Dato: 10. februar 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Ingeborg Drewsen, f. Collin
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 10 Februar 1874.

Kjære Fru Drevsen!

Hvor det dog er tungt at være syg, ja selv at være i den Tilstand hvor Lægen siger man er i Bedring, det hører jeg nu om mig ideligt og er i sig selv glædeligt, men just da føler man hvor tungt det er ikke at kunne være med til Liv og Glæde hos gamle Venner, som man var det i en tidligere Tid. Jeg er jo nu, i de fjorten Maaneder jeg har været ynkelig, næsten blevet / en Fremmed hos Vennerne i Rosenvænget hvor jeg før kom saa tidt og saa glad. De er, Gud skee Lov, nu saalunde i Bedring at De kan see mig, og jeg blev glad og dog bedrøvet ved Deres venlige Indbydelse, thi den kommer net op i det jeg ved den pludselige Veirforandrinig fra mildt Veir til stræng Kulde, gjør mig angest for at tage ud, især en længere Vei, ud af Porten, ud til Rosenvænget; jeg maa dertil have en Ledsager der ud og hjem, da jeg har Besvær med at hjælpe mig selv om Aftenen paa en saalang Kjøretour, jeg kan heller ikke / et Par Dage forud tage nogen Bestemmelse, især nu da Kulden knuger mig, at komme. De er saa venlig at bestemme først kommende Fredag eller næste Uge til at see mig i Deres Huus og ved Deres Bord, jeg tør ikke gjøre noget Tilsagn og vil ikke at De for min Skyld gjør nogen forandret Bestemmelse i Dagen

De vil see mig hos Dem og Deres Mand, med maaskee et Par andre trofaste Venner. Vent mig derfor slet ikke, men tillad mig selv at skrive til Dem, og bestemme en Dag hvor jeg er mere vel endnu og hvor Veiret tillader det og De selv er rask at komme / til Middag, hvor jeg særligt glæder mig til at gjenleve een af de gamle Tirsdags-Middage og samles med de unge Forlovede; Frøken Ingeborg har jeg dog seet og talt med siden Forlovelsen men ikke Harald. Hils dem Begge! hils paa det hjerteligste Deres Mand. Give Gud at vi snart maa samles i Sundhed og Glæde.

Deres taknemligt hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilm 13, 565-68)