Dato: 8. februar 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathias Weber
Sprog: dansk.

[glansbillede af stork med sorte lange støvler]

Kjøbenhavn den 8 Februar 1874

Kjære unge Ven!

Det var smukt og trofast af Dem at De saa snart, efter Hjemkomsten skrev mig til, jeg tænker saa godt som dagligt paa Dem, jeg var blevet saa vant til Deres og Oksens Besøg at det maatte blive mig et Savn, med Eet ikke at see Dem, ikke at tale med Dem. Deres unge Vert er meget trofast med at ville ledsage mig i den friske Luft, men kun et Par Gange har jeg været ude med ham, og næppe gaaet en halv Time, det er som oftest vaadt og raat og altid et blæsende Veir. Idag er det da aldeles Vinter, tre Graders Kulde, og en rygende Sneestorm, Tagene, Gade, Bolværker og Skibe ligge med Snee, den første Snee i dette Aar, ja i denne Vinter; men inde hos mig er luunt, Blomsterne holde sig mellem de dobbelte Vinduer og Deres Rosentræ udfolder hver Knop, det er som en daglig Morgen-Hilsen. Igaar besøgte Candidat Oksen mig og havde sine to smaae Grevebørn / med, to meget nette, velopdragne Drenge, den ene ligner Faderens Slægt, den anden ligner Moderens. Ogsaa Fru Melchior var igaar hos mig, hun bragte smukke Blomster, hun talte med megen Venlighed om Dem og jeg kan bringe Dem hendes Hilsen! ogsaa fra Nicolai Bøgh har jeg at hilse; han føler sig meget forfrisket ved sin Romerreise og fortæller meget og godt om hvad han der har seet og oplevet. For tre Dage siden havde jeg da endelig Besøg af Fru Augusta Søborg, hun har, forunderligtnok, aldrig før besøgt mig og jeg skylder vistnok Frøken Faaborg, som er i Besøg hos Deres Forældre, at hun kom. Det glædede mig at see og tale med den gamle Dame, og altsaa som jeg saae og vi talte kom de unge Træk frem, dem jeg fra mine Barndomsaar, erindrer; hun har aldeles sin Moder, Madam Iversens Personlighed, de samme Bevægelser og Maaden hun træder frem paa. Vil De takke Frøken Line Faaborg for at hun forundte mig dette Besøg; vil De dernæst paa det hjerteligste hilse Deres Forældre, det fornøiede mig saa meget at see dem; hils ogsaa Broder, Søster, alle vore fælles Venner, særligt nævner jeg Biskop Engelstofts. Skriv mig nu engang imellem til, lad mig vide hvorledes De tumler Dem, hvilke Planer De have i Fremtiden, lever De et stille Liv og tænker allerede paa Præstekjolen? / Nyheder har jeg ingen at meddele Dem, De faaer dem ved Aviserne, ligesaa tidlig som jeg. Mit Skjermbræt tager en heel Deel Tid fra mig, men jeg er jo ikke i Stemning til Digtning, bliver træt af at skrive Breve og at læse i hver Time, saa er Skjermbrættet altid en Beskjæftigelse og mine besøgende Venner smigre mig med at det allerede er heelt interessant. Jeg har nu snart de fire Sider færdig, paa den første, erindrer De, har jeg tilklippet og klistret med Billeder der give eet Billed af Aarstiderne, paa den anden Side er det nye Theater med en Skare af Digteres, Skuespillerinders og Skuespilleres Portrætter; den tredie Side, er heelt dansk, dansk Natur, berømte danske Mænd, Blomster, Genier Flag & den fjerde giver Billeder fra Norge og Sverrig. Frøknerne Ballin og gamle Fru Koppel følger Skjermens Fremskridt med synlig Interesse; fra dem alle tre, ligesom ogsaa fra Hr Westrup har jeg venlige Hilsener til Dem. Gid at jeg nu maa høre fra Dem, kjære unge Ven, at De er ved Sundhed og godt Humør i Deres lykkelige Hjem.

Hjerteligst H.C. Andersen.

[Udskrift :] Velbaarne Hr Cand: Theol: Weber i Odense. (fra H. C. Andersen)

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 94, 182-85)