779. Til Henriette Collin. Holsteinborg 5 Juni 1874
Kjære Fru Collin !
Tak for Deres hjertelige Brev; jeg længtes da saa meget efter at høre fra Dem og det gjør jeg da ogsaa nu, da flere Dage ere hengaaede siden jeg hørte fra Ellekilde. Der savner De vel ogsaa Regn, saa det nok seer daarligt ud med Hensyn til Jordbærrene. Skoven ved Holsteinborg er imidlertid saa pragtfuld grøn; her er en Duft af Seriner og blomstrende Æbletræer. Luften er deilig varm og jeg spadserer daglig, og det alene, den store Have rundt, men bliver jo træt, maa søge Hvile paa hver Bænk, dog Luften styrker mig kan jeg fornemme; hvad der nu meest plager mig er det Tryk som ideligt vender tilbage i Hjertekulen og især om Natten er aldeles knugende og kommer øieblikkelig naar jeg hviler mig paa venstre Side; Søvnen er ogsaa meget urolig, forøvrigt spiser jeg godt, bliver pleiet med den største Opmærksomhed. Grevinden er saa mageløs god mod mig, jeg føler allerede Veemod ved at tænke paa igjen at tage her fra. Paa Lørdag bliver det 14 Dage siden jeg kom, det var den Tid jeg havde bestemt til Opholdet her, men jeg bliver rimeligviis endnu hele næste Uge her og reiser da til Bregentved, hvor jeg ikke har været i hele 20 Aar og saaledes ikke kjender den nuværende grevelige Families Leven paa Landet.
Jeg har skrevet en Mængde Breve og faaet en Deel igjen, men, hvor underligt, fra Hartmann har jeg endnu ikke hørt et Ord uagtet han lovede at skrive meget snart(*) . Det var mig en ganske veemodig Stemning at tænke paa, nu er det den sidste Aften der spilles paa det gamle Theater og at vide, i Dag falder Bjælker og Gruus. Jeg syntes godt om Mariagers Digt herom i Berlings tidende. De maa endeligt hilse paa det hjerteligste Deres Mand og hans Broder, som jo er Gjest paa Ellekilde. Louise med sin Gjerd er vel ogsaa derude og snart kommer Viggo; gid at det ret maa blive fornøielige Dage for dem Alle sammen. Mig glæder De vel med Brev før jeg forlader Holsteinborg. De husker at Brevene gaae over Skjelskør. Grevinde Holstein er enig med Dem at jeg hos Frøknerne Ballin boer dyrt og at det var let høist uheldigt Øieblik der valgtes til at forlange Paalæg, i det jeg for længere Tid i Sommeren fløi ud paa Landet og hun altsaa sparede en heel Deel der hører til min Opvartning. Naar De, kjære Fru Collin, tilføier at spise og drikke nu ogsaa er blevet dyrere for Frøken Ballin, da har dette aldeles Intet at gjøre med de 45 Rdlr om Maaneden; jeg betaler ugentlig for hvad jeg fortærer og efter gammel Regning, betaler jeg rigeligt i den nye Tid. Det Hele har ærgret mig og kommer altid tilbage i min Tanke. Jeg har ikke længer den Tillid, den Hengivelse som før til Bestyrelsen i mit 8øbenhavnske Hjem, hvor jeg saa gjerne blev i Fred og Ro, de Aar Gud indnu forunde[r] mig at leve, men der er kommen en Uro over mig, en Lytten efter at jeg maa kunde faae det ligesaa godt under billigere For hold.Jeg gider ikke sige det til Frøken Ballin, jeg vil ikke see sure Ansigter, ilie høre Forklaringer, som jo altid kunne leveres. Helst lade det blive som det er. Men jeg ærgrer mig og ønsker at jeg var blevet fritaget her for. Frøknerne Ballin ere jo omhyggelige og opmærksomme, dog'ndash;–man kan ogsaa betale Guld for dyrt! Hvad siger Deres Mand?–Jonas fik jeg ikke at see før Afreisen, hils ham, ligesom Dr. Theodor. Ham havde jeg gjeme skrevet til i disse Dage, men jeg vidste ikke om han var i Byen eller paa Landet. Dr Horneman sendte mig igaar et hjerteligt kjært Brev. Han holder inderligt af Dem og Deres Mand, det han smukt udtalte[.] Lev nu alle hjertelig vel! Deres taknemligt hengivne
H. C. Andersen. [De sidste 2 Linier i Margen: Note til: ] *) i dette Øieblik kom et deiligt Brev fra ham.
