Du har søgt på:

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 17. januar 1840
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjøbenh: 17 Jan: 1840.

Igaar Aftes kom jeg fra Roskilde, i Dag skal De være min Tanke, jeg vil give Dem en kort Skildring af hele Sørgefesten, før De af Aviserne hører derom ! Kongen paa Lit de parade veed De, det havde noget pompeust, noget gribende at vandre gjennem disse sortbetrukne Værelser, hvor der ved Dagens Solskin var Nat; den forunderlige Stilhed og Kongen selv et Liig i Kronings Dragt, tæt omringet af de, som i Livet stode ham nærmest. Castrum doloris var mindre eiendommeligt, men jeg troer endnu mere prægtigt ! det var som vandrede man i et snevert Gravcapel, men hyggeligt og storartet. Versene paa Catafalken har De vist læst; de vare af Commandeur Wulff og forekom mig høist prosaiske, i Formen mindede de mig om Abc-bogens Vers480 . De veed da man har derfor den Vits at Wulff er blevet adlet under det Navn "Casper dolorius Katafalken-Skjald." De som stode med Hellebarderne, kaldtes: Hellebartenfletter. Men jeg vender igjen til Sørge-Acterne. I Onsdags Eftermiddag var allerede hele Byen i Bevægelse og Klokken 7 ½ bleve flere Gader afspærrede. Overalt var Sørgegardiner og sorte Rammer med Lys, Charlottenborg var decoreret med Lamper, og tæt ved i Havnen laae to Skibe behængte i Tougværket med Lamper, det saae smukt ud, fra disse blev, da Toget passerede skudt Salut-Skud. Klokken 9 1/2 skulde Processionen begynde, men allerede Klokken 9, skjøndt ingen ventede den før 10, kom allerede Garden i halv Gallop og Følget i Trav, uh, det var afskyeligt ! det kunde have været saa prægtigt, Alt var storartet og smukt indrettet, men de løb formeligt! de gamle Mennesker, der havde klædt sig paa som til en Vandring gjennem Siberien, haglede Sveden ned af. Jeg var i Bredgaden og løb, løb som jeg kan løbe, af de nærmeste Sidegader for at komme til Volden, hvor jeg skulde være med at synge "Farvel!", men jeg kom lige i det de begyndte med Sangen og vi var kun de halve, thi først 10 1/4 skulde vi fra Raadhuset gaae samlede til Volden, men Klokken 10 havde naturligviis Processionen i sit Væddeløb alt naaet Porten481 . Frihedsstøtten var omvundet med en Egekrands, blaae Lamper brændte om Indskriften, Figurerne havde Krandse om Hovedet og her stode Bønderne og sang to Vers af Heiberg482 , herefter kom Amagerne. Commandeur Suenson, der var svagelig, og af Lægen forbudt at følge, vilde, da han ærgret sig over at saa mange yngere i Etaten havde undslaaet sig for at følge være med, han havde klædt sig for et langsomtgaaende Liigtog i Vinterkulde og blev derfor saa angrebet ved Gallopaden at han ved Frihedsstøtten, skal have sat sig paa Liigvognen, hvorfra man ledede ham ind i et Huus og der døde han strax483 . Ved Togets Opløsning skal, som under dette, paa Vesterbro, være skeet mange Excesser af vor raae Pøbel, de sloge Karreet-Vinduer ind, kastede brændende Fakler mellem Folk, siger man484 . Jeg, H. P. Holst, Gottlieb Collin og Theodor Collin kjørte Klokken eet om Natten til Roeskilde; allerede ved Porten, huiede Pøbelen af os og ude paa Veien fik vi en Sneeboldt ind i Vognen, vi blev begloet og udgrint og der med slap vi. Anders Sandø Ørsted skal have faaet en Sneklump i Nakken. Hele Veien var opfyldt med sørgende Grupper, meest Bønder og af kjøbenhavnsk Pøbel der sang eller hvinede og var ganske drukkent. Smukt var det at see de enkelte Huse og Gaarde ved Veien illumineret, tidt kun med et eneste Lys; gamle Folk og smaae Børn stode udenfor. Ved Glostrup 1 ½ Miil fra Byen var en smuk Æreport med Transperent. En halv Miil længer borte passerede vi Liigvognen hvor den holdt ved en Kro; i halv Kreds rundt om, saae man den med Fakler, som skulde ledsage. Tætved vare Borde med Drikkevare, ved Roeskilde Kro skal Kisten derimod have staaet forladt, kun nogle Bønder og Koner stode ved den og istemte en Psalme. Vi naaede Roeskilde Klokken fire om Morgenen, der var allerede da stort Røre i Gaderne, Alt var optaget, men jeg gik ind i [et] Huus, præsenterede mig som H. C. Andersen, fortalte at den feirede Digter H. P. Holst og to af Conferentsraad Collins Sønner var eet Selskab, der ikke havde Tag over Hovedet, og vi fik det eneste Værelse, der var, men hyggeligt med Varme og med Voxlys, en stegt Gaas blev sat paa Bordet og det var vor Morgenkost. – Man raadede os at gaae i Kirke Klokken otte, skjøndt vi da ikke fik at see Bønderne bære Kongen, vi gik derind ! uh, hvilken Kulde, i Vognen sad jeg i Pels og med Fodpose, nu var jeg tynd klædt og maatte blive der fra 8 til eet. Ministrene vare udmærket godt klædt paa. I Begyndelsen stode de smukt, men da Liget blev borte, begyndte de at spadsere og conversere. Prinds Bentheim og Rantzau Breitenborg talte jeg med, jeg fik mange Complimenter og vi talte om Mulatten osv. Præsten Pauli485gik og skabede sig særdeles, var meget fornem. Endelig kom Kongen, han var mageløs deilig, han og alle Prindserne kulsorte klædte, med lange Sørgekapper, hvorpaa Stjernen prangede; nu kom Liget og Bønderne fulgte her. De saae ypperlige ud; men Kirken var dog saa godt, som tom, det hele havde intet Udseende. Folk trængtes udenfor og inde var der mange Stole med to Mennesker og Hovedgangen var ikke engang opfyldt486 . Musikken var skjønt componeret487 , og Solen skinnede ind paa Gangen over Alteret, hvor Soldater holdt Vagt, det var effectfuldt. Biskoppens Tale var fæl lang488 , inde i Christian den IVdes Kapel sadtes Kisten og der sank Kong Ch: paa Knæ foran og bad stille. – I Roeskilde var megen Røre og Liv ! Paa Hjemveien var Æreporten ved Glostrup og Vesterbroe illumineret, vi var her iaftes Klokken 8te. Der er skeet et Par Ulykker, en Mand er traadt fordærvet i Vesterport. Grev Schmettau489er faldet af Hesten, Grev Sponneck490kommet til Skade og von Qvalen491faaet Laaret knust, dog disse Efterretninger ere alle løse Rygter, jeg veed intet sikkert; i Dag dreier al Conversation kun om Suensons Død og om det høist upassende af Processionens Galloperen. See det er Alt i Korthed. Theatret aabnes den 3die i næste Maaned med mit Drama; ja, De kjender vel den Vitz, at man skal begynde med: den sorte Domino492 , derpaa Mulatten (altsaa ikke første Aften) og siden den hvide Dame493 , for at Overgangen kan skee smukt. Marie Øehlenschlæger er blevet gift med Kunow494 . Skuespiller Holst skal have Aftenunderholdning den første Søndag efter Theatrets Aabning, han faaer af mig en Prolog495 , et Eventyr, Svinedrengen, som Phister fremsiger og fire nye Billeder af næste Hefte af Billedbogen, nemlig 1) Rotschilds Moder. 2) Bertel Thorvaldsen (dette kan De allerede nu læse i Portefeullens Omslag)496 . 3) Skorsteensfeierdrengen og 4) Land- og Søemagten, hvori er en Skildring af Frederik VI Begravelse, Bonden som bærer Liget, med dette Stykke vil han slutte Aftenunderholdningen. Af H. P. Holstes Digte, kommer et nyt Oplag. De har vel læst mit Digt til ham, i Dagen497 . Han besøger mig tidt, vi ere meget gode Venner ! han er en correct gemytlig Digter og meget nydelig i Omgang. Grev Moltke fra Glorup498er her i Byen, han har besøgt mig, men jeg har ikke seet ham endnu, da jeg har været ude, desværre, ved hans Besøg. De skrev i Deres sidste Brev, at mine Epistler vare i den senere Tid skrevne i "største Hast", det haaber jeg De ikke siger om dette og derfor alt i næste Uge glæder mig med Svar. Jeg er en lad Brevskriver og er dog saa lykkelig altid ved at erholde Breve, derfor maa De jeg skrive til smukt betænke mig ! Hils Deres Forældre, lad Deres Fader læse dette Skrevne, maaskee dog Eet og Andet deri vil interessere ham, hils ham smukt og hjerteligt; i næste Maaned vil allerede Foraaret lufte, jeg har det, som Trækfuglen paa Følelsen, og naar Foraaret kommer, rider iaar for ham Sundheden ind i Landet paa den første Stork ! ikke sandt? Det haabe vi alle ! Hils Deres Søstre og den ikke skrivende Tante, der skylder mig Brev! – Her har De en Solo af min endnu ubekjendte Cantate ved Studenterforeningens Sørgefest.

Den danske Bonde bad: o maa vi bære

Vor Konge til sit sidste Hvilested !

Den lange Vei er kort og let vil være

Den Byrde, som har al vor Kjærlighed

Han Byrden bar for os, und os den Ære,

Den lange Vei er kort, naar vi ham bære.

Gud signe Bonden ! her var Hjertet Tolk,

Taknemlighed betegn du Danmarks Folk.

Fra Fru Læssøe mange Hilsener ! – Jeg selv sender dobbelt saa mange. Skriv snart! – Lev vel ! med broderligt Sind.

H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus