Dato: 25. april 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Josephine Kaulbach
Sprog: dansk, tysk.

Kjøbenhavn den 25 April 1874

Kjære, dyrebare Fru Kaulbach!

I Deres første, dybe Smerte over den velsignede Ægtemands Død vilde jeg ikke skrive. Gud mildner selv den tungeste Prøvelse; jeg vil haabe til ham, at De nu en mildere Smerte, og derfor skriver jeg først nu! Det kom mig saa uventet, at den herlige trofaste Ven, den store maler Kaulbach var død, Efterretningen herom blev grebet med dyb veemodig Deeltagelse. Jeg havde saa sikkert haabet endnu engang at trykke hans Haand, see Dem, / kjære Fru Kaulbach, og Deres Børn og Slægt; ja De var jo saa venlig at tilbyde mig et Hjem i Deres Huus naar jeg næste Gang kom til München. Alt jordisk Skjønne Godt og Lykkeligt farer saaledes hen. I denne Sommer havde jeg dog ikke naaet München; jeg er syg endnu, [overstr: hele] 18 Maaneder i det Hele har jeg været lidende, dog næsten allermeest da jeg forrige Sommer vendte hjem fra München til Kjøbenhavn, jeg har siden tilbragt den meste Tid [overstr: paa] i mine Værelser; dog bedres jeg, Lægerne mene at Sommeren vil hjælpe mig godt frem. Jeg skal gjenvinde at see mine Venner, men ham, vor ædle herlige Ven, Kaulbach seer jeg aldrig mere / paa denne Jord! Med Inderlighed gjemmer jeg hver Erindring om vort korte Møde.

[overstr: den unge] Nicolai Bøgh, den unge Mand som i Sommer fulgte mig paa Reise og som De venlig modtog har i den danske illustrerte Tidende, skrev et særdeles smukt Stykke: Kaulbach i sit Hjem", der giver et høist tiltalende smukt Billede; [overstr: af] maaskee bliver det oversat og De vil see med hvilken Kjærlighed det er skrevet. Han sender Dem og alle i det kaulbaches Hjem de meest deeltagende Hilsener. - Gud styrke Dem i Deres store Sorg, han velsigne Dem for al [overstr: Deres] den Godhed og Deeltagelse, De har forundt Deres taknemmeligt hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 668-69)