Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 2. juli 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Emil Hornemann
Sprog: dansk.

Rolighed den 2den Juli 1874

Kjære Ven!

Tak for Deres venlige Besøg forleden Aften! imorgen, om Gud vil, resier jeg, som De veed til Bregentved, Breve derhen gaae over Stationen Haslev. Jeg var i Dag hjemme i min Bopæl i Nyhavn, men traf ikke den ældste Frøken Ballin; Jeg hørte imidlertid at hun imorgen reiser /til Gøtheborg hvor hun har en Søster, hos hende bliver hun en tre Ugers Tid. Der er ikke nu til nogen Gavn for mig, om De, som De sagde, at De i Deres Navn vilde tale i mit Hjem om den paalaagte Huusleie, derom kan kun tales med den ældste Frøken og det er hende der er borte. Hun kommer jo imidlertid hjem, som sagt om tre Uger! Hils paaa det hjerteligste Deres elskværdige Frue og hele Børnekredsen!

Taler De med Frøken Ballin, ikke sandt, da er jeg udenfor det Hele, det er Dem som Ven og Læge der forhører Dem om Forholdene.

Hjerteligst

H. C. Andersen

Velbaarne Hr Dr E. Hornemann!

Bregentved den 3 Juli 1874.

Kjære Ven!

Brevet kom ikke afsted iaftes men afsendes her fra Bregentved hvor jeg indtraf Klokken 11 i Formiddags; jeg har to smukke Værelser. Grevinden bragte mig selv smukke Blomster da jeg kom. Hele Familien modtog mig paa det Hjerteligste.

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 998-1000)