Dato: 28. maj 1874
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

778. Fra Henriette Collin. Ellekilde 28 Mai [1874]

Det er rart at vide Dem kjere Andersen i saa gode,–ikke at tale om smukke rige og kjerlige Hænder, som de paa Holsteinborg, og bliver De end ikke rask'ndash;thi hvem afos bliver det'ndash;saa tvivler jeg dog ikke om at De vil finde Dem langt bedre der, end i Nyhavn'ndash;og jeg glæder mig til at høre min Mening bekræftet i Deres næste Brev.– Vi ere Alle enige i at finde at De nu boer dyrt og ligesaa enige i at finde Øieblikket til Paalæg daarligt valgt, men den naturlige Forklaring ligger jo temlig nær da Frøknerne, alt som Priserne paa Alt hvad de skulle spise og drikke ere i bestandig Stigen, nødes til at forhøie deres egne Priser'ndash; men de burde dog have væntet til De atter var hjemme og dersom de nogensinde berører dette for mig vil jeg Forbeholdent sige dem min Mening.– Jonas beder mig sige Dem, at han havde glemt Deres Tilbøielighed for at være saa gyselig tidlig paa Jernbanen og kom derfor ned til Dem lidt efter at De var kjørt'ndash;hvad Frøken Ballin vilde skrive til Dem'ndash;han er nu herude og deler sin Tid og sine Kræfter mellem naturhistoriske Arbeider og tilfældigt Schau ved Stranden'ndash;om 8te Dage tager han og Peter Muller til Lund hvor der er Promotion, og lidt senere skal han paa 4 a 5 Uger til Limfjorden. Gotlieb tog ud med os og bliver hele Somren hos os, han sover hos vor Gjenbo Fisker Peter Svendsen da vi ikke kan give ham stadigt Nattelogis –og er saa om Dagen hos os.– Theodor maa vænte i Byen til det gamle Theater har sagt sit sidste Ord, og for bestandig lukket sine trætte Øine. Viggo og Louise med Underbarnet Gerd samt Pige, komme forhaabentlig i Slutningen af denne Maaned og blive 3 Uger som er Viggos længste Ferie.– Som Alle Egoister taler jeg uafladelig om os selv kjere Andersen, men hvad skal jeg tale om paa et Sted som Ellekilde der ligger langt nord for al Menneske Færd og hvor vi kun leve for vore haabefulde Kirsebærtrær, mindre haabefulde Ærter og aldeles mislykkedeJordbær.–Det er et farligt Liv, og man maa passe godt paa sig selv, for ikke at forfalde, om ikke just dI Drik, saa til andre Svagheder.–Hvad Climatet angaar saa viljeg ilde skjule for Dem at det er noget vel friskt'ndash;men hidentil befinde vi os Alle vel derved, og har meget at tage vare i Haven, saa mærkes Kulden ikke.– Om Familien Collin i sin Heelhed veedjeg kun at Alt er ved det gamle og ret vel'ndash;Om stort Nyt fortæller jo Aviserne og almindelig Nyt naar ikke ud til os før det er Gammelt.– Lev vel kjere Andersen'ndash;hele Huset hilser Dem'ndash; Deres

Jette Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost