H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Jonna Stampe, f. Drewsen til H.C. Andersen 8. juli 1874

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 8. juli 1874
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

d. 8de Juli 1874.

Min kjære Ven Andersen!

Havde Deres Brev blot kommet to Dage tidligere, saa havde jeg udført den Plan, jeg har gaaet gjemt med hele Foraaret: at besøge Dem, naar De va r paa Bregentved. Grev Moltkes har tidt saa venligt bedt mig komme, saa jeg turde stole paa, at jeg var velkommen; og naar De dertil var der, blev jeg dobbelt stærkt trukket dertil. Fra Holsteinborg, hvor De altid pleier at betænke mig med Brev, ventede jeg Underretning om, naar De tog til Bregentved, og blev saare forundret ved af Moder at erfare, at De igjen var i Rosenvænget, indtil jeg senere hørte, at Grev Moltkes havde været ved et Bad. Havde jeg nu, i denne Tid, vidst, at De var på Bregentved, var jeg, som sagt, kommet. Men netop i disse Dage har jeg lovet Moder, som sidder lidt ensom, og som er vemodig ved Mindet om Einar, som døde ifjor i denne Maaneds Begyndelse, at komme lidt ind til hende i Rosenvænget. Jeg tager i morgen (d. 9de) med Morgentoget herfra, standser ved Thurebyholm for at besøge Fru Thalbitzer og tager derfra igjen med Aftentoget. Ventede Moder mig ikke saa bestemt Torsdag-Aften, og vidste jeg ikke, at hun vilde blive saa skuffet, naar jeg opsatte og afknappede min Reise, saa tog jeg fra Thalbitzers til Bregentved, stolende paa Grevens og Grevindens Gjæstfrihed; men som jeg nu har lagt Planen, maa jeg lade den blive. Maaskee jeg ikke er reist fra Byen, naar De kommer dertil; der er en Mulighed for, at jeg bliver hos Moder til d. 18de Juli, hvis jeg da kan opnaae at faae hende hjem med. Saa seer jeg Dem maaskee derinde, og kan faae talt lidt med Dem, men det bliver desværre saa kort.

Moder vil ikke reise fra Fader, før Rigmor kommer tilbage fra Norge og kan være hos ham indtil Frk. Thorsen kommer hjem. Min Broder Valdemars næstældste Børn, Ellen og Viggo komme hertil Danmark med Rigmor og Astrid, og komme til os efterat have været en Uge i Byen; saa haaber jeg, at vi kan beholde dem en tre Ugers Tid hos os. I Begyndelsen af deres Ophold tænker jeg, at Moder er herude og kan leve sammen baade med Datter og Sønne-Børn. Maaskee kommer Fader senere. Det bliver ret en Familie-Sammenkomst.

De siger, at De kjender saa lidt til den unge Slægt hos os, og veed saa lidt om Gamle, om vort Vinter- og Sommer-Liv. Troer De ikke, min kjære gamle Ven! at det gjør mig selv ondt? jeg vilde netop saa gjerne have, at De skulde kjende Børnene, og jeg veed at mine Børn, som holde af Dem, baade igjennem os og igjennem dem selv, (ikke at tale om deres Beundring for Digteren) vilde have stor Glæde af at lære Dem nærmere at kjende, og komme Dem endnu nærmere. Rigmor føler sig altid som Deres "Gud-Datter," og Astrid har altid særlig Lyst til at vise Dem Opmærksomhed. Men vort Vinterliv, ja det er det meest Vanskelige jeg kjender. Vi have langt mere at overkomme end vi formaae; thi ikke blot tage vi Deel i den Selskabelighed, som man maa følge enten heelt eller sletikke; men vi have ogsaa hele min Slægt og gamle Vennekreds, som vi leve med, og jeg veed bedst, hvor umuligt det næsten er, at naae til det Altsammen. Derfor naaer jeg ikke tidt til at besøge Dem, min kjære Andersen! som jeg jo dog saa gjerne vil, og jeg kan jo ikke have den store Glæde, da De ikke tager ud, at see Dem hos os til Middag. Men troer De ikke at jeg, da jeg hørte at De tog baade til Holsteinborg og Bregentved, (altsaa kunde taale at tage paa La ndet,) har staaet flere Gange i mine smaa Gjæste-Værelser og spurgt mig selv, om de vare saadanne, at jeg turde bede Dem tage tiltakke hos os? men hver gang kom jeg til det bedrøvelige Udslag, at de vare for smaae og havde den store Mangel, at de ikke hang sammen, saa De maatte over Gangen for at komme fra Sovekammer til Dagligstue. Boede vi paa Nysø, hvor der er Rum og saa mange af de Goder, der følge med en stor Gaard, saa betænkte jeg mig ikke paa at bede Dem komme; men her er desværre saa snevert, og Vilkaarene jeg kan berede Dem, saa ulig den De kommer fra paa Holsteinborg og Bregentved, at jeg er bange for, De vilde blive misfornøiet, dersom Deres gode Hjerte og gamle Venskab for os bragte Dem til at give os denne Venskabs-Yttring. Før sidst i Juli-Maaned er vi ikke Alle samlede, da Rigmor bliver hos Fader. Til den Tid er ogsaa Valdemars Børn her og med dem Taare og Uro. Men ind i August troer jeg nok vi ere ene og samlede, troer De, at De kunde holde det ud hos os? Henrik siger ogsaa, at hvor kjært det vilde være ham at see sin gamle Ven, saa føler han stærkt, at vores Huus kun lidt svarer til, hvad De er vant til. Nu vil jeg bede Dem tænke herpaa. Det glæder mig hjerteligt, at Grev Moltkes har den Fornøielse af deres Sønner, at de have bestaaet Examen godt. Jeg kan godt lide de trofaste og ærlige Ansigter, som de Børn har; og jeg under saadanne gode Forældre, der føre et saa smukt og kjærligt Liv, ret megen Glæde af deres Børn. Endnu mere under jeg mit Fædreland at faae flinke Sønner, som vil leve for dets Hæder og Fremgang; Danmark kan trænge hertil, og de unge Adelige, som have saamange Betingelser for at være til Nytte og Ære, føle desværre ikke altid deres egentlige Kald: at være de Første til hver ædel og stor Daad. Maatte disse unge Mænd, oprundne af en ædel, jevn og ærlig dansk Slægt, høre Kaldet og følge det!

Hils Greven og grevinden hver især meget, jeg har en rigtig god, gammel Venligheds?Følelse for dem, og jeg har ogsaa mærket, at de er venligsindede mod mig. Naar jeg i morgen er paa Thurebyholm, sender jeg gjennem Luften en Hilsen til Dem og Grev Moltkes. Lev vel, mim kjære Andersen! gid jeg kunde naae til at see Dem lidt jevnligt, og gid vi Alle, Henrik, Børnene og jeg kunde komme paa den kjendte Fod med Dem at De vidste hvor gode Venner De har i os.

Deres uforandrede

Jonna Stampe.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus