H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Mimi Holstein-Holsteinborg 28. juni 1874

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 28. juni 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Mimi Holstein-Holsteinborg
Sprog: dansk.

H. C. Andersen til Grevinde Mimi Holstein.

Rolighed den 28 Juni 1874.

Kjære, velsignede Fru Grevinde!

Tak og atter Tak for Deres inderligt velkomne, hjerterige Brev; jeg længtes saa meget efter at høre fra Deres Naade om Dem selv og Deres lykkelige Omgivelse. Jeg kan ikke noksom udtale hvor vel jeg følte mig, hvor hjemlig, hyggelig det hele Ophold var mig paa Holsteinborg; Veiret var dertil saa godt at jeg med hver Dag vandt i Sundhed og Velbefindende; hvad den Lykke angaaer kan jeg nu ikke sige at den er vedblevet. De sidste kolde, meget blæsende Dage har saaledes forøget min Gigt i Arme og Been at jeg om Natten neppe kan sove for Smerte og om Dagen har ondt ved at reise mig og at sætte mig. Jeg gruer for det kommende Efteraar og Vinteren! løvrigt er jeg ogsaa i Velbefindende sat en Deel tilbage, det gaaer slet ikke fremad, som da jeg var paa Holsteinborg. – Jeg har det jo udmærket og velsignet hos de kjære Venner paa »Rolighed«, men her er dog ikke ret Landluft, og lidt formeget Byliv, jeg trænger til Solvarme og et ganske stille Liv. Jeg vil nu, førstkommende Fredag357 forsøge om det findes og vindes paa Bregentved. Jeg har en særdeles venlig Skrivelse fra Grev Moltke at jeg er velkommen naar jeg bestemmer at indtræffe og de ville gjerne beholde mig saa længe jeg vil. Det er meget smukt og venligt. Gid at jeg ret maatte komme mig derude, men Sommerveir maa dertil; Jeg har iøvrigt stor Interesse for det smukke Hjem derude hvor jeg ikke har været siden den gamle Grevinde levede358 og Grev Fritz endnu havde Huuslærer! det er saaledes et heelt nyt Herskab og særligt en ganske ny opgroet Slægt jeg slet ikke kjender. Af et Brev jeg i denne Morgen fik fra Candidat Oksen hører jeg at den unge Grev Frederik359 er kommet hjem og har taget sin Examen med bedste Characteer, saa at de Alle ere meget glade. Jeg bliver der vist nok en 8 a 10 Dage og vender da igjen tilbage til »Rolighed«, hvor jeg da efter mit daværende Befindende og Professor Hornemanns Raad vil tage Bestemmelse for Eftersommeren. Jeg blev ganske taknemlig rørt ved Deres Naades venlige Omtanke at sende mig et Hvedebrød fra Holsteinborg, netop den Slags Brød der ret havde smagt mig, og som jeg herinde ikke kunde faae. De have Alle herinde ved Bordet nydt godt deraf!; jeg skal nu, naar jeg tager Vinterophold, see til at Frøken Ballin skaffer mig af den Slags Brød. Det ligner Deres Naade saa aldeles at De her igjen tænkte paa at glæde mig. I Smaat og Stort har Deres Tanke Vei gjennem Hjertet. I Tirsdagsaftes, Sanct Hans s Aften, sad jeg ene i min Stue ud til Rheden, medens hele Familien paa Rolighed var ude at følge paa Vei den unge Musiker Hdgg der efter en treaars Udenlandsreise nu begav sig hjem til Stockholm. Jeg sad paa min Altan og saae paa Skibene, min Tanke var paa Holsteinborg og da – jeg seer det af Deres Naades Brev – feiredes der Valborg aften, eller rettere St Hans fik Blussene tændt. Det er en smuk Skik, i min Barndom saae jeg den, nu derimod seer jeg den aldrig. Nu er vel Eriksen vendt tilbage fra Kjøbenhavn? vil Deres Naade sende ham min Hilsen og Tak for al hans Medhjælp paa Holsteinborg selv og paa Hjemfarten. Ved Juul kommer et stort smukt illustreret Bind af mine Eventyr med Billeder af Frøhlich, jeg har lovet ham et Exemplar og skal ikke glemme det. Jeg veed ingen bedre Maade at bringe ham min Tak paa. Hils ogsaa venligt Frøken Jørgensen; ja hele Omgivelsen, som hver især see med milde Øine paa mig. Det var deilig, om jeg efter nogen Tid, paa Bregentved, fik et Par Ord fra Deres Naade og hørte at De, Deres Mand og alle Børnene have det vel. Maa der blive bragt Frøken Dal Borgo venlige Hilsener, ligesaa Frøken Strauss og Provstefamilien Møllers. Gud lade sit Solskin lyse over Holsteinborg og ind i alle ædle, trofaste Hjerter der. Alt er godt og vel paa det gjestfrie Rolighed.

Deres Naades dybt taknemlige

H. C. Andersen.

Fru Melchior sender de hjerteligste Hilsener.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus