Dato: 24. juli 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Bregentved den 24 Juli 1874.

Kjære Fru Melchior! Iaftes meget seent, Klokken var næsten elleve, kom først Posten fra Bane-Stationen hertil. Jeg havde ingen Tanke om at erholde Brev, mindst fra Dem, kjære Fru Melchior og blev rigtigt glad overrasket. Jeg bragte Grevinden Deres venlige Lykønskning til hendes Fødselsdag og hun paalagde mig, naar vi saaes, da ret at takke Dem for Deres elskværdige Opmærksomhed. Her var meget festligt; flere hundrede Mennesker havde fra Omegnen samlet sig i Haven, hvor Danebrog vaiede, et smukt Fyrværkeri blev afbrændt og Tjæretønder brændte i Kanalerne og paa de stille Indsøer hele Natten. Jeg havde paa Ungdommens Opfordring skrevet dem 30 Cotillon Vers, og man bad [overstreget: da] mig Allesammen, [overstreget: dog] at blive oppe for at høre Versene læst! men det trak forfærdeligt længe ud! Aftensmaden fik vi hen ad Klokken 12 og en Dame blev tildeelt mig at føre tilbords. Jeg var uendelig træt, maatte flere Gange søge at finde Hvile, men overalt mødte jeg Folk, som talte til mig. Klokken blev henved 3, før Versene læstes. [overstreget: og] Greven [ overstreget: derpaa] udbragte da et Hurra for mig som gjentoges af hele den glade Skare. Jeg søgte nu til Ro, men var overanstrængt, Klokken blev halv fire da jeg endeligt kom iseng hvor jeg laae til Klokken 10 i Formiddags, men følte mig [overstreget: da] saa nerveus, havde saa voldsomme Smerter lige i Hjertegruben at det var en Qval at blive klædt paa; jeg lagde mig derfor strax igjen hen paa Sophaen hvor jeg snart faldt isøvn og først vaagnede Klokken 12, da var jeg mindre forpiint. Grevinden kom ind for at see til mig; [overstreget: fik mig] jeg gik til Frokostbordet, Mad og Drikke stillede, for en kort Tid, de nerveuse Smerter, men de ere ikke borte. Greven var nu [overstreget: inde hos mig] for et Øieblik siden herinde og bad mig at blive [overstreget: imorgen] til jeg ret havde udhvilet mig efter den anstrængende Festnat. Gjentog atter, at jeg var en velkommen Gjæst saa længe jeg vilde blive her, og han troede at jeg havde godt af Opholdet. Jeg troer det samme, men nu længes jeg efter at see de kjære trofaste Venner paa "Rolighed", det er ogsaa lidt kjedeligt saaledes nu tre Gange efter hinanden herude at udsætte Afreisen. Jeg bestemte altsaa, da jeg idag [overstreget: endnu] ikke har det godt, at [overstreget: jeg] blive her endnu to Dage længere og først tage herfra førstkommende Mandag den 27 Juli; jeg indtræffer da paa Kjøbenhavns Banegaard med Toget et Qvarteer før 9 om Aftenen. Dette mit Brev vil jo tidsnok indtræffe og give Efterretning om min Ankomst. I dette Øieblik kom Brev fra Oksen og Weber, de ere i Heidelberg og gaae nu til Schweitz, henrykte over Alt hvad de have seet. Hils alle Kjære, Deres Mand og Børn

Deres taknemlige

H. C. Andersen.

E.S.

Tilgiv mig dette mindre godt skrevne Brev; men jeg har igjen Besvær med at skrive.-

Tekst fra: Niels Oxenvad