Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 10. juni 1874
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

780. Fra E. og Henriette Collin.

Kjære Andersen. Det er saa lang Tid siden at De hørte fra mig, saa at nogle Linier vel ikke ville være uvelkomne. Vort Ophold her frembyder intet Nyt at fortælle; vor idylliske Ro har intet Interessant for Andre. Men jeg kunde have ønsket Dem at see Ellekilde i den nærmest forløbne Tids straalende Belysning; thi jeg veed nok, at De betragter det som et Blaesenborg, men i denne Tid vilde De faae en anden Mening. Jeg kan tænke mig, at dette stadige Solskinsveir maa have en vel gjørende Indflydelse paa Dem som Reconvalescent. Saameget beklageligere er det, hvis Deres Humeur vedvarende skulde lide ved den lille Affaire med Deres Værtinder. Den er jo ikke af stor oekonomisk Betydning, men der er noget, om end ikke Interessert, saa dog smagløst og hensynsløst i den Maade, hvorpaa den er indledet. Gid De kunde glemme dette sidste, saa at Deres Forhold til de forøvrigt gode og Dem hengivne Mennesker ikke skal blive forstyrret.

Om en Times Tid reiser Jonas til Kjøbenhavn, og derfra, rimeligviis paa Mandag, til Liimfjorden paa sine Undersøgelser for Regjeringen.

Han beder mig nu at hilse Dem og tilføie en Forklaring med Hensyn til Deres Bemærkning om at De ikke saae ham inden Deres Afreise. Han var nemlig paa Deres Afreises Dag i Deres Hjem Kl. 8 1/4, men da var De allerede fløiet. Det Eneste, siger han, som han kan bebreide sig, er, at han havde glemt Deres Lyst til at vente paa Jernbanestationer. Fra min Datter Louise høre vi omtrent hveranden Dag og Gud være lovet hidtil ikke andet end Godt. Vi vente denne lille Familie hertil i Slutningen af Junii; at jeg glæder mig dertil kan De vel tænke. Jonas beder Dem hilse Dr. Steenbuch. Deres gamle Lev vel. E.Collin. Ellekilde pr. Helsingør (ikke i Hellebek) .

10 Junii 1874 .

Tak for Brevet kjere Andersen, jeg læste ogsaa mellem Linierne og der stod at De havde det en heel Deel bædre. De skriver at Grevinde Holstein er enig med mig deri at De nu boer temlig dyrt, men De glemmer at sige at hun ogsaa er enig med mig deri at det er en temlig ligegyldig Sag om De giver de 5 R. mere naar De iøvrigt er tilfreds saavel med Leiligheden som med Behandlingen i det Hele, og det er De jo'ndash;Gjør Deres Venner og Dem selv den Tjæneste kjere Andersen, ikke at lade Dem afficere af de ækle Penge (som vi alle holde mere afend de er værd) og hvis De tillader det, saa kundejeg nok have Lyst til at sige til Frøken Ballin hvad Indtryk det har gjort paa Dem og Deres Venner at de valgte Øieblikket saa slet for deres Paalæg.–

Den længselsfuld væntede Regn begyndte i Formiddag, og endte nu i Eftermiddag med en fuldstændig Storm'ndash;Godt at De ikke er paa Ellekilde kjere Andersen, Havets Brusen ville De neppe kunde taale og jeg sukker i mit stille Sind ofte efter den lune Skov med de grønne Træer som jeg saa sjelden faar at see.–Den Skov som ligger os nærmest, er Naaletræer paa de høie Bakker som jeg trættes ved at bestige, Naturen her er saa stor og alvorlig at man undertiden længes efter lidt Hyggelighed.–Dog den harjeg inden Døre.

Torsdag [11.6.].

Jeg skulde idag have fortsat mit Brev kjere Andersen, men nu kom den ene af vore Fiskere og meldte at han gik »til Byen«–det vil sige Helsingør, og saa tager han dette Brev med hvorved det kommer I 1/2 Dag tidligere til sin Bestemmelse'ndash;Jeg tør altsaa ikke begynde paa nogen lang Historie men kun fortælle Dem at Alt i Familien er ved det Gamle'ndash;De Nygifte væntes hjem i disse Dage og Svigerinde Ingeborg glæder sig vist uhyre til at faa sin Hjertesøn tilbage.–Frøken Thoresen følger om kort Tid Rigmor og Astrid til Norge (til Valdemars) og selv skal hun i den norske Luft see at faae sine tabte Kræfter tilbage.–

Over Sommers Forfremmelse til Admiral har jeg glædet mig overordenligt[.] Jeg er vis paa at han er en dygtig og nidkjær Sømand og hans Liv trænger stærkt til Solskin'ndash;men hvis Liv gjør ikke det?–og hans Kone min gamle Veninde kan nok trænge'ndash;om ikke just til at blive Admiralinde, saa til de Lettelser som følger med at være det

Filmens rare Ansigt synes mig at lægge sig i utaalmodige Folder'ndash; Lev vel kjære A og skriv snart Deres

Jette C.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost