Dato: 9. august 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Nicolaj Bøgh
Sprog: dansk.

"Rolighed" den 9 Aug. 1874.

Kjære fortræffelige Ven!

For faa Øieblikke siden fik jeg Deres velkomne, riigholdige Brev. Tak! inderlig Tak for al den Deeltagelse og Trofasthed, der lyyer ud derfra! Dog tro ikke, at det er alene Aarsagen til at jeg strax sætter mig til at skrive og sende Dem Brev. I over fjorten Dage var det min Tanke, men jeg vidste ikke nøie Deres Adresse. Oskar Bloch gav mig den paa Bregentved, nedskrev den midt under Dansen og i at være elskværdig Kuurmager, særligt til et ungt Blod, men det tale vi ikke om! Himlen velsigne dem og om Aar og / dog lyst Ægteskab, men Opskriften paa deres Faders Provstegaard gik tabt og daglig har jeg senere bedet Fru Melchior om Adressen, jeg fik den igaar, men i Dag, for en Time siden kom Deres Brev. Jeg har meget at fortælle, men jeg vil blive for træt ved al den Skrivning; derfor lægger jeg herind af Meddelelser, hvad jeg kan overlade fra Andre; her er saaledes Fru Kaulbachs Brev, ligesaa et Slags Bilag til samme i Kandidat Oksens Brev, det jeg modtog igaar. Begge faaer jeg nok tilbage igjen. - Jeg følte mig saa vel paaa Bregentved, kom aldeles til mine gamle Kræfter og mit gode Humeur. Jeg gik hele Timer i Parken, en af de største / og smukkeste i Danmark; jeg indaandede Solskin og Skovduft, fik Ungdoms-Tanker til at flyve igjen ud i Guds deilige Verden; men saa snart jeg kom herind til det gjæstfrie "Rolighed", de deeltagende, trofaste Venner, blev jeg igjen skrantende. Søen stinkede de første Dage, som var den fyldt med Aadsler. Veiret blev koldt og regnfuldt! min Mave blev daarlig, mine Nerver angrebne, og Gigten fik en sadan Overmagt, at det igjen blev mig besværligt at gaae. For faa Dage siden følte jeg aldeles Feber; de tandløse Kjæbebeen stødte imod hinanden, mine Hænder rystede, jeg maatte krybe i den opvarmede Seng. Det er ogsaa et Liv at leve! Paa samme Tid læste jeg uheldigviis / Dr. Brandes seneste Forelæsninger over Literaturens Strømninger; i min sygelige Pirrelighed oprørte de mig; det var, som seilede jeg med ham forbi flere aabne Kloaker og i Munden af en af disse laa et tydsk Digt; en ung Pige, der bragte mig til at tænke paa den stakkels syge Maria Jerichau. Pigebarnet jamrer over Moders Strænghed, Pigen tør ikke vise den "süße Bube", hvor deilig Vorherre har skabt hende, ikke kysse, ikke omslynge Fyrens deilige "Glieder!" - Ogsaa fra Amerika har jeg følt mig ilde berørt, man har der, vistnok i bedste Hensigt, viist mig en Bjørnetjeneste, om hvilken jeg mundlig skal fortælle Dem. Derovre fra kom dog igaaar en Luftning som fik Taarer i mine Øine. Grevinde Frijs sendte mig Brev og deri fortalte hun mig at hendes Søstersøn Dinesen [Adolph Wilhelm Dinesen] der har været Kapitain i den franske Armeee, nu i et Par Aar har tilbragt aldeles et Eneboerliv i det Indre af Amerika og levet af Jagt, paa en af disse fandt han i den øde Skovstrækning et Huus og i denne en eneste Bog, Andersens Eventyr. Det havde berørt mange Strænge i den unge Mands Bryst. Tak for Hilsenerne de sendte mig fra deres Forældres By. Alle i Gaarden! Siig Deres kjære Tante / Lotte at jeg ikke ret forstaaer at hun kan undre sig over at jeg sender hende venlige Hilsener, hun maa jo forstaae at De har givet mig et saa smukt Billede af hende at hun interesserer mig og at jeg kunde ønske, fløi jeg engang igjennem Fyen at möde hende og herteligt og ærbødigt trykke hendes Hand. Fra alle Melchiors har jeg venlige Hilsener. William Bloch er her i Dag til Middag. Veiret ret smukt. Kl 7½ gaer Ballonen med Hr Sivel og Reiseselskabet, var De har, kunde De fra min Balkon her see ham seile gjennem Luften til Sverrig, derhen fører Vinden. Men nu lev hjertelig vel! en heel Bouquet Hilsener som De behager at uddele fra Deres hengivne H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm