Dato: 12. juli 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Bregentved den 12 Juli 1874.

Kjære fortræffelige Fru Melchior! Det var jo deiligt at Emil fik bedste Charakteer til sin Studenter-Examen, jeg ventede det nok, han er saa flittig og samvittighedsfuld, men [man] kan aldrig være ganske sikker i sin Forventning om en Examens Udfald. Nu er han altsaa med sine jævnaldrende, livsglade Venner paa Bornholm! jeg kan tænke, at de ret vilde glæde sig nu de første Gang gaae paa Klippegrund og det ved det store, rullende Hav. Naar De skriver til Emil maa De endelig ønske ham til Lykke fra mig og sende ham og de unge Venner de hjerteligste Hilsener. Seent paa Aftenen fik jeg, kjære Fru Melchior, Deres livlige, riigholdige Brev, som De jo netop havde begyndt at skrive paa idet at Postbudet bragte min Skrivelse; det fløi samme Dag fra Byen og naaede mig samme Aften. Næste Formiddag fik jeg Brev fra Deres Mand hvori han havde lagt sin tydske Gjengivelse af mit Brev til Storhertugen af Weimar, det er nu paa Vei derhen. Vil De foreløbig udtale min Tak og læser Deres Mand dette Brev, da trykker jeg her hans Haand og siger han er og bliver dog altid hjertensgod mod mig! - Veiret vedbliver at være varmt og godt, jeg føler mig vel herude og har Fornemmelsen af at jeg er en velkommen Gjæst, men min Musa vil ikke besøge mig, det er sørgeligt! Christian Winther paastod engang at naar en Digter kom til en vis Alder, da var han færdig, jeg vilde ikke troe det! Jeg har jo været syg og er vel ikke ganske opfrisket i Sundhed. Eventyr falde mig ikke ind! det er som havde jeg udfyldt hele Cirkelen med Eventyr Radier tæt ved hinanden. Gaaer jeg i Haven mellem Roserne - ja hvad have da ikke allerede de og selv Sneglene fortalt mig! seer jeg det brede Aakandeblad, da har Tommelise allerede paa det endt sin Reise. Lytter jeg til Vinden - den har fortalt om Waldemar Daae og veed Intet bedre. I Skoven under de gamle Ege, maa jeg erindre at det gamle Egetræ forlængst har fortalt mig sin sidste Drøm. - Jeg faaer saaledes ingen nye, friske Indtryk og det er trist. Dog Musaen kunde jo meddele Andet end Eventyr, men dramatiske Arbeider bringe mig sjælden Glæde, Hr Berner har forlængst ladet mine Digtninger ligge hen og spises af Møl i det kongelige Theaters Bogskab! Romaner, som jeg nu troer de burde skrives, har jeg ikke Kundskaber nok til og - saa staaer jeg da her! - Igaar fik jeg et Brev fra Amerika hvori laae en Opfordring til Amerikas Børn at afbetale en aandelig Gjæld til deres Eventyr Digter og sende ham en Sum paa hans gamle Dage, jeg syntes dog ikke ret om det, ihvor ærefuldt det end kunde være og det har ærgret mig at der staaer trykt at jeg har sagt at jeg at jeg [sic] fra Amerika endnu aldrig havde faaet en Dollars. Det er ikke kommet over mine Læber! tværtimod, som Deres Mand jo veed, har jeg i de sidste Aar, halvaarligt faaet en lille Sum af Indtægten for mine i New York udkomne Skrifter. Jeg har sendt Brev og Avis til Directeur Bille, som i literaire Stemninger, især ved Vindkast fra Amerika, altid har vidst at berolige mig. Da jeg ikke veed, om Bille er i Byen eller hvor han er har jeg bedet Deres Mand at lade Brevet besørge til ham, for at jeg snart kan høre hans Svar. Jeg ønsker ikke Sagen videre omtalt da den let kan komme i Avisen og da før jeg aner det, læst der, at jeg har modtaget en betydelig Sum fra alle Børn i Amerika, Noget der aldrig skeer! Paa Tirsdag aften begynder Ferien her paa Bregentved, da reiser Oksen en Maanedstid hjem og vil nok derfra gjøre en Udflugt med Weber til Schweitz. Han beder mig hilse Alle paa Rolighed! Jeg har nu været paa Bregentved allerede over den bestemte Tid til Opholdet her, men dette er blevet udsat, hvorlænge endnu har jeg ikke betænkt, men dersom jeg sidst i denne Uge vi nu begynde, tager til Byen, vil jeg ganske aabent spørge: "Venter De mig da paa da Rolighed? kommer jeg ikke til Uleilighed ved nu at blive en kort Tid der". I det næste Brev De glæder mig med, faaer jeg nok, ganske aabent, at vide Deres Bestemmelse. Kan De ikke see mig maa jeg fra Banegaarden kjøre til Nyhavn. Jeg skriver naturligviis nærmere om Dagen til min Ankomst. Igaar talte jeg en Deel med Grevinden om Dem , kjære Fru Melchior og om Rolighed, hun fortalte at hun havde været med Dem i Comité og bad mig sende Dem hendes venlige Hilsen. Hendes gamle Moder, Kammerherinde von der Maase er her. Jeg boer særdeles smukt og nyder stor Opmærksomhed. I denne Formiddag fik jeg Brev fra Robert Henriques fra Rønne, han og Fætterne have det udmærket! Vil De hilse Deres Mand, Svoger, hans Søster, Døttrene, Torsdagsgjæsterne og la petite Cendrillon, ogsaa kaldet Charlotte! Vil De spørge Fru Mille om der er nogen Slags Draaber hun bruger for at bevare det gode Humeur, jeg vilde gjerne kjende disse, thi ihvor godt jeg har det, faaer jeg dog imellem Pip ligesom Kyllingerne.

Deres hengivne, taknemlige

H. C. Andersen E.S.

Min Gigt vil ikke forlade mig, den har taget Sommerleilighed i Knæ, Albuer og Hænder, den ligger paa Landet med mig! Vil De erindre at sige mig P. Hansens Huusnummer i Havnegade, jeg har længe ønsket at skrive ham til. - Vil De hilse Nicolai Bøgh.

Tekst fra: Niels Oxenvad