785. Til Henriette Collin. Rolighed den 29 Juni 1874
Kjære Fru Collin !
Deres Mand vil have modtaget Brev fra mig og altsaa veed De at jeg er paa »Rolighed«, men nu tager jeg snart bort, om Gud vil. Førstkommende Fredag-Morgen reiser jeg til Bregentved, derhen sendes Breve over Stationen Haslev. Grev Moltke hari venlig Skrivelse gjentaget Indbydelsen og tilføiet at jeg var velkommen saa længe jeg vilde blive der. Det er meget smukt og opmærksomt, men jeg vil nu først see an hvorledes jeg befinder mig derude; hvor jeg jo ikke [har] været i denne Greves Regjeringstid, kjender ikke Huuslivet, eller hele Børnekredsen. Saa fortræffeligt som jeg havde det paa Holsteinborg faaer jeg det neppe noget Sted. Der kom jeg ogsaa til Ro, til Sundhed og Kræfter. Siden jeg tog til »Rolighed« har Veiret aldeles forandret sig, idelig Kulde og Blæst; dette Veirligt har igjen sat mig en Deel tilbage, ja i en Grad udviklet min Gigt saa at jeg med Angst seer Vinteren imøde. Min venstre Haand har jeg allerede kun ringe Brug af; det virker i Haandled, i Fingre og Albue, saa jeg har ondt ved at tage fat i Noget. Begge Arme og Knæ ere meget piinte, bliver det saaledes ved kan jeg tænke mig knuget sammen som Evald. I Dag har jeg sendt 45 Rdlr til Frøken Ballin for Juli, den næste ny Maaned hvor mit Tøi boer hos hende; imorges fik jeg Brev fra Frøken Bjerring, der skrev at Frøknerne Ballin til hende havde omtalt: »hvor lidt de altid fordrede«–af mig; Frøken Bjerring og hendes Moder vare i høi Grad overraskede over hvor dyrt jeg boede, det samme var Grevinde Holstein, Fru Scavenius og hver jeg har omtalt denne Sag for, den Eneste der utrætteligt holder med Frøken Ballin, er Fru Melchior, og det ærgrer mig ! ! ! Hun raader imidlertid, da jeg ikke er fornøiet med Ballin, at søge om jeg kan faae det bedre andet Steds; det vil jeg nu ikke indlade mig paa, al den Uleilighed, disse evige Forsøg, der maaskee bringer mig aldeles ned til Malkeko ! jeg kan ikke tilgive Frøken Ballin at hun ikke strax, da hun fik Huusleie Paalæg, sagde mig det, men gjemte det i Ømhed for mig, til det Øieblik jeg reiste og havde Leiligheden til kun mine Meubler. Jeg var forleden i Nyhavn nogle Minutter og følte mig syg ved al den: »vor kjære Conferentsraad !« – I Fredags var jeg til Middag hos Drevsens med de Nygifte, sam[t] med Rose, Valia og Christian. Fru Drevsen bad mig forud at være meget elskværdig, thi hun havde udbredt at jeg var blevet et høist elskværdigt Menneske; jeg stræbte derefter af al Kraft, tilbød mig at kysse Rose og omfavne Fru Lund; det gik imidlertid godt uden dette. Hils nu først og fremmest Husets Kjæledægge, Frøken Gjerd Drevsen, dernæst Forældrene, endeligt Deres Mand og Jonas, samt Alt hvad Godt er om Ellekilde. Yndigt var det, om jeg fik Brev fra Dem endnu medens jeg er her paa Rolighed. Fru Melchior sender venlige Hilsener.–Deres Svoger og Dr Theodor haaber jeg have det godt.
Hjerteligst H. C. Andersen.