgelse, der er saa fortryllende i Maaneskin; De har været i Milano og vistnok oppe fra Taget af Domkirken og seet / de sneebedækte [B'B: sneebedækkede] Alper belyste af den opgaaende Sol; De har været i Paladsernes By, det praktbyggede Genua og vist, som jeg engang, været glad ved at gjensee Havet. Nu, er De altsaa i det hjemlige og dog verdensstore Rom; hvor underligt for mig at sidde stille her i Kjøbenhavn ikke have Kræfter ret til at naae længere, til fods, end fra min Bopæl og hen til Studenterforeningen og da jeg var i Rom, har det ofte været en Formiddags Vandring fra den spanske Trappe til Maria Magiore og da ud til Lateranet, hjem gjennem Collosseum, over Kapitoliet og om af de bugtede gader til Engelsborg-Broen og ind i St. Peterskirken; den Tour blev jeg vel træt efter, men ikke som nu at gaae fra Nyhavn til Studenterforeningen. Det gaaer meget langsomt frem med mit Befindende; forleden skinnede Solen, jeg vovede mig om i Havnegade, men der blev jeg saaledes omfavnet af den skarpe nordost Vind at Taarerne løbe mig ned af Kinderne og det var som Vinden sugede Marven ud af mine Lemmer; jeg vendte strax om, men blev ved den korte Vandring strax saa forkjølet at jeg i otte Dage, og endnu i ubestemt Tid, ikke tør forlade mine opvarmede Stuer; de sidste Dage / har jeg i den Grad været hæs at jeg næppe kan tale; Veiret er iøvrigt mærkværdigt endnu have vi ingen Snee seet i denne Vinter. Et Par Dage frøs det een til to Grader, men sædvanligt have vi to til fire Graders Varme. Fra Studenterne Oksen og Veber skal jeg hilse Dem. Da i Aarets Slutning de begge skulde op til den skriftlige Deel af Embedsexamen blev Oksen syg og maatte ud paa Hospitalet, Weber gik imidlertid op og efter henved otte Dage viste det sig at Oksen ikke fik gastrisk Feber, som man antog hans Sygdom var, men at den bestod i Overanstrængelse, han forlod allerede Hospitalet Juleaften og da han ligesom jeg var dømt til at sidde alene hjemme hele denne Festaften indbød jeg ham at komme ned til mig. Fru Melchior havde, uden at jeg anede det, pyntet op i min forreste Stue, der var et stort Julebord straalende med Lys, Blomster og Presenter; hun vidste at Oksen var min Gjest og havde derfor ogsaa til ham lagt sin Present: Thorvaldens "Natten og Dagen" i Biscuit. Det ligner saa ganske Fru Melchior, hun tænker vidt om hvor hun kan gjøre en Glæde, hun hører til de velsignede Mennesker der synes sendte af Gud til at bringe Glæde og Taknemmelighed. Oksen og jeg holdt saaledes Juul og drak nogen Portviin og spiiste Kager dertil. Professorerne har nu viist ham den store Deeltagelse at han har faaet Lov at / gaae op til skriftlig i disse første Dage af Aaret, han var det i Fredags og i Lørdags, i Dag Mandag bliver han iaften færdig og er meget veltilfreds. Han og Weber gaae nu op til mundtlig den 15 Januar, saa er det overstaaet. De hilse dem Begge. Det samme er mig paalagt af Fru Melchior som var her i dette Øieblik og imorgen med sin Svigersøn og Johanne tager ud til Kjøge for at see den gamle Papirfabrik som de har tilkjøbt sig. Paa Lørdag reiser Moses Melchior til Vestindien i Forretninger; hans Søster Jette tager til Mentona og overvintrer der. Nytaarsdag modtog jeg fra Paris den meget omtalte nye Udgave af mine Eventyr og Historier som Gregoire har udgivet i Forbindelse med Historikeren Moland, der er bekjendt ved sin fortrinlige Udgave af Moliere. Min Bog er oversat med Kjærlighed. Indledningen af Moland er interessant og for mig høist smigrende. Billederne ere af Dargent og udmærke sig ved Naturlighed og Skjønhed; de tiltale strax, kun mit Portræt er mislykkedes. I en fransk Journal der er sendt til Melchiors staaer en smuk Anmældelse om min digteriske Virksomhed og Anmælderen bebreider sig og sine Landsmænd at de altid have gaaet i den Tanke at der saa godt som Intet var udenfor Frankerig af Poesie og at de ikke have kjendt til Nordens Rigdom heraf: Af Eventyrene med Pedersens Tegninger / ligger nu sjette (sidste ) Hefte herhjemme og venter paa Dem. Jeg haaber at da jeg da nu skriver saalangt et Brev som dette, Noget jeg ikke har gjordt i mange Tider, De igjen glæder mig med Brev og helst før De forlader Rom. Lad mig vide hvorledes De lægger Hjemreisen, over Brenner eller gjennem Mont Cenit, det er nok de to eneste Veie De ved Vintertid kan gaae og dertil de korteste. Kommer De paa Hjemveien til München da hils Kaulbach og hele hans Familie; der er blevet givet mig Besked fra min Boghandler i Leipzig at Kaulbach i mit Navn har erholdt den tydske illustrerede samlede udgave af Eventyr og Historier jeg gad nok vide om de ere komne i hans Hænder. Frøken Raasløff er vel i München endnu; da jeg fornyligt hørte om hende var hun der syg og sengeliggende, hendes Moder var reist til hende. - De maa i Rom hilse alle mine Venner, særligt fremhæver jeg Ravnkilde og Küchler, den sidste maa De endelig opsøge og sige ham hvor hjerteligt jeg tidt tænker paa ham. De vil hilse Etatsraad Bravo, Fru Jerichau og Søn, ogsaa Rode og hans unge Frue! Hils hver dansk! Af nye Bøger her hjemme som særligt gaae godt af og læses gjerne er H. P. Holstes / "Fra min Ungdom", Fortællinger paa Vers. Det er en samling oplevede Anecdoter (Wahrheit und Dichtung, troer jeg), som ere nydeligt fortalte; een af de meest charakteeristiske er, et Skjænderi mellem Øehlenschlæger og hans Kone. Om mig er en Fortælling fra den Tid vi vare i Rom. Holst sidder Küchler i et Osteri, jeg træder ind og fortæller glad: Jeg er oversat paa Tydsk" - "Men har dine Digte ikke tabt der ved, spørger Küchler og Holst udbryder, nei de har snarere vundet!" - Bille tog forleden Anledning af dette Digt til at udbringe min Skaal med den Bemærkning at jeg virkelig havde vundet ved at blive oversat, thi før den Tid blev jeg overseet, uvilligt bedømt og ikke forstaaet, men da Udlandet oversatte mig, det ene Land efter det andet, saa blev man opmærksom, læste mig om igjen og ved at være blevet oversat, havde jeg saaledes vundet. Iøvrigt var jeg allerede 1833 oversat paa Tydsk saa jeg ikke ret forstaaer [B'B] saa jeg forstaaer ikke ret] mit Udraab: "Nu ere mine Digte blevne oversat paa Tydsk" og det var 1841 jeg da var i Rom, Kückler husker vel ikke den Scene. Iøvrigt er den givet i smukke Vers med Udtryk af stor Velvillie for mig. Fru Puggaard læser De vel dette Brev for dersom maaskee eet og andet deri kan interessere hende. Hils hende og hendes Mand. Hils alle Landsmænd og glæd snart med Brev!

Deres meget hengivne

H. C.A ndersen

Tekst fra: Solveig Brunholm