Dato: 4. juli 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

786. Til E. Collin.

Bregentved den 4 Juli 1874.

Kjære Ven !

Det er mig ret kjedeligt at jeg forleden fik det Indfald at skrive til Dem om min Smule Formues Omstændighed - De har viist og viiser mig saa endelig mange betydelige Tjenester at jeg ikke uden Grund skulde plage Dem med Spørgsmaal uden nogen stor Betydning! I mit Brev bad jeg Dem rigtig nok ikke svare mig dersom De blev lidt ærgerlig over mit Skriveri, men De er endnu saa ganske Forretningsmanden at De i den Retning ikke opgiver noget Svar. Jeg kunde og burde ikke have plaget Dem, men taget ind til Byen og seet efter hvad De saa venligt ved forrige Aars Udgang havde opskrevet for mig, og da havde jeg seet at min Formues Omstændighed da var noget over 22000 Rdlr, senere er kommet, om jeg husker ret, 500 Rdlr til fra Reitzel og dernæst de rimelige Renter jeg har af de 22000. Havde jeg vidst det og som jeg burde erindre, uden at plage Dem, da havde jeg ikke skrevet. Men jeg var da i en nedtrykt Stemning, De stod aldeles ikke længer for mig som Forretningsmand, men som den hjertelige, elskværdige aabne Ven, som De især er blevet siden Deres sidste Prøvelse af Sygdom.Jeg beder Dem glemme at jeg skrev, De syntes ikke om det saae jeg strax af Deres første Svar-Skrivelse. Deres Meddelelse i Dag, at min Beholdningi Sparekassen er 19000 Rdlr, takker jeg Dem for og ligesaa for den fuldstændigere ved Aarets Udgang, af hvilken jeg særligt seer, at min Formue nogenlunde staar til at jeg kan være tilfreds og, om det bliver nødvendigt at reise, da at kunne komme afsted,? eller hjemme ikke at blive halvsyg ved at see paa Dalerne jeg maa give ud. Føler De en Dag, jeg tør ikke sige Trang til, men Stemning til at glæde mig med Brev, der ret lyser af det Hjertelag jeg veed De i Aaringer, selv fra dem i »strenge Tider«, har for mig, da glæd mig med nogle Ord. Tidligere hører jeg vel fra Deres Kone, hun er og bliver Een af de fortræffeligste jeg kjender. Lad mig nu see at De glemmer, hvad De vist nok strax sagde: »Det vrøvI med ham!« og tilføi ikke: »jeg er kjed af det !«–Mange Aar have vi kke at leve sammen; bliv mig derfor i de korte Dage, den samme trofaste Ven som altid ! jeg kan ikke taale at miste Dem !

Jeg kom igaar her til Bregentved, boer i to af den gamle Greves Værelser; Haven er storartet og smuk, den grevelige Familie høist elskværdig mod mig. I det mindste bliver jeg her i otte Dage. Siig Deres Kone atBreve her til gaae over Stationen Haslev. Lev hjertelig vel !

H. C. Andersen.

[I Margen :] Photographen Weller har taget af Billeder af min Stue i Nyhavn, jeg sender Dem her det jeg synes er heldigst !

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost