Dato: 3. august 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Emil Hornemann
Sprog: dansk.

"Rolighed" gamle Kalkbrænderivei den 3 August 1874.

Kjære, deeltagende Ven!

Fortræffeligt havde jeg det paa Bregentved, fornam ret at jeg var velkommen og havde Alt saa rigt og godt. Veiret var varmt og deiligt, jeg følte Sundhed i Blodet, godt Humeur, [overstr: kom] og kom til Kræfter. Det var med tungt Hjerte at jeg, efter tre ugers Ophold, sagde lev vel til de kjære Mennesker. Alle, Store og Smaa, fulgte mig til Jernbane-Stationen. Liegsaa hjertelig blev jeg modtaget er ved Kjøbenhavn af Melchior og Frue, jeg kom her forrige Mandag, har altsaa i aften været her en Uge, men jeg begynder igjen at sygne! /

Jeg frygter her er ikke sundt at boe og troer nu at jeg i den korte Sommertid maa see at blive rask skal jeg nogensinde blive det! herom er det jeg vil skrive. - Min Sygdom [overstr: for to Aar s] begyndte herude, nu snart for to Aar siden, bedre blev jeg ikke, da jeg ifjor kom her fra Glion, men jeg kom jo rigtig nok i en ynkelig Tilstand. Iaar begyndte jeg forunderligt at bedres ved de tre til fire Ugers Ophold paa Holsteinborg, nu da jeg atter havde været 14 Dage paa "Rolighed", fik jeg daarlig Mave, det kan jo rigtignok være tilfældigt; nu reiste jeg til Bregentved, Veiret var udmærket, dagligt kunde jeg drive om i den store have og følte mig snart saa vel at jeg begyndte at tænke paa en lille Reise i Udlandet. Jeg har nu i kun en Uge været her hjemme igjen og føler mig / atter ilde. Der er jo nu rigtignok at sige, at Veiret atter har forandret sig og bragt Regn og Kulde, som jeg ikke taaler, dernæst fik jeg i disse sidste dage en Efterrretning fra Amerika, som Mange vist ville kalde smigrende og fornøielig, men jeg har optaget den anderledes, den afficerede mig, mine Nærver bleve strax saa anagrebne saa at jeg brast i Graad og laae en heel Dag hen. Nu fik jeg stærke Mavesmerter og i to Dage Diareh, som endnu ikke ganske har sat sig. Mit Humeur er igen trykket; jeg har ikke ret Mod paa at reise, men vil det være mig det bedste, da gjør jeg det. Jeg tænkte først paa at lægge mig en 14 Dage ind paa Skodsborg-Hotel, men jeg frygter der er kjedeligt. (?) Jeg vilde gjerne være paa et Sted, hvor jeg kunde trække / mig tilbage i Eensomhed og dog naar jeg vilde, være imellem Mennesker, høre Musik og tage Deel i Livlighed. Det kan jeg ved at reise, men hvorhen? Jeg skrev til Theodor Colin her om, han svarede at han vel ikke ganske havde imod at jeg reiste, men tilføiede, at han aldrig havde syntes om min Reiselyst. Dog det ligger hos ham, der aldeles er uden Reise-Drift. Tænker jeg paa Vinteren, tænker paa at skulle igjen ind i min Hospitals-Leilighed i Nyhavn, føler jeg mig forstemt. - De har vel talt med den ældste Frøken Ballin, talt i Deres Navn, som De sagde og lovede. Hvad er Resultatet? Jeg vil haabe at Samtalen ikke har belyst hendes Stemning mod mig saa at jeg føler noget Ubehageligt, det vil gjøre mig Opholdet der, hvor min Sympati er meget kjølnet, høist uhyggelig. - /

Lad mig nu ogsaa vide hvorledes De selv har det; lad mig vide om Deres Kone og Børn, om vore Venner paa Ellekilde og Alt hvad der kan gjøre mig godt.

Deres taknemlig

hengivne

H. C. Andersen

E.S.

Hos Melchiors taler De ikke om at jeg troer, at her om Kalkbrænderiet er usundt, det vil bedrøve dem og jeg veed at De see mig gjerne, ligesom jeg ogsaa er taknemlig ved at være hos disse fortræffelige Mennesker.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 1001-05)