H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Clara Heinke 23. marts 1874

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 23. marts 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Clara Heinke
Sprog: dansk, tysk.

Min trofaste, kære Veninde!

Tilgiv min altfor lange Tavshed! Med min Sundhed gaaer det kun daarligt, ja, undertiden maa jeg helt tabe Haabeet om nogen Sinde at blive rask. Jeg kan da hverken læse eller skrive, og alle mine Tanker kredser om Døden. I næste uge fylder jeg 69 Aar, og saa staar man jo ved Livets Grænse. Hvor rig en Lykke har Gud dog skænket mig! Og hvor har ogsaa Menneskene været mig gode! Ogsaa De har været mig trofast, ret en søsterlig Veninde, og jeg er Dem dybt taknemmlig derfor. Skal vi mon oftere se hinanden her i Verden? De skriver til mig, at De muligvis i Pinsen sammen med Deres Søster og en Veninde vil komme til Hamborg og Kiel, derfra er Rejsen til Kjøbenhavn ikke lang, og straks klang det inden i mig, hvor herligt det vilde være, om De kom hertil? Men i samme Øieblik blev jeg bedrøvet, thi i min store Svaghed vilde jeg ikke kunne være for Dem, hvad jeg dog saa inderligt attraaede, føre Dem omkring i Thorvaldsens Museum, paa vore Malerisamlinger og i vore dejlige Bøgeskove. Selv maa jeg vise Dem alt dette - og desværre, endnu formaar jeg det ikke. Mange deilige Blomster har jeg i mit Vindue, Folk viser mig en egen Kærlighed, men arbejde kan jeg ikke, jeg dovner mere og mere, kan Intet tage mig for. Skriv nu snart til mig igen! Vorherre glæde og velsigne Dem!

Deres inderligt hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Meine treue, liebe Freundin! Vergeben Sie mir mein allzu langes Schweigen! Mit meiner Gesundheit steht es recht schlecht, ja bisweilen verliere ich die Hoffnung, jemals wieder gesund zu werden. ich kann ja weder lessen noch schreiben, und alle meine gedanken kreisen um den Tod. In der nächsten Woche werde ich neunundsechzig Jahre alt, und da steht man ja an der Grenze des Lebens. Ein wie reiches Glück hat Gott mir doch geschenkt! Und wie gut sind mir auch die Menschen gewesen! Auch Sie sind mir treu gewesen, recht eine Schwesterliche Freundin, und ich bin Ihnen tief dankbar dafür. Ob wir uns in dieser Welt noch einmal sehen? Sie schreiben mir, daß Sie vielleicht Pfingsten zusammen mit Ihrer Schwester und einer Freundin nach Hamburg und Kiel kommen werden, von dort ist die Reise nach Kopenhagen nicht weit, und gleich klang es in mir, wie herrlich es wäre wenn Sie hierher kämen! Aber im selben Augenblick wurde ich traurig, denn in meiner großen Schwäche könnte ich Ihnen nicht das sein, was ich doch so gern sein möchte: Ihr Führer durch das Thorwaldsen-Museum, durch unsere Gemäldesammlungen und die herrlichen Buchenwälder. Ich selber muß Ihenn das alles zeigen, und leider vermag ich es noch nicht! Viele schöne Blumen habe ich vor meinem Fenster, die Leute erweisen mir viel Liebe, aber arbeiten kann ich nicht, ich werde immer fauler, kann nichts unternehmen! Schreiben Sie mir nur bald wieder! Der Herr erfreue und segne Sie!

Ihr herzlich ergebener H. C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter