Dato: 6. juni 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Anna Raasløff
Sprog: dansk.

Holsteinborg ved Skjelskøer den 6 Juni 1874

Kjære Frøken Raasløff.

Nu er, haaber jeg, De og Deres kjære Forældre, vendt hjem fra Neapel og Rom til Deres hyggelige Stuer i Dresden eller er der i Nærheden paa Landet. Længe fløi min Brevdue ikke afsted, i Dag kommer den. - Jeg er paa Holsteinborg hvor jeg kom for en 14 Dage siden, og har det velsignet og godt; det er saa deiligt at fornemme at man er en kjærkommen Gjest; Grevinden er uendelig opmærksomo g deeltagende; jeg har to smukke Værelser i Stue Etagen paa Solsiden, ud til Haven, der nu pranger med Gudlregn og Seriner, Nattergalen synger ved Dag og Nat og ude paa Fjorden mod Glænø Skove ligge de vilde Svaner paa Vandet. Vinteren inde i kjøbenhavn var usædvanlig mild, næsten altid to til fire Grader Varme, men kun langsomt gik det fremad med min Bedring, daglig forsøgte jeg at gaae et Qvarteers Tid paa Gaden, men kom træt og pustende hjem. / Fredag før Pintse feirede Componisten Hartmann sit 25 aarige Jubilæum som Organist, der var storartet Festlighed, han blev af Kongen udnævnet til Kommandeur og af Facultetet til Doctor; jeg var desværre ikke med. Dr Hornemann tillod det ikke, men jeg sendte en Sang til Hartmann, og den blev modtaget og sjungen med stor Jubel. Dagen efter reiste jeg herud til Holsteinborg. Kandidat Oksen ledsagede mig til Sorø og derfra havde jeg Ulrik Adolph Holstein, saa at jeg i god Beskyttelse naaede Maalet for min Reise. Jeg gaaer hver Dag og gaaer alene, den store Have rundt, Svimmelheden taber sig, Kræfterne komme, men jeg har store Smerter i Leveren, de synes snarere at tage til, end at tage af. Imidlertid er jeg ganske anderledes ved Kræfter og Humeur, dog tør jeg ikke tænke paa Reiseplaner ud af Landet; jeg vilde jo gjerne til Dresden, men det skeer neppe; iaar bliver jeg vist her hjemme hos kjære Venner. Paa Søndag har jeg været paa Holsteinborg i tre Uger, da reiser jeg til Bregentved hvor Grev Moltkes vente mig og hvor jeg ikke har været / i 20 Aar. Mere end en uges Tid bliver Opholdet neppe og jeg flyver da til Rolighed, hos Melchiors; saa at De seer jeg er paa stadig Vandring mellem kjære, deeltagende Venner. Fortæl mig nu snart lidt om Dem selv, kjære Frøken Raasløf, fortæl om Opholdet i Neapel, om Hjemreisen, og hvor De og Deres Forældre nu tilbringe Sommeren. - Ved den kjære Kaulbachs Død, skrev Nicolai Bøgh et særdeles smukt Stykke om ham i Illustrerede Tidende: "et Besøg hos Kaulbach", jeg skal tillade mig at sende Dem dette Nummer, saasnart jeg erfarer hvor De er. Det gamle Theater har nu sjunget sit sidste Vers og Mure og Tømmer ramle ned. Sidste Aften sluttede med en Slags Ballet Epilog af Bournonville, der gjorde stor Lykke. Da Lysekronen før sidste Act gik op morede Folk sig ved at give den Haandklap, men siger Haanklap og loe til Tak for dens mangeaarige Tjeneste. Det var ikke smukt af Publicum, / men vistnok Verdens Gang. Jeg kan imidlertid Tænke at ved Forestillingens Slutning er den gamle Lysekrone dog kommet ned igjen for at lyse Publicum ud aat de ikke skulde falde over deres egne Been, det var kjønt af den gamle Lysekrone! det skal jeg huske den og fortælle min Musa naar hun igjen besøger mig. Og nu, hils hjerteligt Deres fortræffelige Forældre og selv tænk paa, om ikke længe, at glæde med Brev Deres taknemlige, ærbødige

H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 78, 337-40)