Dato: 14. juli 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathilde Ørsted
Sprog: dansk.

Bregentved den 14 Juli 1874.

Kjære Frøken Ørsted!

Der er allerede gaaet en Tid siden jeg modtog Deres seneste venlige Skrivelse, Seriner [!] og Guldregn have afblomstret, Æbletræerne have sat Frugt, vi er helt inde i Rosentiden og her paa Bregentved hvor jeg nu allerede har været henimod to Uger, blomstre de i alle Farver og af alle Arter, Haven selv er som en stor engelsk Park, med store Græsplainer og lange mægtige Lindealeer [!], Svaner og blomstrende hvide Lothus gynge paa Vandfladen hen / over de store Indsøer. Her er smukt ude og godt inde, jeg har Fornemmelsen af at være en velkommen Gjæst. Med mit Befindende skrider det stadigt godt fremad, leed jeg kun ikke saa meget af Gigt, den knuger mig i Albuer, Hænder og Knæ, det er en slem Gæst [!] at have til Indqvartering, iøvrigt gaaer jeg nu daglig, næsten en heel Time om i den store Have, skriver mange Breve, det er en Nødvendighed, thi giver man ikke et Æble da faaer man heller ikke en Pære igjen og jeg holder meget af en god Pære, det vil sige en Brev-Pære! da De senest glædede mig [med] en saadan var det et Spørgsmaal, som stadigt ligger mig i Tanke, som ikke blev besvaret, men gaaet udenom. Deres Svigerinde vilde ikke nævne Navnet paa den Handelsmand der / skulde have anbragt de 8000 Rdlr jeg aldrig har faaet. Jeg forstaaer slet ikke hvorfor det ikke maa vides, det Hele kan jo ligge i en stor Misforstaaelse og der er jo Intet graverende i at en saadan oplyses. Vil hun endelig ikke nævne ham, saa faae hende dog til at spørge Manden om Oplysning, naar baade Bøgh og jeg aldeles maa benægte Sagen. -

Nu nok om det! - De og Deres kjære Moder, haaber jeg have det godt i den grønne Skov ved det aabne Sund; De see vel ogsaa jevnligt flere af mine Venner som leve derude, saaledes Etatsraad Collins, Maleren Blochs, Directeur Billes, Fru Scavenius & - Jeg bliver endnu nogen Tid paa landet og tager da til Melchiors paa "Rolighed" [,] andre Sommerplaner har jeg endnu ikke. Iaftes fik jeg et særdeles smukt Brev fra Enken efter Maleren Kaulbach, hun / var bevæget over det Stykke Nicolai Bøgh havde skrevet i vor illustrerede [!] Tidende over hendes afdøde Mand og fandt at det hørte til det Smukkeste og meest Sande der var skrevet over ham. Han havde været saa livsfrisk og ungdomlig [!] lige til de sidste faae Timer Koleraen endte hans smukke daadrige Jordliv. - Vil De hilse Deres kjære Moder, Alle Scharlings, hilse Deres Brødre og deres Fruer. Af Scharlings Familie saae jeg forleden Præsten og hans Frue (Datter af Konferentsraad Holm), de vare her i et kort Besøg paa Bregentved. Af Aviserne i Dag seer jeg at Fritz Reuter er død, jeg saae ham da i Sommer som De veed, men hverken han eller hans Skrifter har ret tiltalt mig, han og hans Frue vare imidlertid meget elskværdige mod mig ved mit korte Besøg hos dem i Eisenak [!], hvor hans mange Læsere havde givet ham Formue nok til at bygge sin [sig] en smuk Villa. Lev nu hjertelig vel!

Deres meget hengivne

H.C. Andersen

[Langs kanten:]

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilm 82, 141-43)