H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Dorothea Melchior 23. maj 1874

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 23. maj 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Holsteinborg ved Skjelskjør 23. Maj 1874.

Kjære Fru Melchior! Kun et Par Timer har jeg været her paa Holsteinborg, men jeg vil skrive strax, jeg veed Deres og Familiens venlige Deeltagelse for mig og De maa dog snarest høre at jeg i god Behold er kommet herud. Hele Natten inde i Byen sov jeg uroligt og var oppe allerede før Klokken 6; Veiret var smukt om det blæste voldsomt og blev før jeg naaede Holsteinborg, en heel Storm. Kandidat Oksen fulgte mig til Sorø, den unge Ulrik Adolph Holstein kom i samme Vogn, ligesom ogsaa Grev Lerche fra Lerchenborg, han, ligesom Aviserne jeg kjøbte paa Banegaarden, sagde mig en Deel om Festen for Hartmann og at min Sang var blevet optaget med stor Jubel. Jeg udholdt fortræffeligt Jernbanefarten, var rigtignok strax lidt svimmel naar jeg traadte ud af Vognen, men det gik over; jeg var heller ikke saa træt efter de tre Timers Vognkjørsel og blev paa det hjerteligste modtaget paa Holsteinborg hvor jeg fik den gamle Grevindes to Værelser med Udsigt til Haven og Stranden. Nu er jeg gaaet fra Middagsbordet og skriver strax til Dem. Jeg er glad ved at være her og efter Omstændighederne at være saa saa vel som jeg er, men nogle Tanker pine mig lidt, jeg har følt mig lidt ilde berørt i Hjemmet. Jeg er, som De veed meget tilfreds med Frøknerne Ballin, men jeg synes ogsaa at jeg meget ordentligt betaler for mig. 40 Rdlr om Maaneden for de tre Værelser og for Opvartningen; hvad jeg ellers modtager betales særskilt, men nu da jeg betaler for den tilkommende Juni-Maaned de bestemte 40 Rdlr siges mig at jeg maa betale for hver Maaned 5 Rdlr mere, det er altsaa paa et Aar et Tillæg af 60 Rdlr. Det berørte mig ubehageligt [overstreget: og] netop at disse Penge lagtes paa idet jeg i det mindste en heel Maaned er borte og Frøknerne ingen Uleilighed have med mig, ikke levere Lagner eller Haandklæder. Jeg betalte naturligviis strax det Forlangte, men det har ærgret mig! har jeg Ret eller Uret? Jeg veed nok Alt bliver dyrere, og at det ikke kommer Sagen ved at mine Indtægter blive ved det gamle. Jeg er som sagt meget tilfreds med Frøknerne Ballin, men skal Udgiften saaledes voxe, saa har jeg kun at trøste mig med at mine Leveaar endnu ikke ere mange, saa at min lille Formue netop kan holde anstændig ud til Begravelsen. Dette Paalæg i den sidste Time har jeg slet ikke syntes om. Det skal glæde og berolige mig om De kan bevise mig jeg har Uret. Grevinde Holstein sender Dem venlige Hilsener. Seent paa Aftenen kommer Excellensen herud. Tidligt paa Formiddagen gaaer Posten, da maa dette Brev afsted og jeg haaber da om ikke længe at høre fra Dem, om Dem og alle Deres paa det kjære "Rolighed".

Gid at De kunde see hvor smukt jeg har det med Blomster og friske Bøgegrene, men Ild i Kakkelovnen er nødvendig, jeg fryser i de andre Værelser og ude blæser det voldsomt.

Endnu engang Tak for al den Venlighed De viiste mod Frøknerne Heinke.

Deres inderligt taknemelige

H. C. Andersen. E.S. Pintsemorgen. I Nat sov jeg urolig og havde nogen Smerte, jeg er stadigt svindel, men jeg har jo endnu ikke været ude i den Luft som skal styrke mig. Excellensen besøgte mig dette Øjeblik og bragte mig en Hilsen fra H. M. Kongen, hvem han havde fortalt at jeg var paa Holsteinborg.

Bring nu mine venlige Hilsner til Deres Mand, Børn, Frøken Sophie Melchior og alle deeltagende Venner, Grevinden sender Dem en hjertelig Hilsen. Breve til mig sendes: Holsteinborg ved Skjelskjør.

Deres taknemlige

H. C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad