Dato: 12. januar 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Anna Raasløff
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 12 Januar 1874.

Kjære, fortræffelige Frøken Raasløff!

Inderlig Tak for Deres venlige Skrivelse i det nye Aar! Jeg var i Uro for Deres Befindende; jeg vidste at De laae syg i München, og at der var Kolera!. Nicolai Bøgh, som paa sin Reise til Rom besøgte Deres Hr Fader i Dresden, skrev mig til at der var overdraget ham at bringe mange Hilsner til Dem i den bayriske Hovedstad, men at han og Puggaards, med hvem han reiste kun havde berørt Banegaarden ved München og øieblikkelig gaaet videre med Toget til Innspruck; han bad mig, naar jeg skrev til Dem, endligt at udtale hans Beklagelse over ikke at faaet hilset paa Dem. Ogsaa Kaulbach havde han glædet sig til at besøge, men alt det Gode maatte opgives for at undgaae Koleraen. / Gud være lovet at De er sluppet saa vel fra den og atter er hos Deres Forældre i Dresden; der feirede De Juleaften. Da sad jeg alene i min Stue, men overraskedes ved at pludseligt Døren ud til det forreste Værelse aabnedes og Fru Melchior, der altid er utrolig god og opmærksom mod sine Venner, havde dækket et heelt Julebord for mig hvor der laae Presenter og prangede en Mængde deilige Blomster. Nytaarsaften gik ligesaa eensom! jeg kan slet ikke komme til Kræfter og er ved en stærk Forkjølelse igjen sat noget tilbage i min Fremgang mod Velbefindende. I December bragte jeg det til, næsten hver Dag at gaae en halv Time fra min Bopæl om i Havnegade, det faldt mig besværligt, da jeg er meget stakaandet og har Gigt i Benene; men det var dog altid at komme ud og aande frisk Luft. Den sidste Dag i det gamle Aar var jeg saaledes ude, men næppe et Qvarteerstid; thi Blæsten / trængte mig saaledes ind i Been og Marv, at jeg strax vendte om; men nu var jeg saa forkjølet, at Lægerne bød mig blive hjemme og jeg har saaledes, som sagt, endnu ikke i dette nye Aar været i den friske Luft. Vi have iøvrigt aldeles ikke Vinter, have endnu ikke seet [overstr: Snee] Snee, men kun fornummet Regn og Rusk; et Par Dage havde vi to Grader under Frysepunktet mod det Sædvanlige er fire a fem Graders Varme; det er en underlig Vinter. Imidlertid er det nu paa femtende Maaned, siden jeg blev syg, og endnu maa jeg ideligt skrante, kommer ikke i Theatret, har ikke over Aar og Dag været der; jeg hører ikke Musik, det er ret en Prøvelsens Tid; mine Venner kan jeg ikke besøge da det er mig saa besværligt at komme op ad Trapperne. Kun et Par Venner, Melchiors, Collins, Fru Koch og Henriques, har jeg været nogle Gange / til Middag hos; men saa bliver jeg strax daarlig og sover ikke om Natten. Hvorlænge skal det dog vare? Dr. Hornemann siger, at Foraaret vil bringe Alt i god Orden, Lever og Nerver, Gigt og Stakaandethed; men det Samme sagde han ogsaa ifjor paa denne Tid. Det er imidlertid kun Legemet der er svagt; Aanden er frisk og flink, men skrive Noget kan jeg dog ikke, Eventyrets Musa vil intet Besøg aflægge; det anstrænger mig at skrive, selv at skrive Breve! tilgiv derfor, at dette er saa let og indholdsløst! Hils Deres fortræffelige Forældre og lad mig endelig vide naar De forlader Dresden, hvor De reiser hen og naar De kommer tilbage! Collins, Melchiors og Henriques sende venlige Hilsener! Theatret er nu snart reist; det pranger med Kuppel og Zirater. Det nye Hotel har ogsaa reist hele sit Skrog; her bliver ganske Hovedstadsprægtig om kort Tid! Et godt, velsignet Nytaar!

Deres hengivne, taknemmelige

H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 94,138-41)