H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Frederik (Fritz) Moltke 2. juli 1874

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 2. juli 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Frederik (Fritz) Moltke
Sprog: dansk.

"Rolighed", gamle Kalkbrænderivei den 2 Juli 1874

Høitærede, kjære hr Grev Moltke-Bregentved!

I denne Morgen havde jeg den Glæde at modtage Brev frea Deres velsignede Frue, jeg skriver nu strax igjen, dog ikke til Hende men til Dem Hr Greve, hvilket jo omtrent er det samme som det var Brev til Hende med Tak for hendes inderlig kjærkomne Skrivelse. Det ligger mig paa Hjertet at sige Dem, Grevskabets Herre og den meest elskværdige Vert mod mig i de lykkelige Dage jeg var i Deres Kreds. Jeg følte / velseet og der ved hyggelig. Veiret var deiligt, jeg fik Skovluft og Sommerluft, der kom mig igjen Sundhedi Blodet og jeg fik nye Kræfter, derfor var mig ogsaa Afskeden tung. Gud glæde Dem og Deres, som De alle glæder mig. Jeg er nu hos andre elskværdige Mennesker, men desværre ikke saa rask som jeg følte mig paa Bregentved, allerede paa tredie Dag herinde, Stranden har sinket afskyeligt, koldt og regnfuldt har det været, følte jeg mig mindre vel. De to sidste Dage her jeg endogsaa været lidende, Smerter i Underlivet og en nerveus Pirrelighed der kaster mig hen i tungt / Humeur. Jeg vil imidlertid haabe at det kun er overgaaende og derfor spørge min Læge om jeg ikke i nogle Uger skulde reise til Udlandet. Grevinden skriver mig om sin og Familiens Reise midt i denne Maaned. Grosserer Melchior raader aldeles til at besøge Ostende, men siger at der er venskeligt og dyrt at erholde en god Bopæl. Han os ghans Kone kjørte flere Timer om fra Sted til Sted før de bleve nogenlunde godt inqvarteret. Han og Fru Melchior sender Her Greev og Grevinden venlige Hilsner. Næste Gang jeg skrievr til Bregentved, vil jeg tillade mig at skrive til Fru Kammerherinde von der Maase, vil Hr Greven takke / hende for al hendes Hjertens Godhed mod mig under Besøget paa Bregentved, Hr Ritmester van der Maase har jeg endnu ikke hilset paa, da jeg endnu ikke har været inde i Kjøbenhavn, og derfor har jeg heller ikke været hos hendes kongelige Høihed Arveprindsessen. Vil Hr Greven hilse de bortreiste Sønner og de to unge Venner, lige saa de tre yngere hjemme blevne Børn, Hemming leger Nimrod, Christian styre den hornede, skjæggede Ganger og Erik ser sin Hjulbar forvandlet til Guldkarrret! - Jeg savner deres venlige Ansigter uagtet jeg ogsaa her paa Rolighed har venlige milde Øine om mig. Deres hengivne, taknemlige

H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 797-800)