H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra F Steenbeck til H.C. Andersen 25. marts 1874

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 25. marts 1874
Fra: F Steenbeck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

S. T.

Hr. Professor H. C. Andersen i Kjøbenhavn

Copenhagen, Königreich Dänemark.

Breslau den 25de Marts 1874

Jeg var for nogle Dage siden hos een Hr. Gülich, Maskinenfabrikant, født i Kolding og nu bosiddende her i Dreslau. Vi talede meget om Dem og deres Værker, og denne Samtale gav mig tilnæst Foranledning til at udføre en [af} mig i mange Aar fattet Beslutning, nemlig at tage mig den Frihed at foruleilige Dem med en Skrivelse.

Tilnæst blev mig overdraget at give Dem en Hilsen fra Hr. Dr. Gülich (Kreisgerichtsrath), før i Slesvig, nu paa Rügen.

I Juli 1855 gjorde jeg en Besøgsreise til Odense og var ved denne Leilighed i Kjøbenhavn, jeg havde gjerne givet mig den Ære at see og tale med Dem, men uhældigviis traf jeg Dem hverken i Deres Bolig ei heller i Hotel Ang'l de terre [!] hvor man viste mig hen.

En lille Beretning over min undseelige Person, tillader jeg mig ærbødigst at anføre. I Aarene 1834-36 var jeg i Lære i det Iversenske Bogtrykkerie i Odeme, hvor De i begge Sommere besøgte Eierinden, den for længe siden salig hensovede Madam Iversen, den ærede gode gamle Kone, som jeg endnu med Høiagtelse erindrer mig. Jeg erindrer mig ogsaa, hvor der legedes Kladt etc. med Christian Søborg [Madam Iversens Dattersøn} mellem Træerne i Tolderlund Skov. Ved en Leilighed overgav jeg Dem dengang nogle skrevne Vers som De i Deres tidligere Barndom havde forfattet og var kommen i Besiddelse af min Bedstemoder og opbevaredes i Familien som et Relequi {min sal. Bedstemoder boede i Eilskovs Boliger lidt skraa over for Deres ærede Forældre; De omtaler hende i Deres Levnedsbeskrivelse som jeg for mange Aar siden her har læst paa tydsk).[Historien om den kloge Præsteenke berettes ogsaa i "Das Marchen meines lebens ohne Dichtung", Leipzig 1847, S. 21]. De lovede mig at give mig Versene tilbage igjen, men da det var i de sidste Dage af Deres Besøgsreise havde [De] meget at bestille og dette gav formodentlig Foranledning [til] at det blev forglemt.

Jeg har i de 33 Aar, som jeg er bosiddende her, ofte læst og læser endnu af Deres Værker (naturligviis i tydsk Oversættelse), dansk er her ikke at faae hverken i Leiebibliothekerne eller hos Boghandlerne; vil man have danske Bøger maa de besørges gjennem Boghandler Lorck i Leipzig. Af deres Værker paa danske er jeg kun i Besiddelse af "Fodreisen til Amager Nytaarsnat 1828-29", og den kan jeg saa temmelig udenad.

Hr. Gülich og hans lille Datter læser i denne Tid Deres Fabler, paa tydsk, og har jeg deri fundet Deres Portræt, men deraf kjender jeg Dem ikke, derimod har jeg for nogen Tid siden læst et kort Udtog af Deres Levneds Beskrivelse i et tydsk illustreret Blad, og derhos var et Portræt af Dem, det var saaledes som jeg ganske kan erindre mig Dem fra de førnævnte Aar 34-36.

Min intetsigende Skrivelse slutter jeg med den Bøn, at De tilgiver mig, for den Uleilighed som jeg med samme nødvendigvis har foraarsaget Dem.

Jeg ønsker Dem, ærede Herre, hjerteligst, en lykkelig Levetid med Sundhed og alle jordiske Goder rigt velsignet.

Deres ærbødigste

Steenbeck.

Malermeister F. Steenbeck, Breslau, Friedrichsstr. 76.

Tekst fra: Solveig Brunholm