H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Nicolaj Bøgh til H.C. Andersen 8. august 1874

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 8. august 1874
Fra: Nicolaj Bøgh   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Gamtofte pr Assens d 8de Aug 1874

Kjære Conferensraad Andersen!

De er en Mand af den Beskaffenhed, at man, naar man er saa heldig at kjende Dem stadigt kommer til at tænke paa Dem. Jeg behøver altsaa ikke at sige Dem, at jeg ikke glemmer Dem og stadigt med Interesse følger Deres hele Befindende. Og dette er lettere med Dem end med - jeg tør vel sige - alle Andre; thi hvem unden Dem skulde jeg kunne nævne, som stadigt er Gjenstand for Avisernes Meddelelser, ikke alene i Hovedstaden, men hele Landet over. Saaledes har netop i disse Dage Assens Avis fortalt, at De har det saa godt og har været saa fornøjet over Deres Ophold paa Bregentved og nu opholder Dem hos den for sin Gjæstfrihed og Elskværdighed bekjendte Familie Melchior; jeg veed altsaa, at jeg kan sende dette Brev til Rolighed, og jeg lægger derfor indeni en Mængde Hilsener til Stedets kjære Beboere, som desværre sidste Gang, jeg var der, ikke vare synderlig raske; jeg haaber, det er Alt godt igjen. Min Sommerferie har været meget urolig paa Grund af det store Sølvbryllup hos min Onkel og Tante Blædel paa Vilhelmsborg, 1/4 Miil herfra. De havde i Festdagene over 60 liggende Gjæster og paa selve Høitidsdagen var der 122 tilbords og om Aftenen en Deel flere til Bal, som fortsattes den næste Aften. Det hele var meget storartet og særdeles vellykket.

Jeg har flere Hilsener at bringe Dem; først fra Frøken Emilie Schmidt, som har været vor Lærerinde, da vi var Smaae, og som ogsaa har været i samme Stilling hos Grev Holsteins paa Holsteinborg; hun kunde ikke blive træt af at lovprise Dem, fordi De altid, naar hun i sin underordnede Stilling blev tilsidesat, navnlig i Selskaber, søgte at drage hende frem og gjorde Deres til, at hun ikke skulde føle sig negligeret og kuet; hun bad mig sige Dem, at hun ligesaa lidt vilde glemme at være Dem taknemmlig herfor som for den rige Nydelse, De gjennem Deres Digtning har forskaffet hende. De andre Hilsner, jeg har at bringe Dem, ere fra amerikanske Børn, som ere Dem ganske ubekjendt, nemlig min Søster fru Taafes Stedbørn, som er saa inde i Deres Eventyr, at de ved alle Lejligheder citerer dem og ofte seer paa Tingene i Verden gjennem Deres Eventyr som Briller. De have med største Interesse seet Billederne af "Hans Christian Andersen" i hans Værelse, og De har været Bindeleddet mellem dem og det Tiltalende i Danmark. Dette er nu sagt Dem saa ofte, at det er Dem en Trivialitet, men jeg har dog ikke kunnet holde det tilbage. Disse Børn ere blevne mig meget kjære og ere baade dygtige og elskværdige. Den mindste Dreng paa 5 Aar morer os meget med sit Sprog, navnlig klæder det ham saa kosteligt, naar han til Alting siger: "Jeg vil min Sæl gjøre det", han troer jo, det betyder: "Jeg vil selv gjøre det".

Min gmale Tante Lotte bragte jeg den Hilsen, De i Deres sidste Brev var saa elskværdig at sende hende; hun svarede: "De kjære Barn, jeg kan af mit ganske Hjerte sige, jeg paaskjønner den Ære og Venlighed, den Mand viser mig; men om jeg er Menneske fora t fatte, hvorledes den berømte Digter har fundet paa at udvilge mig Uberømte til denne hæderlige Stilling, men jeg har i Sandhed Grund til at være stolt i min høje Alderdom; for - skulde Du troe det, jeg har aldrig haft Tanke om det i mine yngre Tider, naar jeg har studeret hans Værker".

Fra Johan Krohnh avde jeg et stemningsfuldt, friskt Brev, skrevet paa en Hotelaltan i Bellagio; han var aldeles henrykt over Alpetouren og ved sine Ord vakte han mit Hjerteslag, og Mindets Syner drog sommerstraalende og sydligt blaanende forbi mit Øje, medens mine Rejselængsler hævede sig som unge Fugle fra Rederne ved Foraarstide; da takkede jeg i mit stille Sind Dem, som forskaffede mig den Nydelse at see Alpeegnene, og jeg mindes nu det uforglemmelige Øjeblik, da De ved Vinduet ud til Floden i Chur kom og sagde mig den Glæde, De vilde berede mig; i den Maade, hvorpaa De sagde mig det, mærkede jeg Deres varme Hjerte, som jeg altid skal vide at paaskjønne.

Jeg sidder og skriver dette med aabne Vinduer ud til det blankeste frodigste Løvhang med stille Fuglesang og ellers melodisk Lyd af en velgjørende Dagreng, der saa roligt og sommerligt drypper fra Blad til Blad og Green til Green. Der er en Vellyst og Grøde i Luften og over Markerne og Haven, som stemmer og virker landligt og velsignet. Det er Dem, der har kaldet Fyen "Danmarks Have". En Hilsen til Dem fra bugnende Grøfter og Gjærder, knejsende Tidsler, der staaer som Konger langs Vejene, kurrende Skovduer i de bregnefyldte Skove, skræppekransede Enge, gyldne Marker og endelig - en Storkefaer og Storkemoer paa Præstegaardstaget med 4 Unger i Reden; til Syvende og Sidst en Hilsen fra en Præstefamlie, som, skjøndt den ikke kjender Dem personligt, ynder Dem særligt, og i hvis Midte befinder sig

Deres hengivne

Nicolai Bøgh

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost