H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Theodor Reitzel 12. juni 1874

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 12. juni 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Theodor Reitzel
Sprog: dansk.

Holsteinborg 12 Ju 1874

Kjære Ven!

Deres seneste Brev til mig var saa hjerteligt og smukt at jeg ret maa takke Dem derfor. Det lyste dertil en Forvisning ind i mig at nu vilde Hr Thiele ret tage fat paa Trykningen af Eventyr og Historier, saa at det vistnok skulde skee, hvad De tidligere sagde mig, at jeg først paa Bregentved vilde erholde anden Korrectur. Nu nærmer da den Tid sig, overmorgen, om Gud vil, forlader jeg det kjære Holsteinborg og tager over til Grev Moltkes. Naar jeg der hører fra Dem gaae Breve og Tilsendinger over Stationen Haslev til Bregentved. Jeg bliver der neppe mere end en Uge og kommer da til Kjøbenhavn hvor jeg boer paa "Rolighed" hos Melchiors. Jeg føler mig ganske veemodig ved at forlade Holsteinborg hvor jeg har det saa godt, pleies og passes som en rigtig kjær Gjest. Veiret har dertil været saa smukt og sommerlig paa de to sidste Dage nær. Naar man i min Alder forlader et Sted hvor man føler sig hyggelig og glad, kommer saa let Tanken, Gud veed om jeg lever og nogensinde, et andet Aar, og kommer her igjen. Jeg er ret kommet til Kræfter herude og har igjen fundet mit gamle gode Humeur, men det kan jo endnu let veire hen; jeg er ikke heelt ved Sundhed, Gigten knuger mig i Knæe og i Hænder, Leveren og Brysthulen har endnu sine Tilløb til Ildebefindende, men jeg maa være glad ved hvor langt frem i Bedring jeg er kommet paa tre Uger. Guldregn og Sirener som hilsede mig da jeg kom, ere nu blevne gamle Blomster som drysse deres blegnede Blade, nu pranger Rødtjørnen og i min Stue et Flor af de deiligste Roser af alle Farver. Hils Deres kjære Frue ligesom Deres meget elskværdige Søster med hendes Gemal, som jeg ret skatter og troer om er mig en deeltagende Ven! Hils Deres Broder og hans Frue, de komme vel snart hjem? De reiser jo ikke før han kommer, thi da har jeg Ingen der kan skynde paa Thiele. - Lad mig nu, om ikke længe, høre fra Dem, og lad Brevet som kommer lyse og oplive mig, som det De sidst forundte mig.

Deres hjerteligt hengivne

H. C. Andersen

til

Hr Boghandler Th: Reitzel.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscanning 58, 105-06)