H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Oline Collin, f. Thyberg 24. maj 1874

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 24. maj 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

777 Til Henriette Collin. Holsteinborg den 24 Mai 1874.

Kjære Fru Collin !

De, Deres Mand og Svoger ere nu i Hellebek; har Solskin og en iiskold

voldsom Blæst, en saadan har i det mindste jeg, ja det var en heel Storm igaar da jeg naaede Holsteinborg. Dagen før min Afreise, Hartmanns Festdag, kom Fru Melchior med sin Vogn og overtalte mig til at kjøre hen til Hartmann, jeg blev der i Porten, da det var mig besværligt at komme op ad Trapperne og jeg lider i de sidste Dage af Svindel, han og hans Kone kom da ned til mig og vi fik da hinanden seet og talt med. Det har jo været en ganske ualmindelig storartet Fest for ham den Dag. Igaar morges var jeg oppe før sex, Candidat Oksen fulgte mig til Jernbanen og paa den til Sorø, hvorfra han da vendte hjem med Aftentoget. I Banevognen kom tillige Ulrich Adolph Holstein og Grev Lerche, han havde været i Byen for at overvære Hartmanns Fest. Han sagde mig at min Sang havde ret gjort Lykke, Bladene jeg kjøbte mældte at den var blevet optaget med stormende Jubel og at Hilsen var, gjennem Holst, sendt mig fra hele Forsamlingen. Med Ulrich-Adolph kjørte jeg nu fra Sorø til Holsteinborg hvor jeg fik den afdøde gamle Grevindes to Værelser paa Solsiden i Stuen ud til Haven. Den ene Stue var pyntet med Blomster og friske Bøgegrene og Modtagelsen saa inderlig hjertelig. Excellensen kom først fra Kjøbenhavn herud ved Midnat, han besøgte mig imorges og bragte mig en Hilsen fra H. M. Kongen, hvem han havde sagt at jeg nu var paa Holsteinborg. I Dag er jeg en Deel træt, svag i Benene og svindel, men jeg haaber Luften skal styrke mig. Før jeg imidlertid tog hjemme fra, havde jeg i mig selv en lille Ærgrede, eller rettere jeg reiste utilfreds bort fra Frøken Ballin. De veed at jeg hver Maaned betaler for de tre Værelser, Opvartning etc., 40 Rdlr, som jeg synes er Meget, jeg betaler jo aparte for alt Andet jeg faaer, men nu er jeg eengang gaaet ind derpaa og befinder mig jo vel hos de gamle Damer. Nu jeg reiste, betalte jeg for Maaneden Juni, som kommer, 40 Rdlr, men da siger Frøkenen mig at Alt var saa dyrt at jeg maatte for hver Maaned betale fem Rdlr mere end de 40, det er altsaa aarlig 60 Rid, mere end de tidlige[re] 480. Det var mig ikke behageligt og særligt støtte det mig at Paalægget kom netop i det jeg reiste paa Landet og hvor Leiligheden staaer ledig i meer end een Maaned og man slet ikke har Uleilighed med mig, sparer Lagner og Haandklaeder etc.–Jeg betalte imidlertid de 5 Rdlr, og maa vel vedblive der med vil jeg blive boende.Jeg gad vide hvad De og hvad Deres Mand siger om denne høie Betaling. Frøken Bartholin som indtraf til Holsteinborg med Excellensen, fortalte mig at hun havde kjørt til Sorø med de unge Nygifte, Harald Drevsen og Ingeborg Lind, de saae meget lykkelige ud og Ingeborg sendte mig en Hilsen. De have imidlertid vist nok døiet en Deel paa Søen i Nat thi det var et stormende Veir. Gid jeg snart maae høre Godt fra Ellekilde. Hils Deres Mand, hans Brødre Gottlieb og Theodor, ligesom ogsaaJonas.Jeg saae ham det ikke før min Afrense. Breve til Holsteinborg gaae over Nestved.

Deres hjerteligt hengivne Is H. C. Andersen.

Breve til Holsteinborg gaae over Skjelskør.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost